Kronik
I 1970erne flyttede dansk elektronikproduktion i til udlandet. I 80erne flyttede værfts-indu-strien, og i 1990erne tekstilproduktionen. Lige nu flytter en væsentlig del af metalindustrien og den grafiske produktion til udlandet. En ny stærk tendens er at også danske it-jobs flytter til Rusland, Polen, de baltiske lande og ikke mindst Indien. På længere sigt vil Kina også melde sig med styrke på markedet for levering af it-arbejdskraft.
Offshore outsourcing kaldes denne flytning af jobs med et amerikansk udtryk. Det betyder, at jobs flytter fra Danmark og resten af den vestlige verden til lavere lønnede områder. Analyser viser, at revision, bankvirksomhed, ingeniør- og arkitektområdet og biotek-sektoren ikke vil gå ram forbi.
Verden er blevet lille brug af digital teknik og internettet gør det muligt at benytte underleverandører over hele kloden. Da en væsentlig del af de ydelser som laves i it-branchen netop er produkter som kan flyttes via internettet, er der ikke fysiske barrierer for flytningen. Du kan hurtigt flytte beskrivelser af krav, programmer og brugervejledninger. Afstande betyder intet.
Dertil kommer, at danske it-folks løn er tre til otte gange højere end den tilsvarende indiske. Den relative lønforskel er mindst for de for de mest krævende jobfunktioner jobs som projektledere og systemanalytikere. Og størst for de mere tekniske funktioner jobs som programmører og testspecialister.
Det amerikanske analysefirma Forrester Research lavede i slutningen af 2001 en analyse af udviklingen offshore outsourcing i USA. De forudsagde, at i år 2015 vil halv million ud af de nuværende ca. 3 millioner jobs i den amerikanske it-branche være flyttet til udlandet.
Analysen viser, at jobs inden for programmering og systemudvikling vil blive hårdest ramt i år 2015 vil 26 procent af disse jobs være flyttet. Men nogle jobs, hvor fysisk nærhed til kunden er en grundbetingelse for arbejde, vil dog ikke være så lette at flytte. I den gruppe hører både arbejde med drift af systemerne (on-site support) og systemudvikling (systemanalyse).
Midt i marts 2004 gjorde analysefirmaet Gartner Group billedet endnu mere dystert. De forudsagde, at hver fjerde it-medarbejder i Vesten står til at miste sit arbejde inden 2010 på grund af offshore outsorcing.
Outsourcing har som fænomen har været over os i en årrække. Det har indtil nu primært drejet sig om flytning af opgaver fra en dansk virksomhed eller myndighed til anden dansk leverandør. Der er selvfølgelig en række lighedspunkter mellem traditionel outsourcing og offshore outsourcing.
Men det er nemlig ikke så ikke så let at foretage outsourcing, som det umiddelbart ser ud til.
Her er nogle forudsætninger for, at en outsourcing bliver vellykket:
*Opgaven skal være velforstået og velbeskrevet
*Serviceniveauet skal være velbeskrevet
*Alle grænseflader mellem kunde og leverandør skal være velbeskrevne
*Alle serviceydelser skal beskrives og prisfastsættes
*Og alt dette skal, sammen den aftalte prisstruktur, beskrives i en detaljeret kontrakt mellem parterne.
Men selvom en virksomhed skaffer sig en kompetent og serviceorienteret outsourcingleverandør, skal den som kunde stille de rigtige krav til leverandøren og have ressourcer til løbende at følge op på, at leverandøren overholder den indgåede kontrakt.
Virksomheden skal stille sig spørgsmålet, om det er acceptabelt, den taber viden på nøgleområder. For en outsourcing flytter uundgåeligt nøglepersoner og viden ud af virksomheden.
Offshore outsourcing byder på yderligere og ret voldsomme udfordringer. Det er kulturforskelle, store fysiske afstande og sproglige udfordringer.
Kulturforskellene og de store fysiske afstande stiller store krav til beskrivelsen af grænseflader og procedurer mellem kunden og leverandøren. Der skal megen tålmodighed og god vilje til at løse nye problemer hurtigt, når de opstår især i starten. Al kommunikation med leverandøren både mundtligt og skriftligt sker formentlig på engelsk. Men da engelsk ofte for begge parter er et tillært andet sprog, kan sprogproblemerne alene give anledning til mange sjove og mindre sjove misforståelser.
