Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
1. marts 2004


Noget for noget
*Regeringens nyeste plan fik mig til at mindes et restaurant-besøg i det tidligere DDR: Vi fik af servitricen udleveret en seddel, hvorpå vi kunne skrive, om vi var tilfredse med betjeningen. Det fremgik ikke, hvad belønningen ville være.
Skal taxachauffører, offentlig ansatte o.a. mon udstyres med sådanne sedler?
Lad os kalde denne plan ’Ulbricht-planen’, og skam få den, der nævner Kennedy i den forbindelse.

Else Dombernowsky

Verdens gang
*Med et skridt ad gangen
Først billedkasse, så hurrasyge
Don’t call us, we’ll call you (not)
Har vi lavet fodtussearbejdet
Til forbundsrepublikken
Og dens mentale kravlegård
5 millioner selvblinde fedtklumper
i balletsko og voksenble

Claus Ankersen

Emblematisk gru
*Erindringen hvisker… En tyk kirke som lå mellem to bakker, som om verden havde skilt sine læber en smule for at varme sit barn imellem dem. Konfirmationer flød som mudder. Noget kom væltende op fra døbefonten. Og i raslebøssen, hvor sedlerne knitrede, og mønterne skreg.

Rolf Steensig

Danskerne afskyr religion
*Overskriften er mærkelig, og den står på forsiden af Information (24. feb.)
Religion betyder tilhør, kultur, andagt, noget der er større end en selv. Religion er et låneord i dansk og betyder: Ærefrygt, gudsdyrkelse.
Danskerne afskyr naturligvis ikke religion, danskerne er meget optagede af gudsdyrkelse. På alle forhøjninger i det danske landskab står der kirker som pejlemærker fra øst til vest og omvendt. Danskerne er religiøse.
I deres grundlov er kirken med, man skal helst være luthersk-evangelisk for at være dansker, men man kan kvalificere sig på anden vis, heldigvis.
For ikke længe siden diskuterede danskerne om man kunne være præst og sige at man ikke troede på en skabergud, og at det at man troede på historien om ham, var nok. At man troede på det at være sammen om problemet. Præsten mente at historien om Jesus var nok – den var sat i verden, og den kunne ikke anfægtes.
Han kom i vanskeligheder med sit udsagn, selv om han hver søndag havde stået i kirken og sagt det samme, og de som havde lyttet, havde tænkt deres.
Danskerne afskyr ikke religion – de er religiøse, og de tænker selv.
Det er det, præsten siger.

Henrik Ljungberg
Farum

*Det virker ikke altid som om de, der skriver overskrifterne i Information, har læst artiklerne. Et eksempel er forsideartiklen den 24. feb. Her citeres Hans Jørgen Nielsen for at sige, at danskerne ikke er racister i traditionel forstand, men til gengæld religionskritiske, også overfor meget troende kristne. Det ender i overskriften med at hedde, at danskerne afskyr religion. Der er intet i artiklen, der berettiger til brugen af det voldsomme ord ’afsky’, så overskriften er direkte misvisende.

Eva Brøcher
Frederiksberg

Moralsk oprustning
*Tv-serien Krønikens direktør Nielsen går til møder i den halvreligiøse, moralistiske og kommunistforskrækkede forening Moralsk Oprustning, der arbejder ud fra de fire absolutter: renhed, ærlighed, uselviskhed og kærlighed. Nu har regeringen Fogh også blæst til moralsk oprustning og liberal værdikamp. En ’noget for noget’-filosofi , der skal rive danskerne ud af tornerosesøvnen og velfærdssamfundets omklamring. Under mottoet ’Noget for noget’, og 57 nye forslag, vil regeringen belønne de flittige samfundsborgere og svinge Krabasken over de dovne. Fire af forslagene handler om at flere unge skal i uddannelse eller beskæftigelse.
Regeringen gør det modsatte. Den højeste ledighed er blandt de 25-29 årige og den kompetencegivende uddannelse er sat i stå. Udviklingen følger ikke statsministerens udtalelser om ekstra fokus på efteruddannelse.
Svaret blæser i vinden. Virkeligheden er at en femtedel af en ungdomsårgang aldrig får en erhvervskompetencegivende uddannelse. For første gang er de unge ikke bedre uddannet end dem, der er på vej ud af arbejdsmarkedet og flere private virksomheder sparer på efteruddannelse.
Noget for noget. Vi må ikke opgive at få de svageste grupper på arbejdsmarkedet, men så må vi også opkvalificere alle til arbejdsmarkedets krav. Regeringens politik svinger som vinden blæser og Kaj Holger ville ikke kunne genkende sin forening Moralsk Oprustning, hvor de fire absolutter nu er blevet til: arrogance, dobbeltmoral, egoisme og straf.

