Læsetid: 4 min.

Russisk valgfarce

Putins person profileres i de landsdækkende medier, mens hans modkandidater til præsidentvalget nedprioriteres eller direkte skandaliseres i samme medier
13. marts 2004

International
Under præsidentvalget i Rusland i 2000 fløj Putin til Tjetjenien i et F16-fly for at aflægge de udstationerede russiske soldater en visit – vel at mærke som sin egen pilot. Signalet var klart: Her var en stærk og handlekraftig leder.
Det er præcis, hvad mange russere mener, at Rusland har brug for. Putin har da også valgt samme strategi op til det kommende præsidentvalg den 14. marts. Han har ikke noget valgprogram og har erklæret, at han ikke har i sinde at føre en aktiv valgkamp. Putin henviser til, at han ikke har tid, da han skal varetage sine mange pligter som præsident. Denne arrogance er symptomatisk for den russiske ledelses anstrengte forhold til demokrati.
Hvad Putin glemmer at fortælle er, at massemedierne fører valgkampen for ham, således at han ikke selv behøver at deltage aktivt. .
Der er knap nok tale om reelle modkandidater. Putins kandidatur til præsidentposten er da også blevet betegnet som værende uden reel konkurrence, og resultatet af valget opfattes som ganske forudsigeligt.
Dette understreges af Putins afskedigelse af ministerpræsident Mikhail Kasjanov og resten af regeringen den 24. februar.
På den politiske front går udviklingen i dagens Rusland den forkerte vej. Lige så positivt det er, at præsident Putin, ikke mindst efter 11. september 2001, i flere henseender spiller en konstruktiv og pragmatisk rolle, når det gælder en række af de fælles udfordringer, Vesten og Rusland står overfor, ligeså negativt er det, at demokratiet har fået ringere vilkår i Rusland. Det gælder ikke alene pressefriheden, hvor der er blevet lavere til loftet, men også regeringskritiske organisationer er udsat for øget kontrol.

Danskere nægtet visum
Der er en særlig dansk vinkel på denne udvikling: Danske journalister og Ruslands-eksperter er for nyligt blevet nægtet visum til Rusland efter at have forholdt sig kritisk til Kreml – bl.a. i spørgsmålet om krigen i Tjetjenien. En lignende behandling af udenlandske pressefolk og forskere skal man vel tilbage til sovjettiden for at finde. I 1970’erne havde professor Erling Bjøl lignende problemer med at få indrejsetilladelse til Sovjetunionen. Det er aldeles uacceptabelt og bekymrende, at de russiske myndigheder ikke har en mere liberal og afslappet indstilling til kritik.
Mange negative ting er i de senere år sagt om Boris Jeltsin, men han var langt fra så nærtagende, når det gjaldt kritik, som Putin har vist sig at være i sin første præsidentperiode. Selv ikke når kritikken var grov og personlig. Hvor Jeltsin i starten af 90’erne trods sine mange fejl stod som det russiske billede på reformer og demokrati, fremstår Putin mere og mere som den tidligere KGB-apparatjik, der har formået at centralisere magten og kontrollen af det politiske samfund omkring sin person. Dette syn på Putin gælder ikke mindst for de jævnaldrende intellektuelle, som ikke glemmer hans baggrund i den grå sovjetstats overvågningsapparat.
De intellektuelle føler, at de med deres diskussioner om litteratur, kultur og politik ved køkkenbordene i Sovjetunionen spillede en vigtig rolle for at bane vejen for perestrojka og dermed den efterfølgende demokratisering. Ruslands præsident Putin forbinder de derimod med forhørene hos efterretningsvæsenet, som de har været udsat for. De er i høj grad desillusionerede over den drejning, landet har taget, siden Putin kom til magten.
De mange politiske problemer, som Rusland stadig står overfor, er dybt problematiske for Ruslands relationer til Europa i et samarbejdsmæssigt øjemed. Danmark og EU må og skal stille krav til udviklingen i Rusland.
Desværre er der i Danmark larmende tavshed, når det gælder forholdet til Rusland. Det kan undre i betragtning af den brede folkelige og politiske tilslutning til visionen om et helt og samarbejdende Europa. Selv Tyrkiet er langt om længe kommet på den danske politiske dagsorden. Men ikke Rusland.

Nødvendig afklaring
I relation til EU er det afgørende, at forholdet EU-Rusland finder en afklaring, da ingen af parterne for alvor har evnet at formulere en langsigtet politik.
Russisk medlemskab af EU står ikke på dagsordenen. Det er hverken ønskeligt eller realistisk. Der er mange grunde hertil. Bl.a. ser Rusland generelt internationalt samarbejde som udelukkende mellemstatsligt, og Rusland er slet ikke parat til at engagere sig i et så forpligtende samarbejde som den Europæiske Union. Allerede tanken om medlemskab af Verdenshandelsorganisationen WTO støder an mod stærke økonomiske og politiske interesser.

Kina – EU’s nye nabo
Det ville endvidere være en stor mundfuld for EU at optage Rusland som fuldgyldigt medlem. Rusland strækker sig fortsat over 11 tidszoner fra Skt. Petersborg til Vladivostok, og størstedelen af landet ligger i Asien. EU er slet ikke klar til at skulle forholde sig til f.eks. Kina som ny nabo.
Der er brug for, at vi i Danmark og EU griber i egen barm og arbejder seriøst for at udvikle en langsigtet og bæredygtig Ruslandspolitik.
EU bør være langt mere præcis, når det gælder vore krav til Rusland, ikke alene økonomisk, men også politisk – eksempelvis i forhold til krigen i Tjetjenien og respekt for menneskerettighederne. Hvis vor egen politik er tvetydig, vil det yderligere bidrage til forvirringen i Moskva.
Ser vi tilbage på tiden siden opløsningen af Sovjetunionen, er der ingen tvivl om, at det kunne være gået langt værre i Rusland.
Det virker i dag usandsynligt, at landet skulle glide tilbage til tidligere tiders diktatur og tyranni. Men Rusland har fortsat ikke fundet sine egne ben. Hvis forholdet skal være bæredygtigt, er det vigtigt, at landet gør op med sig selv, om det er parat til grundlæggende at respektere de demokratiske spilleregler og frihedsrettighederne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu