Læsetid: 4 min.

Man skylder Kosovo selvstændighed

De aktuelle sammenstød er udløst af en stigende, udtalt utålmodighed i Kosovo især blandt albanerne
22. marts 2004

International
Med flere end 30 dræbte og henved 500 sårede er de sidste dages sammenstød i Kosovo ikke alene de værste siden krigen for snart fem år, men også en udfordring til det internationale samfund.
Sammenstødene i den – langs floden Ibër – etnisk delte by Mitrovica i det nordlige Kosovo har afsløret, at selv om verdens opmærksomhed har været vendt mod andre brændpunkter udgør Kosovo en fortsat latent konflikt, som i værste fald kan sprede sig til andre områder af Balkan.
Afbrændingen af moskeer i Beograd og Nis i Serbien onsdag burde være en påmindelse om, at der alene i det sydlige Serbien lever flere end 75.000 albanere, som for et par år siden greb til våben som modsvar til den serbiske undertrykkelse. Også i Beograd bor der titusinder af albanere, som frygter at blive mål for serbisk gengældelse.
Demonstrationer torsdag både i Albaniens hovedstad og i de albansksprogede dele af Montenegro og især – med over en halv million albanere – i Makedonien er en tydelig påmindelse om, at den albanske befolkningsgruppe på Balkan er opdelt på mindst fem Balkan-lande, men Kosovo er i høj grad den gordiske knude.
Man glemmer ofte, at Kosovo ikke alene opfattes af serberne som den serbiske kulturs vugge, men at albanerne på samme måde fremholder, at i Kosovo startede i 1800-tallet den albanske uafhængighedsbevægelse, Priz-ren-forbundet, som i 1912 førte til et selvstændigt Albanien.

Lange udsigter
Det var i Kosovo, at konflikten i og sidenhen opløsningen af Jugoslavien startede, da Milosevic i 1989 antændte den serbiske nationalisme og fjernede den beskedne albanske lokalautonomi, som albanerne havde opnået gennem demonstrationer især i 1968 og 1980.
Da flere års ikke-væbnet albansk modstand mod den serbiske undertrykkelse med den amerikansk initierede Dayton-fredsaftale i 1995 blev fuldstændigt glemt af det internationale samfund radikaliseredes de Kosovo-albanske studenter. Med støtte fra de mange migrant-arbejdere i Vesteuropa blev UCK, Kosovos Befrielseshær, den måske hurtigst voksende guerillahær nogensinde.
Mens andre dele af det tidligere Jugoslavien fik Vestens støtte og næsten blev tilskyndet til uafhængighed, betød den manglende støtte til selvstændighed for Kosovo, at albanerne, som udgør 90 procent af befolkningen i Kosovo, følte sig svigtet.
. Utilfredsen over en forvreden, udenlandsk oppumpet økonomi med stor arbejdsløshed og ingen egentlig produktion lokalt er stor.
Men det er kun en del af baggrunden. Spørgsmålet om Kosovos fremtid står øverst på dagsordenen.
Virkeliggørelse af et selv-stændigt Kosova, som det hedder på albansk, har på mange måder endnu længere udsigter i dag, end da NATO i disse dage for fem år siden indledte sin bombekrig. Efter 78 dage førte den og UCK’s kamp til en serbisk tilbage-trækning og en FN-resolution, der slog fast, at Kosovo er en del af Serbien, men med et vidtstrakt lokalstyre som FN-protektorat.

Civilsamfund på vej
I de forløbne fem år siden krigen er der sket store fremskridt. De landsbyer, som serberne systematisk nedbrændte i 1998-99, er i kraft af en omfattende udenlandsk bistand blevet genopbygget. UCK er afvæbnet og både kommune- og parlamentsvalg er blevet afholdt og en lokalregering udpeget. Et begyndende civilsamfund med mange NGOer er etableret, især blandt Kosovo-albanerne.
I kraft af menneskerettighedsforkæmpere som Adem Demaci og andre er der sket fremskridt henimod en multietnisk sameksistens. Men de sidste dages uroligheder og ikke mindst den udtalte etnisk baserede forfølgelse af især serberne har vist, at der er langt igen før hadet mellem de to befolkningsgrupper kan overvindes.
De 17-18.000 udenlandske soldater, der nu forstærkes af NATO med yderligere tusind soldater overført fra Bosnien og Storbrittannien, burde være nok for at opretholde ro i et område, der ikke er mere end halvanden gang Sjællands areal.
Men det er krævende og næsten umuligt for KFOR-styrkerne at yde den nødvendige beskyttelse døgnet rundt af de små spredte enklaver, hvor serberne – udover koncentrationen i den allernordligste del af Kosovo – overvejende bor.
Nok kan militærtropper på kort sigt dæmpe sammenstødene, men på bare lidt længere sigt er en afklaring af Kosovos fremtid nødvendig.
Det internationale samfund burde erkende, at kun et selvstændigt Kosovo kan tilfredsstille befolkningsflertallet i Kosovo.
Erkendelsen af, at Serbien i kraft af Milosevic’ krigsforbrydelser i Kosovo har mistet enhver ret til krav på overhørighed over Kosovo, møder man i Serbien kun hos små menneskerettighedsgrupper i Beograd uden større gennemslagskraft.
Tværtimod udgør den nye nationalistiske Kostunica-regering i Beograd en yderligere forhindring i kraft af, at den støtter sig til Milosevic’ gamle parti. Da Kostunica for et par uger siden foreslog en kantonisering af Kosovo provokerede han mange Kosovo-albanere.

Lang vej til forsoning
Kun et udelt, selvstændigt Kosovo synes at kunne accepteres af de dominerende tre Kosovo-albanske partier og Folkebevægelsen, Lëvizjes Popullore, som dannede rygrad i stiftelsen af UCK. Den har igen gennem omfattende demonstrationer bl.a. i hovedbyen Pristina i de seneste måneder markeret sin modstand mod enhver forhandling med serberne i Kosovo eller regeringen i Beograd om andet end selvstændighed.
Det internationale samfund skylder Kosovo selv-stændighed, men Kosovo-albanerne burde til gengæld garantere det serbiske mindretal lokal autonomi i den nordlige del af Mitrovica og de øvrige nordligste kommuner i Kosovo samt give mindretalsrettigheder til serberne og andre etniske minoriteter i Kosovo.
De seneste dages etniske sammenstød synes at vise, at både fred og forsoning har lange udsigter i og fordrer et selvstændigt Kosovo.

*Tue Magnussen er kommunikationskoordinator, RCT

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu