Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
10. marts 2004


S.Y.S.T.E.M.
*I don’t believe in the system – Here is my plan! Hitler
I don’t believe in the system – Come alone. Sartre
I don’t believe in the system – Bomb them. George Bush 1+2
I believe in God – Big brother, Chapter 24-7
I don’t believe in the system –I had a dream. Martin Luther King

Abdula Lycky Harmony – Folkets Minut

Hårknude
*Nøglen til kyskhedsbæltet hænger i utroskabet

Lars Askmark Andersen

Meningen
*Meninger har man jo ikke kun for at behage og af hensyn til sig selv. Men for at meddele det man mener er vigtigt for andre at vide.

Leif Grage, Valby

Anti-u-bådskrig
*I artiklen ’Missilforsvar ansporer våbenkapløb’ (26. februar) skriver Jørgen Dragsdahl om de russiske u-både, at de er langt mindre sårbare end landbaserede raketter og bombefly.
Den tidligere Trident-ingeniør Robert C. Aldridge har i sin forskning godtgjort, at USA for længst har nået et stade i anti u-bådskrigsførelse, hvor det er i stand til at spore og udslette Ruslands u-både samtidig, koordineret. Hans bøger om USA’s stræben efter at opnå en total afvæbnende førsteslagsevne mod triaden af u-både, bombefly og raketter, bl.a. The Counterforce Syndrome og Nuclear Empire, kan lånes på biblioteket. Han var udviklingsingeniør på de tidlige stadier af D5-missilet til Trident-2 u-bådene. Han er tilhænger af afskrækkelse, men han sagde sin stilling op i protest, fordi det stod klart for ham, at med Pentagons våbentekniske krav var der sket et skift mod en stræben efter total afvæbnende førsteslagsevne. Hans konklusion er, at det kan få Rusland til at indføre Affyring På Varsel, og en atomkrig kan starte utilsigtet.
I en krise vil russiske ledere føle sig fristet til at skyde først, da de ellers risikerer at blive afvæbnet. Men anti u-bådskrigsførelse har USA forlængst perfektioneret ifølge Aldrigde.

C.-E. Hamle
Silkeborg

Nødhjælp nytter
*Hjalte Tin (HT) skriver i en kommentar den 6. marts om Etiopien, at »den fortsatte hjælp præmierer uansvarlighed«. Hans pointe er, at den etiopiske regering, bl.a. på grund af gode høstudbytter burde kunne brødføde sin egen befolkning, og at udenlandsk hjælp »isolerer lederne fra den vrede og den uro, sulten kan skabe, så de ikke står til regnskab for egne forsømmelser«.
Synspunktet er både kynisk og naivt. Kynisk, fordi det tager millioner af de allerfattigste etiopiere som gidsler i et politisk magtspil, og naivt, fordi det forudsætter, at vreden fra de sultne kan medføre politiske forandringer.
Når et menneske mangler mad er den eneste tanke, hvordan ens børn og en selv skal kunne overleve. Idéer om at fremsætte politiske krav om demokrati og social udvikling kommer ikke fra ’sultens slavehær’.
FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) har som gennemgående princip, at sultne mennesker skal hjælpes, uanset hvor i verden de befinder sig og uanset hvad baggrunden er for sulten.
Som regel er årsagerne til sult komplekse og kan være en blanding af ekstrem fattigdom, naturkatastrofer, manglende – eller for megen – regn, voldelige konflikter, politisk misregimente og korruption. Sagt med andre ord: WFP vil ikke lade nogen fattige i stikken, heller ikke selv om deres politiske ledere skulle være uansvarlige og uduelige.
Og at indsatsen nytter noget er der mange eksempler på, bl.a. Etiopien.

