Kronik

Folket kræver større kommuner

Kommunerne skal i princippet klare alle de opgaver, der ligger indenfor kommune-grænsen. Dvs. alt det der berører borgernes trivsel og uddannelse, samt det fysiske miljø indenfor kommunegrænsen
Debat
8. marts 2004

Kronik
Tjele Kommune er en lille landkommune tæt ved Viborg. På mange måder minder kommunen om de fleste andre landkommuner, hvorfor vi som borgere har gjort os nogle generelle overvejelser om kommunalstrukturen set ud fra en landkommunes synsvinkel. På debatmøderne om ny kommunestruktur i Tjele Kommune har kommunalpolitikerne messet et mantra om, at ændringer af kommunestrukturen ikke er noget folkeligt krav. De har i deres argumentation sagt, at ønsket er kommet ovenfra og ikke nedefra som den burde have gjort.
Her tager de imidlertid fejl. Når ønsket kommer ovenfra, skyldes det at debatten aldrig ville være startet nedefra. Dertil har kommunalpolitikerne for ofte deres taburetter for kære. Vi menige borgere har ønsket det længe, men har ikke rigtigt kunnet gøre noget ved det før nu.
Enhver effektivt ledet virksomhed forsøger at indrette sig efter ændringer i dens interne og eksterne miljø. Af sådanne kan vi i flæng nævne:
*Optagelsen i EF og den løbende udvikling mod et stadigt mere indflydelsesrigt EU.
*Energi som begrænset ressource og den deraf følgende større fokus på ressourceforbrug.
*IT-udviklingen, der letter håndtering af store datamængder og ændrer kommunikationssystemerne radikalt.
*Udbygning af massemedier der gør at vi ikke bare kan fokusere lokalt og nationalt men også internationalt.
*Globaliseringen, der skaber behov for lokal politisk ledelse med langt større overblik end i sognerådenes tid.
*Stærkt øget fokus på miljøproblemer og globalt krav om en bæredygtig udvikling.
*Øget kompleksitet i samfundet, der medfører krav om bedre politisk og forvaltningsmæssig ledelse.
*Øget fritid, der stiller krav om yderligere udfoldelsesmuligheder.
Skarpsindige folk vil kunne forlænge listen.
Naturligvis er der løbende sket tilpasninger indenfor de eksisterende rammer, men nu stiller vi borgere altså et folkeligt krav om, at politikerne får brudt rammerne, så vi får moderniseret kommunalstrukturen til dagens Danmark.
Borgeren i centrum. Sådan lød sloganet ved strukturrapportens offentliggørelse. Den er vi med på – vi borgere elsker at være i centrum!

