Læsetid: 8 min.

DEBAT

24. marts 2004


Høring om Danmarks krig mod Irak
*Sandhed er en flod i ørkenen, en bøgeskov på månen, en elefant i en hvepserede, en minister i pagt med folket.
I dag udspilles en folkekomedie i Danmarks parlament. Topillusionisten mester Fogh blander kortene, og vi undersåtter ler, nikker, bukker og klapper for de folkevalgte komedianter.

Doris Kruckenberger

Reklame for Ariel
*Ariel vaskepulver: Ikke bare rent, men overraskende rent.
Ariel Sharon: Ikke bare beskidt, men overraskende beskidt.

Paul Nedergaard, organist

Symbolsk
*På et tidspunkt fremsatte venstrefløjen på Københavns Rådhus et forslag om at kalde halvdelen af Israels Plads for Palæstinas Plads. Et navneskift her ville være en handling med god symbolværdi. Men nej, heller ikke i Danmark vil man dele med Palæstina.

Bent Jørgensen, Askeby

Tag den, Jens Rohde
*Pointen er vel ikke at denne liberale regering opretter de råd den har brug for, og nedlægger dem, når de har gjort det de skal.
Pointen er, at den forrige regering økonomisk støttede råd, som hæmningsløst kritiserede samme regering.

Claus Heinberg, geolog

Træk jer, I radikale selvpromoverere
*Radikale kandidater bør ikke stille op fra andre partier end Det Radikale Venstre. Og jeg må kraftigt tage afstand fra den selvpromovering, som de tre kandidater for Junibevægelsen, Affra Khallash, Gustav Sieg Sørensen og Ditte Staun, gør sig skyldige i den 22. marts.
De tre Juni-folk påstår, at Det Radikale Venstre er splittet i EU-spørgsmål. Og ‘underbygger’ det med oplysningen om, at vi i partiet giver penge til et såkaldt radikalt EU-kritisk netværk.
Jeg synes, at det er en styrke for Det Radikale Venstre, at vi har plads til folk med forskellige synspunkter. Men når vi ligefrem giver penge til folk, der står for en anden linje end partiets, så er det mindste vi kunne forvente, at de pågældende ville arbejde inden for rammerne af Det Radikale Venstre. Derfor skuffer det mig, at de tre vælger at stille op for et andet parti. For i Europa-parlamentet skal der påvirkes med radikale holdninger. Ikke med konservative, socialistiske eller kommunistiske holdninger. Og sandheden er jo, at stemmer man på JuniBevægelsen er sandsynligheden for at få en tidligere kommunist eller en nuværende enhedslistemand væsentligt større end en radikaler ude af kurs. Derfor burde de tre holde sig for gode til at stille op for
JuniBevægelsen.
Radikale – uanset holdning til EU – bør selvfølgelig stemme på Det Radikale Venstre, og de kandidater som partiets medlemmer har udvist tillid til og opstillet til Europa-parlamentet.

Simon Emil Ammitzbøll
radikal Europa-parlaments-kandidat og forretningsudvalgsmedlem

Misforstået?
*Kære Troels Lund Poulsen.
Jeg er ikke journalist med speciale i forholdet Israel-Palæstina.
Jeg er ej heller MF’er og slet ikke udenrigsordfører for V.
Men jeg er en helt almindelig halvintelligent dansker og forvirret over din argumentation.
Du mener meget. Du kalder tonen i Jørgen Flindt Pedersens indlæg for ‘totalitær og langt under almindelig standard’. Du raser over JFP’s rasen over muren, over Israel etc.
Og dog er kernen i hele dit forholdsvis lange indlæg enkel:
Da du, Danmark og EU ikke anerkender muren i de besatte områder, mener du ikke at vi kan støtte en retssag imod den: »Det ville da (være) mærkværdigt, at give penge til noget, man er imod,« – forklarer du dig.
Hvis jeg har forstået din logik ret, så skal jeg heller ikke i fremtiden betale skat til retssager mod rockervold, økonomisk svindel, narkosalg og pædofili. Jeg skal heller ikke være med til at betale for kampagner mod rygning, fedme, hustruvold og udryddelse af frøers levesteder. For principielt anerkender jeg ikke nogle af disse fænomener! Således skal jeg skal heller ikke lægge sag an mod naboen, når han bygger et stakit på min side af skellet, for jeg anerkender ikke hans stakit.
Har jeg misforstået noget eller var det ikke din manglende anerkendelse af Muren, der var din egentlige argumentation for at vende dig imod DK’s støtte til palæstinensernes advokater? Og går den væk af sig selv, når bare du ikke anerkender den?