Mikael Bjerrum
direktør for FN’s Verdensfødevareprogram (WFP), Nordisk kontor

Pædofilforening ikke forbudt
*Kristian Ditlev Jensen fik den 4. marts endnu en gang afløb for sit had til de pædofile. Hans leder osede af forargelse over en postuleret udvidelse at de pædofiles hjemmeside. Men denne har eksisteret i uændret form i mange år, bortset fra at navnet for nylig af tekniske grunde er skiftet fra .dk til .org. Angrebene afspejler således elendigt journalistisk arbejde.
KDJ poserer som ekspert i pædofili, vistnok fordi han engang har kendt en pædofil, som han ikke brød sig om. På baggrund af denne enkeltstående erfaring nærer han et forblindet had til alle pædofile, som han ønsker at skade mest muligt. Og han er ikke kræsen i valget af sine virkemidler.
Men det er udtryk for en fascistoid tankegang at tillægge en hel gruppe specielt negative karaktertræk. For pædofile er naturligvis lige forskellige som alle andre mennesker.
Belgieren Dutroux skildres af KDJ som prototypen på en pædofil! Og med syg logik kræver han derfor danske pædofile frataget deres grundlovssikrede forsamlings- og ytringsfrihed. Jamen, det er jo udtryk for rablende vanvid!
Det er nemlig ikke kriminelt at være pædofil. Derimod forbyder straffeloven udtrykkeligt forhånelser og nedværdigelse af minoritetsgrupper på baggrund af bl.a. deres seksuelle orientering.

Tom Kristensen
København NV

Uffe Ellemann og de basale rettigheder
*I interviewet den 28. februar siger Uffe Ellemann Jensen: »I en periode må vi træde nogle af vores basale rettigheder under fode netop for at beskytte dem«. I et DR-interview (3. marts) lufter UEJ den samme frygt, at hvis demokratiets fjender behandles som deres tilhængere, »så vinder de«. Altså må der ifølge UEJ skrides drastisk til værks. »I den gode sags tjeneste må vi afgøre, hvem der er vores fjender. Andre har en anden mening – dem vil jeg bekæmpe med andre midler«.
Så kontant kan det siges! Og både DR og Information gør ret
i at hæve sløret for, hvor grænserne går i dette for de vestlige demokratiers alvorlige dilemma.
Fogh, Bush og Blair har bekendt kulør, men hvad med os andre? Er vi venner eller fjender i dette uransagelige profit-spil?

Ole Kløcker
København V

Kemireform vil styrke erhvervslivet
*Den kemiske industri i EU har kørt en massiv skrækkampagne mod Kommissionens forslag til en ny kemikaliepolitik med påstande om enorme tab af indtægter og arbejdspladser.
Det er dog værd at bemærke, at industrien mangler belæg for disse påstande. De rapporter, som estimaterne bygger på, er blevet undsagt af ledende økonomer. Beregningerne er metodisk forkerte og resultaterne uverificerbare.
Dele af den kemiske industri, samt ikke mindst de erhvervsgrene, der bygger deres produktion på kemiske stoffer og produkter, anerkender da gså at reformen kan blive et tigerspring fremad for erhvervslivet.
Reformen erstatter over 40 eksisterende direktiver. Den medfører mere gennemskuelig og forudsigelig lovgivning. Reformen medfører også mere homogen lovgivning i medlemslandene, hvilket er vigtigt for internationale virksomheder. Reformen vil skabe mere tillid til industrien hos forbrugerne. Den vil mindske antallet af erstatningssager, og den vil give de virksomheder, der er gode til at undersøge kemiske stoffers egenskaber og håndtere risici, en konkurrencemæssig fordel. Især hvis Ministerrådet og Parlamentet ophæver noget af den værste udvanding, som er kommet til i Kommissionens endelige forslag.

Sidsel Dyekjær
kemipolitisk rådgiver
Økologisk Råd

Krig eller fred?
*Hvorfor er Danmark blevet en krigsførende nation? Det spørgsmål vender Jens Møller i sit debatindlæg ’Hvilken herlig krig’ (Inf. 3. marts)
Det sker i sammenhæng med debatten om forsvarets kommende indretning og forpligtelser.
JM finder det uforståeligt, at et almindeligt politisk flertal kan afgøre, om vi skal i krig eller ej. Har Folketinget overhovedet flertal bag sig til de betydelige omlægninger af forsvaret, der lægges op til? spørger han.
Det er der ingen, der ved.
Valgkampe har som regel handlet om andre ting. Men man ville kunne få noget at vide, hvis man indførte en skatteomlægning, der gør det muligt for folk selv at afgøre, om deres penge bruges til militæret, eller om det var bedre at bruge pengene
på en fornuftig måde. Det kan være civil forebyggelse af voldelige konflikter og ikke-voldelig konfliktløsning i verden som helhed.
Herlige krige vindes i fredstid. Hvornår er der et politisk parti, der har mod til at fremsætte lovforslaget om fredsskat? Det foreligger allerede; men det mangler støtte fra alle gode viljer.

