Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
16. marts 2004


Tag egen medicin
*Nogle politiske standpunkter anskues bedst, hvis man gør det abstrakte konkret. Derfor håber jeg virkelig, at justitsminister Lene Espersen bruger andet end lang hård straf i opdragelsen af sine børn. For deres bedste, men ikke mindst for hendes eget.

Torben Ethelfeld

Forbrugerisme
*Forbrugerismens ultimative sejr. Forleden kunne markedet få 200.000 mennesker til, at storme et indkøbscenter. Sidste år lykkedes det knap nok fornuften at samle 20.000 mennesker til demonstration mod krigen i Irak.

Henrik Moberg Jessen, Kbh. S.

Vink med en indkøbsvogn
*Infrarød bevægelse/gummilugtende bænke
og en håndtaske velplaceret/
ved siden – altid en håndtaske/velplaceret ved siden
der er kød i lommeregneren/
opvaskemiddel i gangarten
og grov persille i gule plasticposer

Abdula Lucky Harmony, Folkets Minut

Find årsagen
*Bjarke Møller betegner den 12. marts det som kynisk og uvidende, når CNN, New York Times og BBC kalder ETA for en separatistbevægelse. Men jeg har svært ved at se, at man kan for-holde sig til ETA-problematikken uden at anerkende, at en del af den baskiske befolkning ønsker uafhængighed og at en del af denne gruppe er villig til at gribe til terror for at nå dette mål.
BJM’s argumentation ligner dermed udenrigsminister Per Stig Møllers retorik, der udnævner terror til vor tids pest. Ved at sidestille terror med pest ophøjes terror til noget, der ikke har rod i reelle konflikter mellem mennesker på linie med hiv/aids eller global opvarmning og fokus fjernes fra konflikternes politiske årsager og alle, der benytter sig af terror skæres over én kam, uanset om de kæmper for et uafhængigt Baskerland, et storkalifat eller en bestemt etnisk gruppes herredømme. Dette er en farlig kurs, da man kun kommer terroren til livs ved at forholde sig pragmatisk til de konflikter, der udløser den. Ved at slå alle terroristiske bevægelser sammen under ét, afskærer man sig fra dette og den eneste tilbageværende løsning bliver mere politi, overvågning og militæraktioner.

Morten Østergaard Christensen
stud.scient.soc.

Hvorfor store kommuner?
Hvorfor kan små kommuner ikke magte opgaverne?
*Den kraftige nedskæringspolitik er et resultat af de tiltagende regeringsindgreb i det kommunale selvstyre, som simpelthen holdes i et jerngreb via aftaler med Kommunernes Landsforening. Det er urimeligt, da Danmark er et af de rigeste.
Gør dog noget ved den vilde penge- og jordspekulation!
*Vi har et overadministreret samfund med en masse lovsjusk og bestemmelser, som vel ingen i dag kan overskue. Byrder påduttes herved kommunal administration.
*Nogle kommuner er økonomisk bedre stillet end andre, men jeg mener også, at statens blokpolitik bør ændres til at være refusionsordninger, 25-75 procent refusion af faktiske udgifter til gavn for og forbedring af miljø-, sundheds-, syge-, børnepasning-, ældre- og på undervisningsområdet.
Vi bør forsvare og udvikle den nordiske velfærdsmodel, der er bygget op sammen med vort folkestyre, men EU-medlemskab er en hindring.

Jens Chr. Stausholm Christensen
amtsfmd. for Demokratisk
Fornyelse, Esbjerg

Gælder Grundloven
*Det er udtryk for liberalistisk anakisme, hvis regeringen med rå politimagt rydder områder på Christiania, der er fredet af Københavns Kommune. Det skulle undre mig meget, hvis justitsministeren som konservativ kan gå ind for sådan en behandling af familieboliger. Spørgsmålet er, om Grundloven også gælder for christianitter, eller de opfattes som en retsløs paria.   
 
