Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
11. marts 2004


Hyt dit eget skind – og hytte
*Hvordan tv kan blive ved med at opfinde nye fordummende dig-og-din-bolig-koncepter og holde seernes interesse fanget med dem? Er det mon så tillokkende at få egen bolig til at skinne og begrave sig i sin have fordi de økologiske katastrofer vi kollektivt står overfor er så uoverskuelige at gøre noget ved? Jeg ser frem til tv-programmer om at at cykle fremfor at tage bilen og slukke for stand-by knapperne… Det kunne give gør-det-selv ny substans.

Julie Albeck, Grønne Demokrater

Bøn
*Bevar Christiania
eller
Vor Herre bevares

Jante Larsen, Folkets Minut

Farvel du kære ø-ko
*Ø-koen er ved at uddø. Den anerkendes ikke som race, da den er fra før den tid, hvor kvæget blev inddelt i racer. Ø-koen var nøjsom. Øko-koen er ej heller en race. Den er del af en driftsform der er skånsom – og trængt af en regering, der ser rødt, når dens medlemmer hører ord som økologi og miljø.

Poul Erik Pedersen, Brønshøj

Læserbrev
*Mikael Witte anklager i sin kommentar 4. marts Danmark og Uffe Ellemann-Jensen for at have medvirket negativt til borgerkrigsudviklingen i Jugoslavien i 1991. Også jeg blev forbløffet. Først over at Tyskland – af alle – valgte at gå enegang og anerkende Kroatien. Og dernæst over at Danmark straks derefter valgte også at gå enegang. Jeg mener, at Uffe Ellemann-Jensen skylder den danske befolkning en grundig forklaring på dette forløb. Bl.a. fordi det forekom at være et klart brud med Danmarks hidtidige anerkendelsespolitik. Og hvis der skulle være noget, som Ellemann-Jensen – set i bakspejlet – ikke er så stolt af, så erkend det dog. Det ville nærmest være befriende.
 
Søren Tafdrup
Søborg

Demagogisk vås
*Folkebevægelsen mod EU bringer i Information 6.-7. marts en helsidesannonce, som efter min mening kun kan opfattes som en gang demagogisk vås.
I annoncen indgår overskriften »EU er i dag verdens næststørste våbeneksportør«. Jeg antager, at denne overskrift skal opfattes som et implicit argument mod EU, og det lyder da også umiddelbart rigtig grimt. Men selve argumentet er lidt usundt. I hvert fald svarer det til at sige, at fordi det danske folkestyre fører krig i Irak, bør vi nedlægge folkestyret.
Videre kan bemærkes tre ting:
*EU er verdens største økonomi, og af den grund vil det være logisk, hvis EU har verdens største våbeneksport. Nu har vi altså kun den næststørste.
*Man kan have mange meninger om våbeneksport, men hvis Danmark (og hovedparten af verdens lande) vil have et militær, så kræver det våbeneksport (til os).
*Det kritiseres, at EU overvejer at ophæve våbenembargoen mod Kina. Man må håbe, at Folkebevægelsen mod EU er opmærksom på ironien i, at hvis det ikke lige havde været for EU, så havde fransk våbeneksport til Kina været i gang for længst.
Folkebevægelsen mod EU bruger et flot slogan »Nej til EU – Ja til verden«. Dette princip er så smukt, at man måske skulle udbrede det lidt mere:
Nej til Rigsfællesskabet – Ja til verden.
Eller måske bare i korthed: Nej til forpligtende fællesskaber – Ja til verden, ja til den store rundkreds, og ja til »Goddag mand økseskaft«.

Bent Kroghly
folketingskandidat for
Det Radikale Venstre

Mikrofonholderi for Rohde
*Der skal bedre journalistik til at gøre et interview med Venstre-løven Jens Rohde væsentligt, end Clement Behrendt Kjersgaard magter i Inf. mandag 7. februar. Det var trods stort udstyr mikrofonholderi. Inf.-læsere som undertegnede, der har været med på vognen stort set siden 1945, er bedre vant.
Interviewet med JR kunne have påregnet interesse, hvis intervieweren havde evnet at stikke sonden i det orwell’ske nysprog, på hvilket JR hylder Venstres regeringsindsats, og konfronteret dette med de faktiske, deprimerende resultater, der løbende kan følges i Information.
Tåbeligheden, JR fremsætter om, at den udbredte modvilje mod Irak-krigen kan skyldes, at ’vi’ – hvem er ’vi’? – ikke kan lide Bush, og at alt havde været i orden, hvis Clinton havde været ved roret, taler for sig selv.
I den forbindelse tak til Georg Metz for Intermezzo’et lørdag 6. marts. Her belyses med skarp, vidende journalistik dansk politiks aktuelt pinligste problem – Fogh-regeringens tavse æden støttepartiet Dansk Folkeparti's tåbeligheder i sig, senest Søren Espersens skamløse overfald på Kamal Qureshi for hans påklædning til dronningens gilde for folketingsmedlemmer.

