Læsetid: 4 min.

Tyrkiets regeringsparti venter sejr

Det store spørgsmål før det tyrkiske valg er om vælgerne tør lægge deres stemmer i hænderne på partier, der ikkehar magt
Debat
27. marts 2004

International
De mindre byer på strækningen mellem Ankara og Konya er en af de egne, hvor store dele af den lokale befolkning er udvandret til Europa inden for de sidste 35 år. Ved tidligere lokalvalg prægede disse migranter bybilledet. Især i de mindre byer kom mange bysbørn tilrejsende fra hele Europa for at afgive deres stemmer. Men sådan er det ikke mere. De unge efterkommere af migranter har ikke på samme måde som deres forældre direkte interesse i, hvad der sker lokalt i Tyrkiet.
Valget optager til gengæld indbyggerne i Cihanbeyli og Kulu. I begge byer er bannere med partiernes emblemer spændt ud fra bygning til bygning, på tværs af gaden. De røde bannere med pile og halvmåner tilhører henholdvis CHP, det detroniserede parti til venstre for midten, og det høreorienterede nationalistparti MHP, mens det nye moderat muslimske regeringsparti, AKP, benytter sig af både blå og gule og hvide bannere med partiets symbol, en lysende pære.
De forskellige farver tolkes af modstandere som et tegn på, at partiet skifter farve som en kamæleon, mens tilhængere ser på farvesymfonien som et tegn på mangfoldighed. I begge byer står AKP til at vinde. Med større eller mindre margin, større i Kulu og mindre i Cihanbeyli.
En jordskredssejr for det regerende AKP (Retfærd- og Udviklingspartiet) er i vente ved søndagens lokalvalg i Tyrkiet. Meningsmålingerne fortæller, at partiet står til at få et sted mellem 55-60 procent af de afgivne stemmer. De mere optimistiske tilhængere spår en sejr på op mod 70 procent. Især tilhængere af CHP (Det Republikanske Folkeparti) fremhæver, at regeringspartiet opererer med en skjult dagsorden. At partiets ’sande ansigt’ vil tone frem en skønne dag, hvor partiet vil overlade republikken til islamisering af værste skuffe.
Selv hævder partiet, at det tilfører det politiske landskab en helt ny dimension. At partiet repræsenterer en ny æra i landets historie, hvor religiøsitet på fornemste vis kombineres med præmisserne for et moderne demokrati. Eller omvendt. At en moderne demokratiopfattelse her kombineres med en religiøs legitimitet.

Overtalelsesbesøg
En nyhed er det, at det regerende parti ikke lover tilhængerne guld og grønne skove, hvilket i en tyrkisk sammenhæng betyder arbejde til de arbejdsløse og fordele til en politisk inderkreds. »I må selv grave jeres muligheder frem af stenene for jeres fod« var mere eller mindre det løfte, premierminister Tayip Erdogan kom med i torsdagens tv. Han truer også med, at han vil nedrive de huse, der i de sidste uger med lynets hast er skudt op især i de store byer. Huse, hvor ejeren ikke har indhentet byggetilladelse, men forventer at blive ’tilgivet’ efter lokalvalget. Sådan plejer det at ske, og sådan forventer mange, at det også sker denne gang. Men tilsyneladende ikke, hvis det står til premierministeren.
Hans kontrafej pryder en del af de plakater, der er hængt op overalt. Men også her er budskabet nyt. Ikke en anglen efter stemmer. »Byen er din, valget er dit«, lyder ordene på plakaten.
»Valget er dit, så vælg bare noget andet eller nogle andre, hvis du tør« kan man vælge at tolke ordenes budskab. Hvilket tilsyneladende er. hvad det handler om ved dette valg. Tør vælgerne lægge deres stemmer i hænderne på partier, der ikke har magt. Den absolutte magt i parlamentet ligger hos AKP, partiet, der ved sidste valg for knap halvandet år siden har formået at sætte sig på totredjedele af sæderne i parlamentet. Nok til at ændre grundloven.
Men tilbage til Cihanbeyli. Her har en tidligere borgmester fra CHP indrettet et lille kontor, hvorfra han følger slagets gang. Kampen står mellem den nuværende borgmester fra CHP, Mevlut Civi, og den tidligere borgmester fra perioden inden 1999, Nuri Unalan, dengang valgt fra det religiøse RF (Velfærdspartiet, der senere blev lukket og genopstod som det nuværende AKP). Foran sig har Mustafa Kerimoglu en oversigt over statistikker fra tidligere valg og en oversigt over, hvilke familier CHP kan regne med, og hvilke familier, der vil gå til modparten. De uafklarede kan påregne besøg med henblik på overtalelse.

Tiden er for AKP
Det lille rum er til stadighed pakket med mennesker, folk der er for og folk der er imod den nuværende borgmester. På spørgsmålet om, hvorfor man ved dette valg dog skulle stemme for en mand og et parti, der ikke kan påregne at blive begunstiget af centralmagten, bekræfter mange af de besøgende, at denne faktor kan betyde, at CHP her må afgive magten.
Til gengæld er mange lokale beboere ikke trygge ved den tidligere borgmester, som nu bærer den lysende pære i sit revers. Han har ry for at administrere lovgivningen til punkt og prikke, fordi han i mange år har arbejdet som dommer, hvilket man ifølge folk her på egnen tydeligt kunne se, mens han var borgmester. Siden skulle han dog være kommet på bedre tanker, og skulle have lovet at være mere realistisk, hvis han bliver valgt…
I Kulu står valget mellem den nuværende borgmester valgt fra MHP og regeringspartiets lokale repræsentant. Den CHP-borgmester, der regerede byen fra 1989-1999 har valgt offentligt at give sin støtte til regeringskandidaten, og dette højst usædvanlige skridt er symptomatisk for, hvad der sker i landet i øjeblikket. Tiden og stemningen er for AKP, og alt og (næsten) alle søger til dette parti, om ikke andet så for at lægge sig i ly i strømmen. Alligevel ser den tidligere socialdemokratiske borgmester ikke særlig begejstret ud, da han torsdag eftermiddag træder ud på gaden for at slutte op om den store gruppe AKP- tilhængere, der bevæger sig ned mod bymidten for at deltage i AKP’s sidste offentlige møde inden søndagens valg – hvor forventningen altså er, at cirka 60 procent af stemmerne vil gå til AKP.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her