Læsetid: 2 min.

Skatteydere betaler for V

Debat
10. marts 2004

Valgstøtte
Forleden løftede Jyllands-Posten lidt af sløret for, hvorfor Venstres EU-kandidat, Mogens Vad, og en af Foghs mange pressechefer, Mikkel Faurholdt, blev så sprogligt kreative, da jeg i Information bad dem oplyse finansieringen af Venstres valgkampagne.
Det viser sig, at Vad har fået 100.000 kr. af EU’s (skatteyderbetalte) oplysningsmidler til at skrive en kogebog, Valgflæsk, om nationalretterne i de 10 nye EU-lande!
Om det siger formanden for Nævnet vedrørende EU-oplysning, Peter Wivel, til
J-P: »Der kan være sket en fejl. Medlemmer af partier, repræsenteret i Folketinget og EU-Parlamentet, kan ikke søge hos os, men det er klart, at vi ikke kender alle kandidater. Derfor kan det være svært, hvis det er noget, der ikke foreligger oplyst for os.«

Sovet i timen
Og det var det ikke, i hvert fald ikke fra Vads mund. Til gengæld er hans konkurrent til personlige stemmer på Venstres liste, MEP’eren Ole B. Sørensen, meddelsom. »Det ser ud til, at nævnets medlemmer har sovet i timen,« siger han diplomatisk til avisen med slet skjult brod mod sin liberale medkæmper. Så der skal nok blive fest i Venstre og dækning for det partinotat, Information offentliggjorde i december med forudsigelsen: »Valgkampen vil mere få karakter af tilsvining internt mellem V-kandidater.«
Men lad Vads valggøgl og Faurholdts udenomssnak ligge. Det er et demokratisk problem, at befolkningen stort set er uvidende om de egentlige økonomiske relationer mellem erhvervslivet og VK-partierne. Som bekendt har den såkaldte liberale regering af ideologiske grunde fyret folk i bundter i råd, nævn og kommissioner, og i mange tilfælde erstattet dem med ’egne folk’ ikke mindst fra erhvervslivet. Hvad det betyder for holdningsdannelsen og økonomien på noget så centralt som f. eks. miljøområdet bør frem i lyset.
Men ikke engang Magtudredningen, hvis officielle navn er »En analyse af demokrati og magt i Danmark«, har med sine 50 millioner forsknings-kroner været i stand til at afdække direkte og indirekte økonomiske forbindelser – og dermed pressionsmuligheder – mellem erhvervstoppen og de toneangivende borgerlige partier.
SF har været fremme med krav om, at navne på alle donorer, der yder mere end 5.000 kr. skal offentliggøres – mod i dag 20.000 kr. Men det besvarer ikke det centrale spørgsmål: Hvor mange millioner yder de store virksomheder og erhvervsorganisationer til regeringspartierne?
For lønmodtagerne har det særlig interesse, for de er via kollektive fonde som ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond aktionærer i en stribe virksomheder, jævnfør redningen af Junckers i Køge. Men de aner ikke, hvor meget de som aktionærer betaler til regeringen og dens støtter.
Derfor må det nye folketing klarlægge pengestrømmen og lovgive for den.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her