Boye Haure,
Folketingskandidat (R)

Meld militæret
*Der arbejdes nu på ny forsvarsaftale, som den kaldes. Den kommer formentligt til at betyde færre og mindre af det meste, men mærkværdigvis tre nye ubåde at sætte ind mod ørkenbeduinerne samt fastholdelse af et højteknologisk krigsberedskab med veluddannede lejesoldater, som vi ikke skal bruge her på dansk jord. De skal ud i verdenen for at vifte med fanen sammen med vore storebrødre, amerikanerne og briterne.
Der er ikke nogen militær trussel mod dansk territorium, og politikerne skal langt ud, til Afghanistan og Irak, for at finde argumenter til at fastholde bevillingerne til et militært ’forsvar’.
Men når man så ser beretningerne om den danske krigsindsats, gribes man af tvivl. Måske skulle det være en anden armé, vi sender af sted? Måske læger, sygeplejersker, teknikere, osv. - og sikkert også politifolk?
Så derfor kunne man i den nye forsvarsaftale opprioritere politindsatsen frem for krigsindsatsen. Brug de 19 militær-milliarder til politiet, så vi kan få lov, ret og orden inden for egne rækker – omskol de iøvrigt meget veluddannede officerer og befalingsmænd til internationale politiopgaver – lad hjemmeværnet varetage afgrænsede politiopgaver (f.eks. trafikovervågning på motorvejene), og udvid værnepligten til at gælde samtlige unge i tre måneder med fokus på en
politimæssig uddannelse.

Hans Henning Nielsen
4673 Rødvig

’Fodlænker’
*Torben Krog (lederen 11. marts) tror – med god grund – ikke på gavnlighed af en generel forøgelse af strafniveauet.
Men i samme leder skriver han at »mange kan (....) undre sig over Anne Baastrups idé om, at mænd, der på grund af vold er bortvist fra hjemmet, skal udstyres med en alarm, så kvinderne kan registrere, om de nærmer sig
hjemmet.«
Hvis han havde sat sig ind i den problematik, der har affødt forslaget, ville han vide, at der på den anden side findes et anseeligt antal, der undrer sig over, at ordningen ikke er blevet indført for længst. Så ville han måske også kunne indse, at den krænkelse og ulempe, det medfører at skulle gå med et nogenlunde diskret signalbånd om anklen, er forsvindende i sammenligning med de fuldstændigt forkrøblende virkninger, det har for offeret såvel som for offerets børn – ofte i årevis – at skulle leve med tilbagevendende overfald og trusler om vold.
I det hele taget er det forfejlet at se forslaget om ’fodlænker’ (som Informatíon tendentiøst vil benævne dem) som en straffeforanstaltning.
Indførelsen af dette hjælpemiddel(!) vil da også kun have få af de negative konsekvenser, man normalt fremfører for at forklare, hvorfor straffe alt for ofte virker mod hensigten. Nej, formålet med elektroniske ankelbånd er såmænd at give voldsramte kvinder muligheden for at kunne leve et blot nogenlunde trygt liv, og på dette område kan østrigske tilstande faktisk ikke blive indført hurtigt nok!

Olaf Tehrani
København Ø

Uni-engelsk?
*Skal universiteterne indføre mere basal undervisning på engelsk? Og skal det ske for ’de studerendes skyld’? (Henrik Toft Jensen, formand for Rektorkollegiets internationale udvalg, iflg. Information den 11. marts). Mere undervisning i biologi for biologistudende vil sikkert øge disses engelskkundskaber. De vil dog aldrig komme på sproglig omgangshøjde med deres kolleger fra engelsktalende lande. Efter at have undervist på engelsksprogede kurser for hold bestående af 80 procent svenske studerende (og 20 procent udvekslingsstuderende), er det min erfaring at sprogskriftet medfører et lavere fagligt niveau. De studerende skal oftest tilegne sig stoffet gennem engelsksprogede lærebøger. Det kan endda gå, hvis de efterfølgende diskussioner forgår på deres modersmål.
Hvis ’drøvtygningen’ af stoffet også foregår på engelsk, forsvinder der simpelthen en masse nuancer som er nødvendige for en forståelse, der ikke blot er overfladisk. Så den lille gevinst i form af øgede engelskkundskaber har altså en pris i form af mindsket faglig indsigt. Og fagligheden er ellers det eneste konkurrenceparameter hvor danske universiteter virkelig kan satse på at gøre det bedre end universiteter i engelsktalende lande.

