Læsetid: 4 min.

’Denne lov gælder kun for Grønland’

Er man kriminel og samtidig grønlænder, sker der en diskrimination af format
Debat
15. marts 2004

International
Åbent brev til justitsministeren: I september 1994 skrev Amnesty International i London ( Det internationale Sekretariat) til den danske regering. I henvendelsen blev det blandt andet fremhævet, at »Den europæiske Komité til imødegåelse af tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf« havde bekræftet de fremførte påstande om, at den fremmedgørelse, som de fængslede grønlændere oplevede ved afsoning i Danmark, i forhold til deres eget land og kultur, var så alvorlig, at det kunne resultere i psykologiske forstyrrelser.«
Amnesty gav derfor udtryk for sin bekymring for, at disse mulige og alvorlige påvirkninger af de grønlandske indsattes mentale sundhedstilstand kunne være udtryk for »grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf«.
Organisationen opfordrede derfor den danske regering til at samarbejde med de relevante instanser i Danmark og Grønland med henblik på, at få løst dette problem.
I denne udtalelse, udtrykkes der ikke specielt bekymring for den tids-ubestemte straf, men primært bekymring over, at de dømte skal afsone deres straffe så langt fra deres eget land, deres egen kultur og så under de vilkår, som tilfældet er og som Amnesty udsendingene fra London, under et besøg, kunne konstatere med egne øjne.

Det er nu ti år siden.
At der så samtidig, som noget særligt, idømmes lovovertrædere, her grønlændere, fængsel på ubestemt tid, praktiseres næppe i den danske straffelov. (læs: Straffelov for danskere) Man er modtagelig for straf og får en tids-bestemt fængselsdom, som så giver mulighed for prøveløsladelse- og senere løsladelse.
Er man ikke egnet til almindelig fængselsophold, altså modtagelig for almindelig straf, kan man blive idømt anbringelse på en forvaringsanstalt (statshospital), hvor man kommer under kyndig behandling. Og viser det sig så, at man er modtagelig for den, af fagfolk anbefalede behandling, så kan man senere udsluses i samfundet igen, evt. under observation, med udgangsture, med familiebesøg, noget som kan give den i forvaring indsatte større mulighed for igen at blive en ’normal borger’.
Alt dette som behandling, undervisning m.m. og derudover hensyntagen til egen kultur som sprog, spisevaner m.m. tages der ikke hensyn til med de grønlandske indsatte i Herstedvester.
Amnesty International, Kalaallit Nunaat, fordømmer på det kraftigste den behandling, en lille del af de kriminelle i rigsfællesskabet udsættes for. Er man kriminel og samtidig grønlænder, sker der en forskelsbehandling, en diskrimination af format.
Verdenserklæringen af 1948 siger i sin artikel 5 siger: »Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.«
I samme erklæring artikel 7 siges: »Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid med denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.«
Den europæiske Menneskeretskonvention siger: »Konventionen indeholder et generelt forbud mod diskrimination. Det betyder, at de rettigheder og friheder, der er garanteret ved konventionen, skal omfatte alle, uanset køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et mindretal, fødsel eller andet forhold.«
Europarådets rammekonvention af 1994 om ’Beskyttelse af nationale mindretal i Europa’ siger under ’Lighed for loven’: Bestemmelser i konventionen forpligter staten til at garantere personer tilhørende mindretal, retten til både lighed for loven og lige beskyttelse i henhold til lovgivningen. Vigtigheden af denne rettighed er understreget af, at der er tilføjet et forbud om diskrimination i bestemmelsen. Det betyder, at staten ikke må behandle personer fra et mindretal forskelligt fra flertallet af borgere med henvisning til vedkommendes tilhørsforhold til mindretallet.

Andeligt tortur
Amnesty International, Kalaallit Nunaat mener, at behandlingen som grønlændere er udsat for, med afsoning uden for eget land og samtidig på ubestemt tid, er en grov forskelsbehandling, nedværdigende og diskriminerende og derved en overtrædelse af ovennævnte Menneskerettighedserklæring og konventioner.
’Staten Danmark’ har retsvæsen, dommere, politi, fængselsvæsen i Grønland under sig, og som sådan har Staten Danmark ansvaret for overtrædelsen af de samme konventioner, som Staten Danmark har underskrevet, har ratificeret og altså højt og helligt lovet at efterleve. Men i den henseende behandles grønlændere stadig i kolonitidens ånd.
Sagt ganske kort. Findes der i danske fængsler, ikke statshospitaler, men fængsler, én eneste etnisk dansk statsborger, der er dømt ophold på ubestemt tid, som grønlændere, der er til opbevaring i bl.a. Herstedvester ?
Hvad er forskelsbehandling, hvis ikke det er? Hvad er diskrimination, hvad er nedværdigende behandling, hvad er åndelig tortur ...
Og så et puf til de grønlandske politikere…
Den 4. oktober 2002, blev det i pressen i Grønland oplyst, at Retsvæsentskommissionens Betænkning var færdig, ti års arbejde var slut, den skulle kun oversættes, som om det blot var en biting, derefter til behandling i Landstinget og så ... ville der komme skred i ændring af kriminalforsorgen, herunder fængselsforholdene o.s.v. til fordel for de grønlandske kriminelle og deres familier.
Det er nu 16 måneder siden og på grund af en oversættelse til grønlandsk kan Betænkningen ikke behandles. Tog man blot tilsvarende en anelse hensyn til, at »de i Betænkningen berørte«, som er de indsatte i Hersted-vester, dagligt, år ud og år ind, må leve med et fremmedsprog.
Der skal ske noget nu, om det så kun er for en person. Men det er 19-25 indsatte, borgere i rigsfællesskabet, der af Den Danske Stat bliver behandlet diskriminerende og nedværdigende. Udsat for åndeligt tortur. Åbenlyst fordi de er grønlændere. Staten har et par generationers ansvar for, at der bygges passende fængels- / anstalts faciliteter i Grønland og derudover i samarbejde med de grønlandske politikere får ændret loven, der kan idømme en grønlandsk kriminel fængselsophold på ubestemt tid.
Da vi for år tilbage var så forargede over den måde, hvorved de hvide sydafrikanere behandlede landets oprindelige befolkning, ved forskelsbehandling, diskrimination o.s.v., kaldte verden det for racisme.
Men det er heldigvis ikke at sammenligne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her