Geo Horn

Venstre-vikinger skifter køn!
*Som refleksion på Kvindernes Internationale Kampdag kan det konstateres, at venstrevikingerne har skiftet køn.
De hedder ikke mere Erik Eriksen og Anders Andersen, men Birthe Røn Hornbæk og Britta Schall Holberg. Disse karakterfaste venstre-vikinger har rejst nogle problemer, som den konfliktsky rorgænger Fogh ikke har svaret på: ’Hvem har ønsket kommunalreformen, hvad koster den og hvad er målet?’ De – eller spørgsmålene – lader sig ikke kvæle af en vandskræk Løkke om halsen, så vi venter spændt på svarene.
 
Lars Rahbek
Kolind

Da SF skiftede stil
*Må jeg skuffe Informations Rasmus Lindboe (artikel den 4. marts): Jeg har hverken læst eller påskrevet Holger K. Nielsen noget, men advaret indtrængende imod medlemsoptagelse af personer, så længe de optræder som kandidater på konkurrerende lister. (Jeg har aldrig kritiseret Holger for at ville »tillade medlemmer af andre politiske partier i SF«. Det vil han da ikke. Det er udelukkende posten som kandidat på en liste, det handler om. Og SF-medlemmer kan da udmærket være med i JuniBevægelsen, som ikke er et parti.) Og noget ’opgør’ har jeg heller ikke lagt op til. Jeg synes, at Holger klarer opgaven godt.
Men så til noget mere seriøst – om SF’s europapolitik. I sin leder den 4. marts herom noterer AG, at »EU ses nu som en naturlig platform for politisk kamp«. Men da SF helt tilbage i 1991 vedtog et nyt partiprogran, kunne man læse i det, at »i dette Europa er EF en realitet, som også i de kommende år vil danne udgangspunkt for politiske og økonomiske samarbejdsstrukturer,« at »SF støtter opbygningen af et forpligtende samarbejde i Europa, der tager fat på løsningen af de grænseoverskridende problemer,« og at »SF vil arbejde for, at der skabes en ny Romtraktat, der bygger på økologi, solidaritet og demokrati« og gør »EF til en organisation, der bidrager til løsningen af de globale problemer«.
I det program, som 1991-programmet afløste, havde tonen været en helt anden. Det var vedtaget i 1980, og her hed det, at SF »er imod EF som interna-
tional konstruktion«, at SF vil »fremme kampen mod dansk
zunderordning under EF og NATO«, og at SF stiler mod »et reelt … brud med styringen fra EF og NATO«. (Der blev overalt sat et totalt lighedstegn mellem EF og NATO.)
Det var i 1991, den store ny-orientering skete. At SF opfatter EF/EU som en naturlig politisk slagmark, er faktisk en 12 år gammel nyhed! Når AG farer vild i dateringen, skyldes det imidlertid i nogen grad SF selv. Udmøntningen af det, vi vedtog, har ofte været præget af en vis tøven, usikkerhed og indre brydninger i partiet. Men også medierne har et ansvar med deres sort-hvide vinklinger. Alle SF’s EU-programmer siden 1991 har været præget af konkrete målsætninger, senest udtrykt i det nye valgprogram med stikord som »et globalt ansvarligt Europa«, »et grønt og socialt Europa«, »et åbent og demokratisk Europa« og »et fleksibelt Europa«.
Det er europæiske visioner, der gennem alle årene er udmøntet i skarpe kritiske anmærkninger og i lancering af konstruktive reformforslag, både i europaparlamentet og herhjemme, men i medieverdenen får vor fastholdelse af fleksibilitet (retten til at tage forbehold) hyppigt lov til at overskygge disse visioner og dette konstruktivt-kritiske arbejde, og slutbilledet bliver meget mere negativt, end det faktisk er. Det være ikke sagt for at pive, – men vi selv må gøre vores arbejde bedre.

Gert Petersen
fhv. SF-formand

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her