Læsetid: 3 min.

Noget for noget

Erhvervslivets folk i universitetsbestyrelser kræver højere honorarer uden at have leveret varen. Helge Sander bør sige nej til bengnaveri
Debat
30. marts 2004

Kommentar
Anders Fogh Rasmussen har lanceret et overordnet princip for sin regerings holdning til borgerne: Noget for noget – et godt gammeldags kræmmertrick, der accepteres af gud og hvermand. Men det forudsætter, at man har ydet noget.
Det princip bør videnskabsminister Helge Sander netop nu huske. Han kender det hjemme fra uldjydernes land i Hammerum Herred, hvor man har sans for penge. Når han netop nu bør huske det, så er det fordi han har mødt utidige lønkrav fra en lille, eksklusiv gruppe af velaflagte erhvervsfolk. Det er de af ham selv udpegede nye eksterne medlemmer af universiteternes bestyrelser under den nye universitetslov.
De nye bestyrelsesformænd for universiteterne er gået sammen i en fælles faglig aktion. De vil ha’ mere i løn. Deres bestyrelseshonorarer skal matche honorarerne i det private erhvervsliv. Bestyrelsesformændene har i et brev til ministeren stillet sig i spidsen for denne faglige aktion for særlig lønglidning for bestyrelsesmedlemmer fra erhvervslivet. Måske skal de lave en fagforening? Aktionen er endda solidarisk, for den omfatter også honorarer til de internt valgte medlemmer i universitetetsbestyrelserne, dvs. VIP’er, TAP’er og studerende – dvs. de medlemmer, der i modsætning til de fleste eksternt udpegede har forstand på universiteter. Og bestyrelserne skal kunne give større honorarer til de ledere, de vil udnævne. Som i erhvervslivet.
Det lyder besnærende rimeligt. Sådan da.
Men er det nu det? Det undrer, at professionelle erhvervsfolk fra erhvervslivet siger ja til at indtræde i bestyrelser uden først at afklare de økonomiske betingelser for deres dyrebare medvirken. Hvis det er praksis i deres erhvervsliv, så må det være tilladt at tvivle på deres faglige kompetence som forretningsmænd. Det er også uprofessionelt, at de bagefter kommer rendende og vil ha’ mere i løn.

Utidigt lukrativt bengnaveri
De ny eksternt dominerede universitetsbestyrelser har siddet nogle få måneder. De har holdt konstituerende møder, og de eksterne er ved at sætte sig ind forholdene. Det tager tid. For et universitet er ikke en pølsefabrik med automatstyret masseproduktion på samlebånd, selv om nogle mener, at vi nærmer os de tilstande. Et universitet er en meget levende og følsom organisme med stærk tradition for selvstyre.
Hvad kan de eksternt udpegede erhvervsfolk tilføre universiteterne? Forhåbentlig noget positivt, når de har lært, hvad de har med at gøre. Men vi ved det ikke. Vi ved ikke, hvad de er værd. De har ikke vist noget. Men de har smart taget de internt valgte med som gidsler i deres aktion.
Universiteterne og deres institutter skal indgå resultatkontrakt med ledelsen og ministeriet. En sådan kontrakt med mål og forpligtelser må også omfatte de eksterne medlemmer af universiteternes bestyrelser, før deres honorar aftales endeligt. Især da finansieringen påvirker de enkelte universiteters i forvejen skrabede budgetter.
Videnskabsminister Helge Sander bør leve op til regeringens princip: Noget for noget. Intet kommer af sig selv – undtagen lommeuld, som Storm P. konstaterede. Lommesmerter er ikke det, der plager de eksterne bestyrelsesmedlemmer. Det har erhvervslivet sørget for, men ikke for de internt valgte, især de studerende. De eksternes lønkrav minder om utidigt lukrativt bengnaveri, før de har vist, hvad de duer til i deres nye funktion. Initiativet er endnu et trin i kommercialiseringen af universiteterne. Et frugtbart partnerskab trues af erhvervslivets stígende dominans.
Forfængelighed og grådighed er to dødsssynder, der dyrkes flittigt i dele af erhvervslivet – næsten som nødvendige dyder. Men det er skadeligt. Helge Sander bør følge sin regerings kurs og dekretere lønstop ved at sige nej til den forlangte lønglidning. Foreløbig. Så kan de eksterne bestyrelsesmedlemmer jo svare igen ved at nedlægge arbejdet i protest.
Men se om de gør det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her