Læsetid: 4 min.

DEBAT

Debat
10. april 2004


Før baskerne – nu serberne!
*Har nogen en ide til, hvorledes vi kan forhindre den af USA støttede (Men dog endnu ikke af USA direkte indsatte) danske regering – og de korrupte danske folketingspolitikere i at forsætte støtten til de stadige nedslagtninger af kristne europæiske folkeslag? Før var det baskerne – Nu er det serberne – Hvem bliver de næste?

Karsten Holt Larsen

Information
*Uafhængig af parti- og teaterpolitiske samt økonomiske interesser

Kevin Vilhelmsen
Odense SV

’Misinformation’
*Monstro kampen mod terror er udset til at gøre for Inf., hvad Lomborg gjorde for Politiken? Der er ellers ikke mangel på populistiske, kortsigtede budskaber i danske medier, så jeg kunne personligt godt have undværet udpegningen af ETA i Madrid, DT’s kyniske ledere, sensationen med danskfundne WMD, Gluckmanns Rasmus-modsat kronik osv.

Thomas Lund
Brabrand

Nye bølger?
*Selvfølgelig skal teaterdirektører og andre på nøglepositioner i det kulturelle kredsløb på ingen måde bestemme, hvad dagblade – og andre publikationer i det hele taget – skal anmelde. De må, ligesom så mange mindre aktører og udøvere i det danske kulturliv, leve med den triste kendsgerning, som det kan være, at blive forbigået. For ingen bør på forhånd være garanteret omtale. Det bør altid være et redaktionelt valg, hvad man finder interessant, og nødvendigt, at omtale og anmelde.
Men der skal godt nok ske store forandringer indenfor nærværende dagblads redaktionelle linje hvad angår kulturstoffet, om indholdet i David Trads’ leder lørdag den 3. april, skal vise sig at holde stik. For Informations vægtning af det nye frem for det etablerede, har nu aldrig været synderligt iøjefaldende. Et eksempel er vel bare den overvældende eksponering, som man har valgt at tildele Jens Christian Grøndahl, omkring udgivelsen af hans nyeste roman, Piazza Bucarest. Denne forfatter er vel næppe en del af noget nybrud indenfor litteraturen, og det kan jo heller ikke være et valg foretaget på baggrund af titlens ualmindelige kvaliteter, i og med, at den ikke blev tildelt den allerstørste buket roser af Informations anmelder.
Samtidig kan man heller ikke, med bedste vilje, tilkende Information en plads blandt de bannerførende, hvad angår formidlingen af nye toner indenfor de musikalske scener. Lou Reed, Bob Dylan og andre mosbegroede ikoner, er, alle deres kvaliteter til trods, langtfra nybrud på den internationale rockhimmel. Som kulturanmelder, og ivrig bruger af ny musik i det hele taget, har jeg ofte fundet mig selv dybt forundret over, hvad Information overser, vælger at ignorere eller overhovedet bare slet ikke viser interesse.
Men skulle der være en mere nysøgende og nysgerrig kulturredaktionel linje på vej, så hilser jeg den da begejstret velkommen.

Steen Bech
København K.

Mere om Bernhard, tak
*Midt under redaktionens åbenlyse overvejelser om jazzens og intelligensens indpas på avisens kultursider sendte jeg en opfordring til at bringe en artikel om Bernhard Christensen.
Anderledes end en nekrolog, for hans melodier lever endnu, men her var chancen for at bringe en artikel om nogle kulturpersoners, delvis kulturradikalismens, forbindtlighed med samfundet, med eller uden intelligensia.
Jeg foreslog en beretning med udgangspunkt i miljøet på det hedengangne Småbørnsseminarium på Nøjsomhedsvej, fordi jeg allerede dengang blev misundelig på de fritidshjems- og børnehavepædagoger, der fik stillet et lærerkollegium til rådighed af folk som, ifølge hukommelsen, bl.a.var Bernhard Christensen, Poul Henningsen, Tea Bang Christensen, Aage Valbach, Nina Kai Nielsen, Astrid Gøssel, Sven Møller Kristensen (der sammen med Arne Ungermann og Bernhard udgav en spændende, men aldrig genoptrykt børnebog), Inger Kristine Mortensen, Torben Gregersen (børnelitteratur) samt Sofie Rifbjerg og Georg Christensen (der som erfaren seminarierektor og litteratur-mand forstod at lede de beskedne forhold på Nøjsomhedsvej). Nu sender jeg opfordringen videre som et læserbrev.

Per Diepgen
Halskov

Det mener SF om integrationen
*Per Bregengaard stiller i avisen den 3.-4. april spørgsmålet, om det er Malene Vestergaards eller min udlægning, der er dækkende for SF’s integrationspolitik. Min udlægning den 27. marts af, hvordan skolepolitikken kan bidrage til bedre integration, er i kort form det, som står i SF’s integrationsprogram. Modsat Malene Vestergaards udlægning den 22. marts.
Per Bregengaard skriver også, at det af hensyn til integrationen er vigtigt at få bygget flere boliger. Helt enig. Det skriver vi også i vores integrationsprogram, bl.a. med ordene: »Det er altafgørende for løsning af problemerne, at der dels bygges langt flere boliger – herunder almene boliger – og at der dels gives mulighed for at anvise boliger f.eks. også i privat udlejningsbyggeri. Der skal åbnes mulighed for op til 100 procent anvisning i meget velfungerende almene boligafdelinger« bl.a. suppleret med en »forpligtelse for kommunerne til at tilvejebringe en bestemt andel almene boliger afhængig af urbaniseringsgraden«. Det afgørende er, at de mennesker, der er på overførselsindkomster, eller på anden måde står svagt på boligmarkedet, har flere valgmuligheder, så de har mulighed for at vælge et andet boligområde, end hvor der i forvejen bor mange med sociale problemer.
Så skal jeg i øvrigt henvise til SF’s hjemmeside, hvor man kan læse SF’s integrationsprogram.

Aage Frandsen
fmd. for SF’s folketingsgruppe

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her