De store afstande kan betyde, at problemer kan være er svære at løse. Man kan ikke bare samle de involverede personer til et hurtigt møde. Måske sidder eksperten på et område mange tusind kilometer væk. Derfor vil der være behov for rejser for at afklare de ting, som bare ikke kan over telefonen.
De mange ekstraomkostninger ved offshore outsourcing kan medføre, at den reelle besparelse ikke bliver nær så stor, som det så ud til ud fra lønomkostninger alene. En stor ulempe ved offshore outsourcing er tabet af fleksibilitet, når et system skal ændres i en fart. Det er nu en gang langt lettere at få en dansk systemudvikler til lige at lave en ændring i programmet end at kontakte en leverandør tusindvis af kilometer væk. Selv om man må undvære fleksibiliteten, er der stadig mange penge at spare. Og verden kører såmænd videre alligevel.
Kan det lade sig gøre at flytte it-opgaver til udlandet? Det korte svar er ja. I de modtagende lande er der masser af veluddannet arbejdskraft. Uddannelsesniveauet for de personer, som modtager opgaverne er typisk højere end i Danmark. Og når de ovenfor nævnte udfordringer håndteres, kan der skabes succeshistorier. Vi kan altså ikke sætte os og håbe, at dette ikke sker for os. For det vil ske.
Selv om en væsentlig del af den danske industriproduktion allerede er flyttet til udlandet, har vi i dag flere arbejdspladser i Danmark i dag end nogensinde før. Det er fordi, vi i Danmark har været dygtige til at omstille os, når den internationale arbejdsdeling i dag kendt under betegnelsen globaliseringen ændrer på betingelserne for en branche.
It-branchen er på vej ind en fase, hvor der sker en væsentlig ændring af branchens betingelser. Heldigvis har it-folkene løbende været vant til at omstille sig men der er altså nye udfordringer på vej.
Svaret på globaliseringen fra den amerikanske fagbevægelse har været protektio-
nisme. Man har kæmpet for at bevare arbejdspladser i USA på trods af massive lønforskelle. Det er forståeligt. De dårlige sociale ordninger gør, at byrden for omstillingen stort set lægges på den enkelte lønarbejder. Offshore outsourcing er nu på vej ind i den amerikanske valgkamp den demokratiske præsidentkandidat John Kerry har lovet at kigge på alle eksisterende handels-aftaler, hvis han kommer til magten.
Vi har prøvet protektionisme og statsstøtte i Danmark. Den danske stat postede gennem årene milliarder af kroner i støtte til skibsværfterne. De flyttede alligevel med Lindøvæftet som den eneste undtagelse. Pengene har været spildt og kunne have været brugt bedre til andre formål.
Og hvad er protektionisme egentlig i denne sammenhæng det er et forsøg på at forhindre Østeuropa og Asien at få del i de attraktive jobs, vi har i dag. Hvis vi ønsker en fredelig og mere retfærdig verden, må vi være rede til at dele vore velfærd med befolkningen uden for Vesten.
I stedet for protektionisme vil PROSA satse på at medvirke til at skabe nye job i it-branchen i stedet for dem, som forsvinder. PROSA skal arbejde politisk for en øget indsats omkring forskning, innovation og udvikling på it-området og satse på mere videnstunge jobs. Det stiller krav om bedre it-uddannelser i Danmark og bedre muligheder for efteruddannelse. Vi må acceptere selv at skulle gøre en større indsats for at søge efteruddannelse.
Samtidig skal PROSA være klar til at stille krav om gode ordninger for de medlemmer, som kommer i klemme i processen. De virksomheder, som benytter udenlandsk arbejdskraft, vil trods alt kunne tjene gode penge på det.
PROSA skal også stille krav til de arbejdsforhold, som bydes vores nye udenlandske kolleger så vi ikke skal konkurrere med decideret udnyttelse af den lokale arbejdskraft. PROSA ønsker selvfølgelig, at velstandstigningen rent faktisk kommer vores nye kolleger i udlandet til gode.
*Peter Ussing er formand for PROSA Forbundet af it-professionelle
*En ny bølge af udflytning af job ruller hen over os. Nu er det ikke kun industrijob, men også service- og vidensjob, der flyttes til udlandet. Information beskriver jobflugten og rejser spørgsmålet: hvad skal vi leve af?
*http://tema.information.dk/ jobflugt