Jørgen M. Andersen
journalist
Risskov

Tilbage hvorfra?
*Der har i den senere tid sneget sig et interessant begreb ind i sprogbrugen til beskrivelse af den israelsk/palæstinensiske konflikt, nemlig at den israelske tilbagetrækning fra Gaza vil blive unilateral, ja ifølge Fafner (8. marts) er de palæstinensiske grupper tilmed bange for, at det skal ske.
Hvorfra er det nu lige at palæstinenserne kan trække sig tilbage for at gøre en tilbagetrækning bilateral?

Birgitte Rahbek
Gentofte

Venstre-kinesisk
*’Den nye franske flirt med Kina og kravet om løftelse af våbenembargoen giver anled-ning til at spørge om Frankrigs næste stop er en ny udgave af magtdemonstrationen på den Himmelske Freds Plads tilbage i 1989.’
Sådan skriver Venstres kandidat til Europa-Parlamentet, Ellen Trane Nørby, i en kronik på sin hjemmeside.
Efter at Anders Fogh Rasmussen har gjort sig til talsmand for at ophæve selv samme våbenembargo, kunne det være interessant at høre, hvilket spørgsmål Ellen Trane Nørby kunne tænke sig at stille statsministeren!

Simon Emil Ammitzbøll
EU-kandidat for Det Radikale Venstre

Vor mand fra Iran
*Ritzau oplyser, at en herboende afhoppet iransk diplomat har givet oplysninger om Irans og Pakistans opbygning af atomvåben allerede i 1995 foruden oplysninger om planlægning af terroraktioner i Europa og USA, men at oplysningerne er blevet »glemt hos PET« indtil de nu bliver kaldt frem igen på grund af en artikel i Los Angeles Times.
Meget tyder på, at sagen i det skjulte dirigeres i et edderkoppespind af amerikanske, EU-handelspolitiske og andre gustne motiver for at fasthold samarbejde med præstestyret i Iran – som et led i inddæmningen af Irak? – således at Iran for tiden fredes både i forhold til uhyrlige overtrædelser af menneskerettigheder og den skjulte opbygning terroristorganisationer og af atomare våben. Der foregår et mummespil mage til spillet omkring beslutningen af angrebet på Irak.
Det er tiden for granskninger af efterretningsvæsenerne hos politi, militær og deres relationer til de politiske beslutningstagere i USA, England, Danmark etc. når slyngelstater skal udpeges og krige skal startes. Intet tyder på, at PET har været tavst, og de har notorisk ikke glemt den iranske diplomat.
Han bliver jævnligt besøgt af sin »kontaktperson« i PET, – dels når han skal give oplysninger, og dels når hans ytringsfrihed skal begrænses »af hensyn til hans sikkerhed«.
Derimod har journalisterne på Kristeligt Dagblad og Information, som jeg begge formåede til at lave interviews med diplomaten i sommeren 2002 siden ladet sagen ligge og »glemt« den. Hvorfor mon? Det er diplomatens egen opfattelse, at var hans dokumenter og øvrige oplysninger taget alvorligt kunne såvel den pakistanske atombombe som angrebet den 11.9. være forhindret! (Fork. af red.)

