Læsetid: 9 min.

DEBAT

Debat
5. april 2004


Gud bevare Christiania
*»Christiania er ikke husene, men det der sker imellem husene,« sagde Emmerik Warburg, Christiania, »og loven vil fjerne alt det, der er mellem husene.« I dag er der ingen i Christiania, der ejer husene, men alligevel har christianitterne i over 30 år vedligeholdt, udbygget og renoveret området, og de har betalt det selv, fordi de tror på et samfund, hvor værdierne er mennesker, ikke penge. Lovforslaget opgør Christiania i penge. Derfor vil Christiania forsvinde med forslaget.

Kirsten V. Andersen, Kbh. K

Brian Mikkelsens nye lygtepæl
*Kulturministeren har frataget PEN årlig støtte på 50.000 kroner, fordi foreningen ikke umiddelbart ville optage Lars Hedegaard i PEN på grund af hans anti-muslimske holdninger. Hvis der skal være konsekvens i Brian Mikkelsens linje skal alle politiske partier inkl. de Konservative fratages støtte, så længe de forbeholder sig ret til at afvise nye medlemmer eller ekskludere nuværende medlemmer.

Helgi Breiner, København Ø

Københavnstrupsk
*Aviskulturen var ikke helt fuldendt i det stykke om ’Aviskultur’, Kristen Bjørnkjær skrev den 26. marts.
Efter at have omtalt, hvordan det var sket med firbladssystemet i købstæderne, skriver han: »Dermed var scenen overladt til landsaviserne plus de gratis annonceaviser«.
Men scenen er altså ikke bare København! Vi har stadig vores vigtige, lokale aviser, bare ikke mere én i hver købstad, men f.eks. blot her i regionen både Holbæk, Slagelse, Næstved og Nykøbing F. De er ikke nævneværdigt berørt af metroXpress og Urban.

Niels-Jørgen Tortzen
Nykøbing F.

Tilhængernes moral
*Det bekymrende ved Irak-krigen har intet at gøre med forargelse over USA’s kolossale styrke eller med hvem der havde mest styr på Saddam Husseins fornemmelser for masseødelæggelsesvåben. Det bekymrende ligger i at en række mennesker i vestlige lande føler sig berettigede til at lave om på andre menneskers samfund og religion, indtil det hele er afstemt efter Vestens behov og idealer.
Sekularisering og demokrati er noget, man nu går i krig for. Og dette er vel at bemærke ikke for at forsvare disse tanker, men for at udbrede dem. Med denne verdensopfattelse i forskellige parlamenter var der forud for krigen stigende bekymring for at en krig mod Irak kunne blive opfattet som vestlig arrogance og at prisen kunne blive høj (det er jo ikke utænkeligt at man selv bliver ramt, når man går i krig). Samtidig har mange frygtet, at voldsomme billeder af civile tab under vestlig besættelse ville gøre det lettere at rekruttere desperate analfabeter til alverdens muslimske terrorbevægelser. Dette er kernen i krigsmodstanden.
Og: Det er ikke Saddam Hussein og hans venner, vi er i krig med, selv om denne kæmpe misforståelse stadig bliver videreformidlet. Var det bare det, så var krigen jo overstået. Det er dem, Saddam har holdt nede, vi slår ihjel. Det er de religiøse mennesker der gør modstand. Det er folk der ser verden på en anden måde og er trætte af at blive behandlet som børn i deres egne lande og få ørene tudet fulde af sekularisering, der sprænger sig selv og omgivelserne i luften. Det er dem vi er i krig med. Løsningen på Irak må være, at en række mennesker på vore breddegrader får et respektfuldt syn på den ikke-vestlige og ikke-sekulariserede del af verden. FN må som eneste legitime organ, støttet af NATO, overdrage et sikkert Irak til den irakiske befolkning, som derefter nok vil vælge at leve i et muslimsk land, med egne værdier og regler vi aldrig ville finde os i.