Claus Andersen
IT-Underviser

Kupforsøg
*Det hævdes hårdnakket, at store kommuner ikke svækker folkestyret – selvom argumenterne forekommer tyndbenede.
At telefon og e-mail kan erstatte den korte vej fra borger til politiker i nærdemokratiet – ærlig talt: Hvem tror på den?
Desuden har hver enkelt af os borgere mindre indflydelse i en storkommune: Går man fra en kommune med 5.000 mennesker til en med 50.000, reduceres man nu engang uomgængeligt til tiendedel – og bliver nemmere at manipulere.
Ordet ’reform’ lyder positivt, men gennemførelse af den påtænkte kommunalreform uden at spørge os danskere først – det ligner et kup, der tager ’pynten’ af det fine ord.
Markante politikere og ganske mange eksperter ryster på hovedet ved udsigten til, hvad der er ved at ske.
Bornholmerne, der jo har de seneste danske erfaringer, er bestemt ikke begejstrede, og i Holland har man dårlige erfaringer.
Gør dét slet ikke indtryk på ’kupmagerne’ – ’reformisterne’?
Hvorfor udbygger man ikke i stedet det kommunale samarbejde, regionalt, på de arbejdsområder, hvor den lille kommune ikke magter opgaven kvalificeret og økonomisk – og lader den fortsætte på de områder, hvor den klarer det godt?
Samarbejdende fleksible kommuner er, i mine øjne, et værdigt alternativ til de påtænkte storkommuner med deres stive – og kostbare – kommunegrænser!
Og lad så os almindelige borgere her i landet afgøre denne sag på et ærligt og hæderligt grundlag!
 
Arne Thomsen
pens. dyrlæge

En bladredaktion
*På forsiden den 24. feb. fremgår det, at en hovedkonklusion i bogen Er danskerne fremmedfjendske er, at det er de ikke. Som avisen formulerer det: »Danskerne er ikke racister, men hører – overraskende – til den mest tolerante tredjedel af Europa.« Overraskende for hvem? Og hvorfor? Er man på avisen stadig uvidende om, at der ind imellem er endda særdeles langt mellem de holdninger, I fremelsker og dyrker indbyrdes, og virkeligheden? At bladet har udnævnt alle og enhver, der påpegede problemer og opgaver i integration af nydanskere til indeklemte fremmedhadere, ja lystent, langstrakt, igen og igen til racister, siger ikke meget om overhovedet noget om de mennesker, I pissede og pisser på. Derimod meget om, at holdninger på en bladredaktion såvel som blandt ikke specielt nøgterne stamgæster på bodegaen udvikles og går i hæmningsløst selvsving uanfægtet af mere nøgterne indspark i debatten. Dem hár der været bragt en del af i bladet. Først og fremmest i form af indlæg fra publikum. Men da også og så bemærkelsesværdigt af bladets egne medarbejdere. Således citerede rl i lederen den 31. jan. den tyske filosof Axel Honneth: »Hvordan nemlig en morals kultur må være beskaffen, som giver de foragtede og udelukkede den individuelle kraft til at artikulere deres erfaringer i den demokratiske offentlighed i stedet for at udlede dem i voldens modkulturer«.
Kulturen på Information har medarbejderne selv både ihærdigt og demonstrativt dokumenteret. Men skulle ovennævnte bog af forskeren Jørgen Nielsen vække til eftertanke, må dén meget gerne bl.a. handle om, hvorfor han i et interview får lov til uden antydning af kritisk reaktion hos intervieweren at erstatte forestillingen om et folks racisme med én om samme folks fornærethed. »Det handler om almindeligt fedteri, at folk synes, at indvandrerne giver for store udgifter og at de skal yde en indsats«, mener JN, men hvori ligger egentlig fedteriet, endsige det fornærede i det?
Det borede intervieweren ikke i, så man kan formentlig konkludere, at hun ikke er bekendt med Peter Nannestads Solidaritetens pris, uanset bogen har været omtalt i bladets spalter. Heri diskuteres det, JN slipper af sted med at kalde fornærethed, anderledes indsigtsfuldt og nuanceret. Undertegnede vil gerne foreslå, at Nannestads bog bliver pligtlæsning blandt bladets ansatte med det formål at undgå, at I blot udskifter en kollektiv idiosynkrasi med en anden, som I så promoverer og dyrker lige så inderligt troende og missionerende.