Går vi ud fra, at vi hver især fortsat i store træk magter at håndtere forholdene indenfor hjemmets fire vægge, bliver nabolaget det første der skal indtænkes i en ny struktur med os i centrum. Nabolaget består for vores vedkommende af landsbyen Rødding med dens naturlige opland. Her er vi fælles om skole og børnehave. Vi handler i Brugsen, hvor vi møder folk, vi kender. Børnene knytter via skolekammerater de voksne sammen i fællesskaber. Foreningslivet trives på interesseniveau. Landsbyen er en naturlig enhed, som bør styrkes i en kommende struktur.
»Jamen, vil I så tilbage til sognerådenes tid?« bliver vi lidt hånligt spurgt. Selv om mange vel tænker godt om de gode gamle dage, skal vi naturligvis ikke det, men vi skal understøtte det lokale engagement i landsbyen. Vi behøver ikke vælge et sogneråd, men de forskellige foreninger og institutioner i landsbyen bør have et formelt forum, hvor deres interesser kan koordineres og formuleres overfor det ovenover liggende kommunale politiske niveau. Herved sikrer man, at de små enheder bliver hørt i de nye og sandsynligvis større kommunalbestyrelser. Disse får på sin side mere kvalificeret modspil, som kan være en stor fordel, når der skal prioriteres.
Det har været nævnt som en ulempe ved større kommuner, at færre engagerede sig politisk. Tendensen i samfundet er, at færre melder sig ind i politiske partier, mens der endnu er en vis interesse for at involvere sig i mere specifikke interesseorganisationer. Det er en ændring i samfundet, som vi må indrette os efter, fremfor blot at beklage. Med et obligatorisk lokalt råd i hver landsby vil mange flere engagere sig.
Lokalrådene skal sikres en formel status i kommunen, således at der etableres gode rammer for deres arbejde, og således at der sikres effektiv kommunikation af ønsker og ideer fra græsrodsplan til kommunalbestyrelsen.
Kommunerne skal være stærkere for at kunne etablere et fagligt miljø, der kan rekruttere, fastholde og efteruddanne kvalificerede medarbejdere. Lykkes det, kan man overlade flere opgaver til kommunerne, og dermed geare dem til de opgaver, der er bedst tjent med en lokal løsning.
Kommunerne skal i princippet klare alle de opgaver, der ligger indenfor kommunegrænsen. Dvs. alt det der berører borgernes trivsel og uddannelse, samt det fysiske miljø indenfor kommunegrænsen.
På visse områder er det nødvendigt med et overkommunalt sikkerhedsnet, der sikrer mod større katastrofer. Det er f.eks.:
*Miljøgodkendelser skal ske overkommunalt. Ræve bør ikke sættes til at vogte gæs – der må være en gåsehyrde, der ikke er infiltreret for meget i lokale erhvervsinteresser. Af hensyn til konkurrenceforholdene bør reglerne desuden forvaltes ens over hele landet. Det sker bedst ved placering på regionalt eller statsligt niveau.
*Overordnede trafikforhold skal indrettes og styres på landsplan.
*Uddannelsessystemer udover gymnasieniveau samt specialinstitutioner skal af økonomiske grunde dækkes af flere kommuner og altså styres på et højere niveau.
*Sygehusvæsnet bør opdeles i en kommunal plejefunktion og et regionalt eller landsdækkende behandlingsniveau, men den sag kræver en hel avisside for sig.
Kloge folk vil kunne nævne yderligere områder, der bedre kan håndteres i større enheder.
Den geografiske udstrækning af kommunerne skal fastlægges således at lokalsamfund, der naturligt hører sammen også rent faktisk kommer til at ligge i samme kommune.
For os i Røddingområdet foregår en stor del af vores arbejds- og fritidsliv i Viborg. Her går vi i biografen, til læge og her køber vi ind, når vi bevæger os over Brugsens tilbudsniveau. I det lys vil det være en fordel at høre til Viborg Kommune, så vi via stemmeseddel og øvrigt politisk indflydelse kan påvirke udviklingen i vores købstad.
Dette problem er generelt, og derfor vil det eneste fornuftige være at etablere kommuner omkring købstæderne – det er faktisk en del af det folkelige krav om strukturændringer.

Vores ønske er at vi som borgere knyttes til netop den købstad, vi føler er vores. Vidtløftige politikere skal således ikke ud fra gustne økonomiske beregninger, forsøge at få os tilknyttet Hobro eller andre fjerne købsteder, hvor vi aldrig kommer. Borgerne i centrum vil have lov til selv at bestemme! I de fleste egne af landet behøver vi ikke engang en stemmeboks for at kortlægge den lokale tilknytning. Det er nok at køre bagefter avisbudene, når de om eftermiddagen afleverer aviser. Hvor avisbuddet vender fordi der ikke er flere abonnenter, sætter man kommunegrænsen. Viborg Stifts Folkeblad holder man alene fordi man føler et stærkt tilknytningsforhold til Viborg og gerne vil følge med i livets gang der. Tilsvarende har folk, der føler sig tilknyttet Skive i stor udstrækning valgt at abonnere på Skive Folkeblad. Der er sikkert steder i landet, hvor billedet er mindre entydigt. Her kan det være nødvendigt med lokale afstemninger. Det vigtige er at flest muligt får stemmeret i den købstadskommune, de føler sig tilknyttet.
I den forbindelse vil det være nødvendigt at dele en del af de nuværende landkommuner mellem flere købstadskommuner, men det skulle vel også kunne lade sig gøre i en tid, hvor computerne hurtigt kan holde styr på endog meget store datamængder.
»Oh, det bliver dyrt det her!«, siges det på strukturdebatmøderne. Ja vel gør det så.
Enhver erhvervsvirksomhed ved, at strukturændringer kræver en investering, som forventes hentet hjem på sigt – f.eks. på bedre service overfor kunderne. Tilsvarende ved vi husejere, at der altid følger en regning med en større opbygning af huset – men vi gør det alligevel, hvis vi ønsker at indrette os mere hensigtsmæssigt.
Nu er det som nævnt et folkeligt krav, at vi vil have moderniseret samfundsstrukturen, og vi skal også nok betale regningen.

*Ellen Frydendal: Meritlærerstuderende, cand. scient.

*Jens Frydendal: Naturskoleleder

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her