Peter Wandel
studerende

Radiooplysning ønskes
*Det forekommer dybt underligt, at Informations omtale af programmer i P1 og P2 er så ringe som tilfældet er. Kun overskrifter for de enkelte programmer bringes i programoversigten. Overskrifter man som bare nogenlunde regelmæssig lytter kender mens oplysninger om hvad indholdet i det enkelte program er savnes totalt. Det er faktisk ubrugeligt og spild af spalteplads. Det eneste sted hvor der er en næsten minutiøs beskrivelse af indholdet af pgl. program er for morgenandagten hvor både salmer og tekststykker omtales på den måde der ville være formålstjenlig for de andre programmer. Hvorfor denne forskelsbehandling? Eller har I indgået en specialaftale med Tove Fergo? Denne måde er kun egnet for P3, der oftest blot er et lydtapet! Når jeg af og til læser artikler hvis kvalitet nærmer sig skolebladsniveau, har jeg svært ved at godtage argumentet om at der ikke er plads til en ordentlig dækning af specielt radioprogrammerne der med den nuværende prioritering nærmest er udraderet.
Kunne man ikke hver fredag udgive et tillæg med den samlede uges radioprogrammer i lighed med det blad som blev udgivet for år tilbage, først fra DR og så i samarbejde med Weekendavisen, men siden ophørt?

Lars H. Dideriksen
Hundested

V laver skræmme-propaganda
*Claus Sømod (V) er en af mange, der har set sammendraget af JuniBevægelsens landsmøde den 28. marts. Dette har fået ham til at lave et angreb på JuniBevægelsen, da han mener, vi er dybt splittede, fordi der ikke blev vedtaget en simpel vedtægtsændring.
Jeg kan trøste Sømod med, at vi ikke er splittede eller ved at bryde sammen. Vi står stærkere end nogensinde op til EU-parlamentsvalget og EU-forfatningskampen. JuniBevægelsen går til valg på et arbejdsprogram og et valgprogram, der tager hensyn til alle de spørgsmål, som kommer op i EU-parlamentet. Venstre har et program, der ikke rummer de aspekter, der diskuteres i EU. F.eks. siger JuniBevægelsen nej til at betale for forskning i atomkraft, hvilket der lægges op til i EU-forfatningen. Venstre nævner det ikke med en stavelse i deres program.
Valggrundlaget og arbejdsprogrammet blev der ikke stillet spørgsmål til ved landsmødet, så vores politiske linie er soleklar. Diskussionen gik på om vi skulle hedde »JuniBevægelsen – mod Union« eller JuniBevægelsen – EU-forfatning; nej tak« på stemmesedlen. Det er det første vi kommer til at hedde, og det forandrer intet, da JuniBevægelsen er et tværpolitisk team med kandidater spændende fra Venstre til Enhedslisten.
Vi er stadig stærkt kritiske overfor Unionen og vil sige nej tak til EU-forfatningen.

Allan Andersen
kandidat til EU-parlamentet
for JuniBevægelsen

Filosof – og fransk!
*En fransk filosof udtaler sin støtte til irak-krigen i et ’helte’-interview (ene mod strømmen osv.) med Jyllands-Posten bragt og udførligt omtalt og refereret i Information. Jamen, nej dog! Merde!
Filosof og så ovenikøbet fransk! Så kan højere kompetence vel næppe tænkes!
I øvrigt fremgår det, at manden er ’født af jødiske forældre’. Er det mon en moderne politisk korrekt måde at sige at manden er jøde (hvilket er tabu at sige direkte)?
Om han også er tilhænger af Ariel Sharon fremgår ikke af avisen, men der kan sikkert findes filosofisk støtte på højeste faglige plan for dennes zionistiske kurs også. Det sete afhænger som bekendt af øjnene, der ser.
Sådan er der så meget.

Søren Blaabjerg
Hørning

Vi er ikke sarte
*Nu er Irak besejret og Saddam taget til fange – er der så mere at tale om? Ja, der er lige en enkelt ting. Nu hvor det står stadig mere klart at de krigsførende lande hverken har troet på at Irak var en dødelig militær trussel mod den industrialiserede verden eller troet på forbindelsen til al Qaida, så var det måske på tide at fortælle os hvorfor vi gik i krig. Og vi er ikke spor sarte – vi ved udmærket at stormagter er som ulve og bjørne, de har interesser som de forfølger, men hvis man forbinder dem med begreber som godhed, ondskab eller moral så har man drømt sig langt ind i en disneytegnefilm.
Så hvad drejede det sig egentlig om? Hvis det var noget med olie så sig det bare højt – vi er voksne mennesker og vi kan godt tåle at høre det, og det vil allerede nu give os et praj om hvor meget reel selvstændighed USA vil tillade irakerne at få. Og nu da spørgsmålet om menneskerettigheder har fået så fremtrædende en plads i denne sag så lad os vende blikket mod Usbekistan. Der hersker Karimov, der for øjeblikket er en nær ven af USA lige som Saddam tidligere var det – han er en diktator, der i brutalitet er fuldt på højde med Saddam. Og da vi nu mener at for store dele af EU viste en krysteragtig holdning til Saddam så lad os reparere på vort blakkede ry ved at stille os i spidsen for en kampagne til fjernelse af denne grusomme slyngel – kunne Information ikke være med til at rejse en folkestemning?
Verden ville helt sikkert være et bedre sted uden Islam Karimov - så hvad venter vi på?
PS. Jeg mener det faktisk seriøst.