Robert Refby
Vanløse

Om igen
*Information slap ualmindeligt uheldigt fra sin forside på kvindernes kampdag. Hovedemnet var en lidt småmopset fornærmelse over, at kvinder ikke altid kunne tillade sig at være lækre, øjensynlig ud fra en opfattelse af at det eneste lækre ved kvinder er de tre B’er: bryster, balder og ben. Hvorfor – jamrede journalisten – må kvinder ikke gå i lige det tøj de vil? Hvorfor er kavalergange, knæ og kælne kohløjne malplacerede i seriøse sammenhænge?
Tja.. med risiko for at få revet ryggen op af mindst ti spidse røde negle, vil jeg påstå, at det på én gang er de mest bedøvende dumme og mest bedøvende ligegyldige betragtninger, jeg længe har været udsat for.
Dumme fordi enhver ved, at påklædning udsender signaler og at det næppe er særligt hensigtsmæssigt, at de signaler, der udsendes i en arbejdssammenhæng eller andre seriøse sammenhænge, giver kraftige associationer til diskoteker, singlefester og soveværelser. Desuden er der jo ikke tale om nogen kønsulighed her. Tarzanslips og gode cykelben er også gemt godt væk..
Ligegyldige, fordi der er så mange alvorlige forhold på spil i relationen mellem kønnene og i de omstændigheder kvinder lever under, at en forkælet beklagelse over ikke altid at kunne gå i balkjole er helt ude i hampen.
En af de verserende diskussioner den 8. marts var, hvorvidt mænd er klogere end kvinder. Selv om jeg under normale omstændigheder anser sådanne påstande som udslag af maskulint storhedsvanvid, så kan valget af fokus på bemeldte forside let give anledning til en vis tvivl. Skulle der alligevel være noget om snakken?

Karen Ellen Spannow
etnograf

Barnets bog II
*Ideen om ’Barnets bog’ blev lagt død. Det er godt, men jeg deler Lars Qvortrups håb om, at der arbejders videre med »at skabe et fornuftigt grundlag for en kommunikativ koordinering af det moderne, polycentriske barns mange verdener – på barnets præmisser« (Inf. 5. marts).
Københavns Kommune har for tiden et forslag om børns overgang fra børnehave til skole og fritidshjem til høring i børnehaver, fritidshjem, skoler og diverse organisationer. Hver skole i København et indskrivningsteam, hvor fritidsinstitutioner og skole samarbejder om indskrivningen af børnene i skole og fritidshjem. Det foreslås, at de yderligere får til opgave at tage initiativ til et lokalt samarbejde om børns overgang fra børnehave til skole og fritidsinstitution. Samarbejdet mellem børnehave og fritidsinstitution/skole skal bygge på gensidig tillid og respekt for hinandens faglighed. Det lokale indskrivningsteam skal som minimum tage følgende initiativer:
1. Forældrene skal have mulighed for at få grundig information om børnenes kommende skole/ fritidsinstitution.
2. En samtale med forældrene om det enkelte barns trivsel og udvikling i børnehaven og om barnet er parat til nye udfordringer før barnets overgang til skole og fritidsinstitution bliver obligatorisk.
3. Der skal skabes et formelt samarbejde om besøg i hinandens institutioner. Børnene i børnehaven besøger deres kommende børnehaveklasse/fritidsinstitution, og børnene i børnehaveklassen/fritidsinstitutionen besøger børnenes tidligere børnehaver.
Det lokale indskrivningsteam skal endvidere arbejde for, at pædagoger og børnehaveklasseledere/lærere opbygger traditioner for det fælles samarbejde omkring børnene og det enkelte barns overgang, så der skabes sammenhæng mellem det, barnet allerede kan og ved fra børnehaven, og de forventninger, børnehaveklassen/skolen har til barnet. Børnene kan i børnehaveklassen/fritidsinstitutionen f.eks. medbringe en ’kuffert’, scrapbog, foto eller lignende minder fra deres tidligere liv.
For at tilgodese, at potentielt sårbare børn sikres et positivt forløb i overgangen mellem børnehave og skole/fritidsinstitution aftales det med forældrene på møder før og efter skolestarten, hvorledes overleveringen af relevante oplysninger skal foregå.
Det er efter min opfattelse meningsløst at stjæle pædagogernes tid med børnene til at skrive lange journaler om de 80-90 pct. af børnene, som ingen reelle vanskeligheder har i overgangen mellem institutionsformerne. Det er en kvalitet at udvikle samarbejdet, fordi børnene og deres forældre er nysgerrige efter at lære det nye at kende og gerne vil føle sig trygge ved det. På samme måde er det en generel erfaring, at børnene værdsætter at bevare en vis kontakt til deres gamle børnehave og er stolte af at formidle deres nye erfaringer.

Per Bregengaard
uddannelses- og ungdomsborgmester, Enhedslisten

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her