Anders Agensø
København Ø

Dødens købmænd
*Hjalte Tin skriver i ‘Våbenhvilens forbandelse’ 20.-21. marts om krisen i Kosovo: »Det internationale samfund har regnet ressourcer i et helt uhørt omfang ud over områdets to millioner indbyggere angiveligt for at virkeliggøre denne drøm (undervejs har USA fået et solidt militært fodfæste i regionen)«.
Hvorfor er der aldrig nogen, som tænker den indlysende tanke at ændre det danske forsvar til en hær af konfliktløsere?
Fem års internationalt styre har ikke bragt forsoningen nærmere, som HT skriver.
Nej, det er da logik for perlehøns. Men vejen til konfliktløsningsmodellen spærres givet effektivt af Dødens købmænd.
 
Birgit Horn 

Fine ord
*Nu hvor der er varslet skattelettelse, synes jeg det er en glimrende chance for at kunne lægge handling bag de mange fine ord. Det er jo en oplagt chance til at starte eller forøge sit bidrag til velgørende formål.
Der er sikkert mange nødhjælpsorganisationer der kan bruge de ekstra penge, især efter regeringens beskæringer på området. Ja, for det hele er vel ikke bare fine ord?

Kristoffer Simonsen
Frederiksberg

Smidighed i kommunalreformen, tak
*Små bæredygtige landkommuner får næppe lov at fortsætte under kommunalreformen. Bureaukraternes krav om ca. 30.000 borgere – som alene er administrativt begrundet – vil næppe blive fraveget, men nogle steder måske overtrumfet af kæmpekommuner.
Rationaliseringsgevinsten ved storkommuner er indlysende, men omkostningerne ved at nedlægge småkommuner og opbygge storkommuner er ikke opgjort – selv om erfaringer fra lande som Finland og Holland viser uhyggeligt store tal.
Nærdemokratiet forsvinder, og den enkelte borger bliver desuden en ‘politisk dværg’, med en stemme reduceret til omkring en tiendedel af den nuværende. 
Kunne det hele dog ikke gøres lidt mere smidigt?
Hvorfor bryde alt det gamle ned – også det velfungerende – og bygge det hele op helt fra grunden på ny? Hvorfor lade storkommunen få ret til at nedlægge en skole, som den gamle kommune ønsker bevaret? Hvorfor ikke lade storkommunens lokalområder – f.eks. de gamle kommuner – beholde et vist regionalt selvstyre?
Ved at lade kommunerne vokse ‘organisk’ sammen – eventuelt i en forud fastlagt periode – kunne nærdemokratiet bevares og unødige omkostninger undgås, mens de nye storkommuner tager form – i modsætning til den i øjeblikket planlagte hastige, blodige og kostbare nedslagtning af småkommunerne alene til fordel for en topembedsmændenes funktionalistiske ønskedrøm.

Arne Thomsen
Kalvehave

Den kære familie Dyremose
*Farmand holder lønfest. Stigning på 13 procent til ca. 8,1 mill. årligt. Hans tidligere motto ‘det er ikke noget tag-selv-bord’, gælder åbenbart ikke for ham selv.
Datteren, Charlotte, skatteordfører for de konservative, vil så selvfølgelig gerne hjælpe formand. Der er kun givet skattelettelser til mellemskatten. Hvor asocialt. Næh, de arme med topskat skal hjælpes. Hvad med at få Søren Pind ind i jeres kære familie?
At folk på overførselsindtægter overhovedet ingen skattelettelse får, bekymrer sikkert ikke den kære familie.
Jeg håber tilstrækkeligt man-ge på overførselsindtægter: pensionister, efterlønsmodtagere, bistandsmodtagere m.m. tænker på det på den næste valgdag.

Kjeld Thomsen
Valby

Sted og tal
*Information har en korrespondent i USA, der skriver fra Boston, og en i England, der skriver fra London. Men når asienkorrespondent Bo Gunnarson skriver, er det tilsyneladende ingen steder fra (artikel om militæraktion i Pakistan den 20.-21. marts).
Er det fordi læseren ikke må vide, hvor fjernt fjernøstenkorrespondenten befinder sig fra de beskrevne begivenheder?
Den slags vildledning klæder ikke ‘Danmaks mest troværdige dagblad’, som det hedder i David Trads’ og Henrik Bo Nielsens selvrosende læserappel på bagsiden. Den artikel er i øvrigt præget af varm luft: »Vore læsertal nåede i 2003 nye rekorder« og meget lidt fiberkost i form af faktiske oplysninger om det faktiske oplagstal.
Det ville klæde avisens ledelse, hvis den betroede læserne nogle mere præcise oplysninger.