Sven Sandø
2100 Ø

Jazzen blomstrer atter
*I en tid, hvor rockmusikken efter 20 års uafbrudt nedtur har nået sit absolutte, hult rungende, trommemaskinedunkende lavpunkt, mens jazzen blomstrer, som den ikke har gjort siden 40’erne, vælger Information at nedprioritere jazzstoffet.
’Erik Wiedemann is dead, alas / let´s all get up and kick God's ass!’

Per Vadmand
Ringsted

Nutids forræderier?
*Skal man da informere illegalt,/hvad man ikke kan ytre legalt/uden populistiske Tradskasserier/og nye enevældeenergier?
Bagdad, Boycott Bush eller Danmark 2001-5

Jørgen Manniche
medlem af Enhedslisten) 

Er en strejke vold?
*Steen Nepper Larsen skriver den 30. marts, at synkrone megabomber sprænger i alle ‘onde’ storbyer på én gang »ville være den religiøst motiverede terrors største verdslige trumf.«
At terroren skulle være overalt for at få størst effekt er selvmodsigende. 911 var netop den ultimative realisation: Uventet udført ét sted ramte den omgående et helt verdenssamfund simultant og på lang sigt. Og sådan har det været i mere end tredive år - i hvert fald fra 1970’ernes palæstinensiske, tv-transmitterede flyterror og massakren ved OL i München i ‘72 at regne. Det, der virkelig skulle bekymre SNL, er, at terroren faktisk virker som politisk pression: Arafat fik foretræde for FNs plenarforsamling (i Genève, da USA nægtede ham indrejse), som repræsentant for sit folk og blev hyldet med stående ovationer, efter at man i nogle år havde været vidne til en hidtil uset, tv-transmitteret flyterrorisme med agitation for palæstinensernes rettigheder.
For at få et mere nuanceret billede af terroren er det nødvendigt at se den som bestemt ikke blot af de udførende, deres dagsorden og ideologi (eller mangel på samme), men også af den herskende ulighed og uretfærdighed. Terrorens kerne, volden, forstås bedre, når man erkender, at ethvert samfund bygger på vold. Magt er vold, også selv om man anvender pænere ord om den, for eksempel militær, politi, patriarkat eller husspektakler.Vold er et mangetydigt fænomen og SNLs fordømmelse af en samfundsmæssig, politisk vold er for snæver og bør ikke stå alene.
Den visionære tyske tænker Walter Benjamin skrev efter Første Verdenskrig et essay om vold, hvor han udvider begrebet til at omfatte væsentligt mere, end vi normalt forstår ved det. Således opfattede han arbejdernes strejkeret som vold! Jeg vil ikke selv bruge begrebet vold så bredt, men er alligevel fascineret af Benjamins rygmarvssikre sammentænkning af den vold, vi normalt kalder magtanvendelse og som vi accepterer (USA’s?) - og så den vold, vi frastødes af. Hans analyse er relevant for en nøgtern stillingtagen til aktuel international terror. Det er eksempelvis helt perspektivløst at acceptere den israelske terror, fordi den er statsfunderet og samtidig fordømme palæstinensisk terror. Begge parter må - med forhåndenværende vold - presses til forhandlingsbordet for en politisk løsning. I dag, hvor afskaffelsen af apartheidstyret i Sydafrika står som en sejr for verdenssamfundet, kan det ikke accepteres, at palæstinensere må se en fremtid i møde, hvor de lever i bantustans under israelsk åg.
Disse eksempler kan tjene som model for vores engagement i en globaliseret virkelighed. De konturer, der aftegner sig af en international retsorden, hvor ikke blot krigsretten bringes i anvendelse, men også overtrædelser af de politiske og sociale menneskerettigheder kan pådømmes ved egentlige domstole, er opmuntrende.

Hans Haagen Larsen
cand. mag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her