Hans Henrik Bruun
Lunds Universitet

Radikale Venstreer for Europa
*Der er ingen tvivl om Det Radikale Venstres europæiske position. Derfor har Trine Mach fra Junibevægelsen/SF uret, når hun i Information (den 12. marts) påstår, at »de radikale tier om egen splittelse«.
Den afgørende forskel på SF og Det Radikale Venstre er, at man hos os ved hvilken politisk holdning, der bliver repræsenteret i Europaparlamentet, mens det samme langtfra er tilfældet hos SF.
SF’s ene spidskandidat Margrete Auken, er en stor tilhænger af det europæiske samarbejde – den anden, Pernille Frahm, er mere end skeptisk. De har dog det til fælles, at de begge undsiger partilinien! Som SF-vælger ved man derfor ikke, om man får en modstander eller tilhænger i Parlamentet, men man kan være sikker på, at vedkommende ikke mener det samme som partiet. Det ændrer Trine Machs indmeldelse i partiet ikke på. Men det må gøre det svært at stemme på SF.
Det Radikale Venstre er stærk tilhænger af det europæiske projekt. Derfor er de modstandere, der fortsat findes i Det Radikale Venstre, ikke opstillet på liste B, men hos Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU, og de repræsenterer ikke Det Radikale Venstres Europapolitik.
Det Radikale Venstre tegnes af de kandidater, der er opstillet på Det Radikale Venstres liste. Og vi går ind for et forpligtende samarbejde.

Camilla Hersom
Europaparlamentskandidat (R)

Fyr Fischer Boel
*Fødevareminister MariannFischer Boels iver efter at tilsløre svinebaronernes åbenlyse snyderi med antallet af sammenstuvede svin i stinkende svinefabrikker rejser tvivl om, hvad der driver hende.
Det er kendt, at Fischer Boels mand sammen med parrets venner blandt danske svinebønder planlægger nye svinefabrikker i Rusland langt fra dyrevelfærd, miljø og skatter. Skylder hun manden en tjeneste? Eller er det kollegaen, undervisningsminister Ulla Tørnæs, der også driver en svinefabrik sammen med sin mand, som skal hjælpes?
Ministerens tåbelige forklaring, om at hun med mørklægningen blot ville hjælpe de små slagtehuse, virker grotesk – hun har på intet tidspunkt vist interesse for små brug, hverken når det gælder slagtehuse eller dyrehold. Tværtimod har hun arbejdet ihærdigt for at muliggøre endnu større landbrugbedrifter med industriel svinefabrikation, end det er tilladt i dag.
Økologi har hun heller intet til overs for. Det er i dag svært at finde et supermarked med økologisk kød fra fritgående svin i køledisken – med Irma og Prima som markante undtagelser. Her oplyses, at det kun med nød og næppe lykkes at skaffe nok til at dække forbrugernes efterspørgsel på kød med det røde laksegl fra Dyrenes Beskyttelse, som garanterer, at dyrene er opvokset under ordentlige forhold. Ministeren har absolut intet foretaget sig for at fremme bæredygtig, økologisk kødproduktion, der sikrer dyrene en rimelig tilværelse – og forbrugerne en reel valgmulighed.
De lange, pinefulde transporter af danske slagtedyr ned igennem Europa evnede fødevareministeren heller ikke hindre, selv om der var overvældende tilslutning til underskriftindsamlingerne mod dem. På baggrund af fruens krokodilletåre, da hun blev præsenteret for tv-billederne af de mishandlede heste på vej til slagtning i den italienske skov- og landbrugsministers hjemegn ved Bari i Syditalien, må man undres over, hvad der egentlig driver hende. Er hensynet til indtjeningen vigtigere end alle krav om en blot nogenlunde ordentlig behandling af slagtedyr på den sidste rejse.
Billedet af Mariann Fischer Boel som en uduelig, uhæderlig og selvisk person, hvis personlige forhold gør hende inhabil i alle sager, der vedrører storlandbrug og svinefabrikker, står klarerere og klarere dag for dag. En sådan fødevareminister kan hverken danske forbrugere, miljøet eller de arme landbrugsdyr, som må lægge krop til, være tjent med. Derfor: fyr Mariann Fischer Boel nu.

Hanne Ahm
Gentofte

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her