Læsetid: 3 min.

V er stået af på Europapolitikken

Når det gælder den danske Europapolitik, er regeringen stået af. Det er alene indenrigs-politiske hensyn – læs : næste valgdato – der dikterer linjen
22. marts 2004

Kommentar
I dag har jeg med fuldt overlæg ikke talt om de danske undtagelser. For jeg vil gerne gøre op med den form for Europadebat, hvor vi i Danmark ikke kan diskutere fremtidens store udfordringer, fordi vi hver gang graver os ned i debatten om de danske undtagelser«.
Her knækker tråden i statsminister Anders Fogh Rasmussens store Europatale ’Globale udfordringer for Europa’, som Information gengav i uddrag på opinionssiderne den 11. ds. Sidst i talen kommer statsministeren ganske vist med en forkølet kritik af forbeholdene. Men har åbenbart ikke tænkt sig at gøre noget ved det. Uanset at talen er én lang illustration af, hvor skadelige de danske EU-undtagelser er.
Talen er fuld af spændende visioner for fremtidens Danmark. Men samtidig et sørgeligt vidnesbyrd om, at statsministeren ikke har ambitioner om at lade handling følge ord, når det gælder Danmarks rolle i Europa og i verden.

EU’s globale rolle
Statsministeren understreger med rette behovet for, at den europæiske Union i højere grad spiller en rolle på den globale scene, og at vi styrker EU’s evne til at handle i konfliktområderne. Han fremhæver, at Unionen nu kører den militære mission i Makedonien og snart vil overtage forsvarsopgaverne fra NATO i Bosnien. Men går som katten om den varme grød uden om det forhold, at de danske tropper skal trækkes hjem - ene og alene på grund af forbeholdet.
Opmuntret af FN’s generalsekretær er EU i øjeblikket ved at opbygge en hurtig reaktionsstyrke. Styrken er tænkt som et bidrag til at sikre freden og stabiliteten i verden; f.eks. ved at forhindre folkedrab i verdens brændpunkter. Styrken skal arbejde tæt sammen med FN.
Fra 1. januar 2005 er Danmark medlem af FN’s sikkerhedsråd. En enestående chance for at præge den internationale udvikling ud fra vore værdier og idealer, skulle man mene.
Men igen er forbeholdene en klods om benet. Det er netop under Danmarks to-årige medlemskab af Sikkerhedsrådet, at reaktionsstyrken, som skal være klar i 2007, vil skulle tage form. Under normale omstændigheder ville det være en oplagt opgave for Danmark at spille en rolle her. På grund af forsvarsforbeholdet er vor stilling og troværdighed svækket.
I et flot afsnit i talen, tydeligt inspireret af hans nylige besøg i Kina, fremhæver statsministeren behovet for, at vi tager den ny globale arbejdsdeling alvorligt og tænker offensivt. Budskabet er klart : Danmark bør åbne sig op i forhold til omverdenen. Igen undgår statsministeren behændigt at nævne, at det såkaldte udlændinge-forbehold, regeringen har formuleret, betyder, at vi sætter det dårlige eksempel. Her lukker vi af i forhold til verden og gør os ud til bens i EU.

Euroen som milepæl
Statsministeren lægger med god grund vægt på, at Europa forbedrer sin konkurrencemæssige stilling og fremhæver euroens indførelse som en af milepælene i det europæiske samarbejdes historie. Men også her har Danmark sagt fra og har sat sig selv uden for indflydelse på væsentlige del af det økonomisk-politiske samarbejde i Europa. Når det gælder den danske Europapolitik, er regeringen stået af. Det er alene indenrigspolitiske hensyn – læs : næste valgdato – der dikterer linjen.
Statsministeren anfører i talen, at forbeholdene kun er et problem for Danmark selv – men det er jo også i Danmark at Anders Fogh Rasmussen er statsminister !
Man skulle ellers tro, at det havde gjort indtryk på statsministeren, da det for nylig kom frem, at han selv reelt er udelukket fra at blive formand for EU-Kommissionen på grund af forbeholdene. En af de mest anerkendte EU-eksperter i Bruxelles Peter Ludlow har udtalt : »EU’s kernelande vil ikke acceptere at få en kommissionsformand fra et land som ikke deltager i euro’en«.
Danmark taber indflydelse, anseelse og troværdighed på grund af forbeholdene. Kære statsminister, den eneste måde at undgå, at vi »graver os ned i debatten om de danske undtagelser« er at udskrive en folkeafstemning med sigte på at få dem afskaffet snarest muligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu