Læsetid: 2 min.

Langt fra ligestilling

Noget kunne tyde på, at mænd efter kvindernes indtog på arbejdsmarkedet mere end nogensinde har brug for at blive forsikret om, at kvinder vil stå til rådighed som objekter
Debat
9. marts 2004

Kommentar
Vi var nok flere der undrede os, da Langt fra Las Vegas-holdet valgte at lancere pornofilmstjernen Katja Kean som skuespiller på sættet. Og mindre blev forundringen ikke, da Berlingske Tidendes kulturskribent Henrik List i samme skynding skrev hendes selvbiografi. Men man forstår: Pornofilmstjerner er i »drengerøvenes« (som tidens mandetype jo er blevet døbt) øjne kulturpersonligheder... Eller... Måske er det vi ser her en del af den tendens, som for tiden også kan iagttages i reklamernes kvindebillede og er blevet kaldt: »The empowerment of the hooker«. Nemlig at prostituerede bliver fremstillet som stærke og magtfulde personer. Altså fremstillinger, der gør op med det almindelige syn på den prostituerede som offer ved simpelthen at fremstille hende som én, der tværtimod kører med klatten. (Læserne bedes ikke associere...)
Men »The empowerment of the hooker« virker også den anden vej rundt: For nylig vakte det røre, da internettjenesten Jubii lancerede en babekalender, hvor de kvindelige ansatte poserede afklædte i inviterende stillinger. Også firmaets kvindelige ledere greb begærligt denne chance for at blive fremstillet som lettilgængelige skøger med tung make-up i soft lyssætning.

Luderliggørelsen
Luderliggørelsen af karrierekvinden, kunne man kalde det. .
Empowerment af luderen. Luderliggørelse af karrierekvinden. Et særligt set up for kvinder.
Så meget desto mere overraskende kan det virke, at da rygtet sagde at Socialdemokraternes ligestillingsordfører Mette Frederiksen for år tilbage havde poseret på en valgplakat i bar figur med en badebold foran sig, indledte fyrene i Dansk Metal klapjagt på damen. Billedet skulle findes og Mette Frederiksen op at stege.
Men hvorfor nu det? Gjorde Mette Frederiksen da ikke bare det, man åbenbart skal gøre for at holde sig gode venner med drengerøvspatriarkatet? Og plejer fagbevægelse og socialdemokraterne ikke at holde sammen? Avisernes lederskribenter gisnede om, hvad grunden kunne være, men selv om der også blev gættet på, at Mette Frederiksen nok var for ligestillingsivrig for de tunge drenge i Metal, så gættede dog ingen på at det kunne være det brandaktuelle ligestillings- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag, i hvilket Mette Frederiksen har være primus motor, der var anledningen: Oprettelsen af en central barselsfond. Balladen om barselsfonden skaber forvirring om, hvor solidaritetslinjerne går i det danske samfund.

Det hele hænger sammen
De traditionelle modstandere fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningerne har ligefrem kunnet finde sammen om at bekæmpe oprettelsen af den centrale barselsfond. Dansk Industri og CO-Industri indførte en klausul i overenskomstaftalen, der gør det muligt at ophæve dele af aftalen, hvis Folketinget skulle finde på at indføre fonden. Men måske er der alligevel en sammenhæng i det hele, selv om den ikke er opmuntrende. Man skal bare ikke se efter interesseorganisationer eller partifarve, men køn.
Katja Kean står til tjeneste for alle drengerøvene med sin seksualitet. Til gengæld ophøjer de hende til kulturpersonlighed. Sådan ser dén alliance ud. Men historien om Mette Frederiksen og badebolden viser, at denne (tilsyneladende) kulturelle opskrivning af den prostituerede eller seksualiserede kvinde ikke holder. Luder er stadigvæk et skældsord. En kvinde kan stadig til hver en tid blive frataget anseelse for at have fremvist sin seksualitet i det offentlige rum. Og mænd på arbejdsmarkedet ser stadig deres interesse i at, det især er kvinder, der passer børn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her