Jens Møller
Kalvehave

SVAR: Bo Gunnarson skriver fra Tokyo, hvilket vi beklageligvis ikke fik skrevet ved den pågældende artikel.
Læsertallet nåede i øvrigt i april 2003 op på 124.000, og seneste månedstal for oplag
(februar 2004) er 20.602.Red.

Hysterisk morsomt
*Christian Monggaard synes tilsyneladende, at det er hysterisk morsomt, at håndværkslærlinge både her i landet og internationalt får lejlighed til at dyste på deres faglige kunnen (flere notitser i Folk).
Man kan altid diskutere, om det er meningsfuldt at arrangere konkurrencer i andet end rene sportsdiscipliner, men Information plejer at opfatte tilsvarende arrangementer med en helt anden alvor, når området er litteratur, kunst eller ikke mindst journalistik (eller film!).
Hvad med at droppe højrøvetheden og i stedet sende en journalist til DM i håndværk og fortælle læserne, hvad unge i de tekniske uddannelser kan præstere?

Peter Ølgaard
faglærer, Århus V

Fogh i baghold
*Hvis der kan findes økonomiske velgørere, får Danmark inden længe en borgerlig-liberal tænketank. Behovet er ifølge flere af stifterne påtrængende, fordi VK-regeringen skulle forsømme idégrundlaget.
CEPOS, Center for Politiske Studier, har trukket flere af højrefløjens gengangere af stald: Bent Jensen, Ulrik Høy, Blüdnikow og idémanden bag, David Gress. Også enkelte politikere er blandt stifterne, f. eks. borgmesteren for belægningen på de københavnske veje og pladser, Søren Pind. Han var allerede sidste år med sine 10 liberale teser ude i et ideologisk ærinde, men blev kaldt til orden af Anders Fogh Rasmussen, så efterårets landsmøde i Danmarks liberale Parti ikke skulle belastes af en åben og fordomsfri debat.
Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke, og en af direktørerne i Dansk Arbejdsgiverforening, Henrik Bach Mortensen (ligeledes Venstremand) er med. Men ellers glimrer virksomhedernes tunge drenge ved deres fravær. Måske har de en fornemmelse af, at nutidens arbejdspladser er bedre tjent med samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og forbrugere end med inspiration fra en højre-ideologisk tænketank. Måske bærer de blot deres rige gaver frem med samme diskretion som til VK-partiernes bogholderier?
Den liberale tank har nemlig brug for 5 mill. støttekroner om året, hvis det hele skal løbe rundt med fem akademiske medarbejdere plus det løse. Forbillederne er internationale tænketanke, selvfølgelig første og fremmest amerikanske, som Bush-regeringen med stor effekt gør brug af.
Men initiativtagerne nævner også AE, initialer, som Krønikens Palle From måtte forklare svigerfar, radiofabrikant Nielsen, dækker over Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Sammenligningen halter dog. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd blev oprettet i 1936 som parallel til det daværende Industrirådet. Lønmodtagerne skulle som en væsentlig del af erhvervslivet og på lige fod med industrifolkene repræsenteres i råd, nævn og kommissioner. Det blev de så på initiativ af skiftende regeringer, som lagde vægt på faglighed og værdsatte eksperters rådgivning. Lige indtil Fogh-regeringen stoppede den uskik!
Nu får statsministeren den rene vare fra sin egen liberale tænketank. Men lur os, om han vil påskønne det. Både før sidste valg og godt et år ind i regeringsperioden lykkedes det faktisk Fogh at klæde sig som skabssocialdemokrat. Nu vil han jævnligt blive mindet om sine egne synspunkter i den godt 10 år gamle bog "Fra socialstat til minimalstat". Det er godt for debatten, så befolkningen kan tage stilling til perspektiverne ved en utilsløret liberal politik. Imens må den liberale regeringschef og hans statsfinansierede spindoktorer så overveje, hvordan han slipper ud af dette liberale baghold.

Lars Weiss,
folketingskandidat (S)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu