Læsetid: 3 min.

Tanketom tænketank

En ny borgerlig liberal tænketank, der tænker tanker, der rækker videre endn næste finanslov er en god ide – men den hjemlige borgerlige fløj har sjældent formået at tiltrække intellektuelle kapaciteter
Debat
12. marts 2004

Kommentar
Det er en fremragende ide,« lød det i Berlingske Tidende for nylig.
»Jeg hilser den meget velkommen,« fortsatte kulturminister Brian Mikkelsen. Det gør næsten alle andre formentlig også. For det er ikke så tit, at så mange slutter så meget op om VK-regeringens kulturelle førerhund.
Han talte på regeringens vegne. Og regeringen har brug for både begejstring og opslutning oven på de seneste ugers dalende opinionstal. De virker kun som politisk doping på socialdemokrater og radikale.
Årsagen til regeringens begejstring er den nyhed, som Berlingske bragte til torvs: Dannelsen af CEPOS – Center for Politiske Studier – en ny borgerlig-liberal tænketank, der efter amerikansk mønster »kan tænke borgerligt-liberale tanker, der rækker videre end til næste finanslov«.
God ide. Og tiltrængt. Især hvis den kamplystne kulturminister mener, hvad han siger: »Vi har godt af at blive bidt i buksebenet af folk, der kan tænke de lange linjer.«

Kulturel strip-tease
Ja, ja da. Men problemet med netop Brian er, om han overhovedet har et bukseben, nogen kan bide i efter snart to års kulturel strip-tease på den offentlige scene. Synet har været afslørende, men ikke opløftende. Der er ikke noget at komme efter.
Hjernen bag den tiltrængte tænketank er professor David Gress, ph.d. – søn af begavede, afdøde mor Elsa fra det dengang i 50’erne og 60’erne livligt anarkistiske såkaldte De-Center i Glumsø. I kulturdebatten var hun skarp og flot uforudsigelig. Det eneste forudsigelige ved hende.

Ideologisk tunnelsyn
Unge Gress har bestemt arvet begavelse fra sin mor og sin amerikanske far, men han bruger den anderledes end hun.
Som forudsigelig ultra-højreorienteret i dansk sammenhæng er problemet, om han kan tilføre en borgerlig-liberal tænketank ideer, der kan »slå rod og præge samfundsindretningen«. Ofte har han om aktuelle danske forhold afsløret uvidenhed, der kan skyldes, at han har opholdt sig så meget i USA.
Han er præget af konservative amerikanske tankegange, der mest minder om det tankegods Anders Fogh Rasmusssen i 1992 med et par anonyme støttepædagoger og skriverkarle gjorde sig til talsmand for i sin bog om minimalstaten. Tanker som faldt på klippegrund, og som han senere klogeligt har distanceret sig fra. Gress er højrefløjs-ideolog og ideologistærk. Men ideologer lider af tunnelsyn.
Et andet problem er at fylde denne tænketank med tænksomme folk. Den hjemlige borgerlige fløj har sjældent formået at tiltrække intellektuelle kapaciteter. Bortset fra en usædvanlig type som Per Stig Møller, der både kan læse og skrive og argumentere, så det er værd at gå i clinch med ham, så har højrefløjen savnet intellektuel tyngde. Den må nøjes med et par enøjede ideologer som de sorte præstefætre. En Bent Jensen fylder ikke meget uden for sit snævre koldkrigsfelt.

Blot en strøtanke
Det er også en årsag til, at regeringens såkaldte kulturkamp er rettet mod det vage begreb ’kulturradikalismen’ – en bekvem skydeskive, når man mangler ideer og ammunition. Og det er nok i erkendelse af borgerlig mangel på intellektuel kompetence, at regeringen nu har rakt hånden frem til udvalgte danske forfattere med de to Marienborg-møder. De borgerlige har magten. Men har de den intellektuelle kapacitet? Hvem skal sidde i en sådan tænketank?
Tænketank-projektet kræver tre-fire mio. kr. om året til driften. De skal komme fra erhvervslivet. Her sidder mennesker med en betydelig, men snæver intellektuel kapacitet af især økonomisk-forretningsmæssig art. Gider de engagere sig med en nørd som unge Gress i front? Eller ender det som en tanketom tænketank? Eller blot en strøtanke?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her