Poul-Erik Hjort Pedersen
Esbjerg

EU blokerer
*SF’s spidskandidat til EU-parlamentet, Margrete Auken, skriver den 26. feb. at SF vil bruge EU som barrikade i partiets politiske kamp.
Nu er det jo sådan, at SF kæmper for at realisere sin politik gennem grundlæggende bæredygtige strukturreformer. Bl.a. fuld beskæftigelse, udbygning af velfærdsamfundet, og vidtgående miljøhensyn, der prioriteres højere end kommercielle hensyn. Desuden vil SF udvikle demokrati, også i de økonomiske processer og på arbejdspladserne.
I det omfang det lykkes for SF at få fremdrift i disse strukturreformer, vil SF støde massivt imod et utal af EU-regler. Det kan under processen for at gennemføre SF’s strukturreformer vise sig nødvendigt at modvirke kapital- og virksomhedsflugt, hvilket vil støde voldsomt imod selve grundlaget for det indre marked. Med andre ord er EU en gigantisk hindring for gennemførelsen af SF’s politik.
Hvorfor arbejder SF ikke for at frigøre Danmark fra EU og herigennem hindre, at EU’s institutioner og regelsæt blokerer for gennemførelsen af SF’s politik?

Af Ole Thorbek
Solidarisk Alternativ (SOL)

Vand uden vision
*Regeringen fremlagde den 30. januar sit udspil til en ny vandmiljøplan, som nu er ved at blive forhandlet på plads. Planen indeholder tre fokusområder: Reduktion af fosforforureningen, reduktion af luftgener og til sidst en forenkling og effektivisering af kvælstofudledningen.
Jeg hilser det velkomment, at man fra regeringens side ønsker at begrænse mængden af fosfor i det danske grundvand, samt at man skærper lovgivningen i forhold til luftgener ved landbrug.
Det er dog dybt problematisk at regningen for at begrænse fosformængden i den danske undergrund skal betales af de danske skatteborgere. 100 mio. kr. skal betales direkte af skatteborgerne til teknologiske forbedringer og 300 mio. kr. tages ud af milliardstøtten til det danske landbrug og skal bl.a. bruges til at braklægge arealer tæt på vandløb og søer.
Igennem de sidste 17 år har der ellers været pålagt landbruget krav om en reduktion af fosformængden, men med regeringens udspil bliver det befolkningen der skal betale for denne reduktion. Samtidig vil den planlagte reduktion i fosforudledning ikke lede til en balanceret tilførsel til jorden, men stadig indebære fosforforurening.
Selvom det fortsat er kvælstof der er den primære kilde til forurening af det danske grundvand, bliver kvælstofforureningen ikke begrænset med regeringens nye udspil.
Regeringens plan indebærer bl.a. et stop for reetablering af vådområder i 2005. Dette er til trods for at etablering af vådområder har vist sig at være en yderst billig og effektiv metode til at nedbringe landbrugets kvælstofforurening.
Det er på tide at vi skaber en visionær miljøpolitik til gavn for mennesker.
Her må målet være en yderligere halvering af kvælstofudledningen og fosforudledningen.
Derudover finder jeg det nødvendigt at forøge det danske naturareal af rekreative og ikke mindst miljømæssige årsager. Forøgelsen af naturarealet vil medføre en mindre udvaskning af næringssalte fra landbruget og være med til at sikre rent drikkevand.
Det nye naturareal skal dannes ved truede naturarealer, og være med til at skabe sammenhængende naturkorridorer til gavn for mangfoldigheden i den danske natur.
Derudover er det afgørende, at vi holder fast i, at det er forurenerne der skal betale for at mindske forureningen, så det bliver landmændene og ikke skatteborgerne der kommer til at betale for en miljøskadelig produktion.
Der er ingen tvivl om at der er nok at tage fat på, desværre skal vi nok ikke regne med at fornyelsen kommer fra midterpartierne og højrefløjen der allerede har meldt ud, at de ikke ønsker at ændre grundlæggende ved den måde vi bruger naturen og miljøet på.

Af Thomas Medom
Medlem af SF’s Ungdom miljøgruppe

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her