Læsetid: 6 min.

DEBAT

Debat
3. april 2004


Det er løgn, Brian
*Kulturminister Brian Mikkelsen udtalte i Radioavisen, at Dansk PEN fratages et beløb fra tipsmidlerne, fordi foreningen har nægtet Lars Hedegaard optagelse. Som mange vil vide, trak LH sin ansøgning, da PENs bestyrelse overlod en beslutning om medlemskab til generalforsamlingen. Det vil næppe overraske, men er ikke desto mindre værd at påpege, at vi har en kulturminister, som ikke evner at fremstille et enkelt sagsforhold i overensstemmelse med sandheden.

Karsten Sand Iversen, Næstved

Den danske mø
*En kulturradikal parrer sig med en højreradikal
Resultat: En elitær populist
En halalhippie parrer sig med en nationalist
Resultat: En tossegod vanetænker

En elitær populist parrer sig
med en tossegod vanetænker
Resultat: Vi to, nabo – Politiken og EB

Claus Ankersen

Alle fakta på bordet
*David Trads leverer en svidende og unuanceret kritik af krigsmodstanden. Han mener at have fundet spørgsmålet som er »så forbandet svært at svare på for alle krigsmodstandere«, nemlig »ville du hellere have beholdt Saddam?«
Det er et retorisk spørgsmål, som splitter os i to lejre: dem der helst vil have USA til at tyrannisere irakerne, og dem der vil have Saddam til at tyrannisere irakerne. Det er ikke det krigsmodstanden handler om, den handler om at stoppe op, tænke sig om, og prøve at løse problemet, nemlig at den irakiske befolkning bliver tyranniseret.
USA har på intet tidspunkt interesseret sig for den menige irakers ve og vel.
Hvis Trads havde forvildet sig til at spørge »er det rimeligt at Saddam var Vestens bedste ven i Mellemøsten, da han udførte sine værste massakrer og bombede Iran med biologiske våben købt fra USA, mens USA solgte cyanid-gasser til Iran? Er det
rimeligt at sanktionerne, tænkt til at løbe over tre måneder, kom til at hærge landet i mere end 10 år?« »Nej!« til begge tyranner, vi søger konstruktive løsninger, frem for internationalt anarki. At skære krigsmodstanderne over én kam og bede dem om
at »lukke for automatsvarerne«, er netop ikke udtryk for den »ægte dialog« Trads »søger«. Der er intet vi hellere ville end at medierne upartisk smed fakta på bordet, de behøves end ikke at være upartiske, hvis blot de ville smide alle fakta på bordet.

Frederik Grøn Schack
CensurNyt.dk

Skoletvang eller boligpolitik
*Er det SF’s hovedbestyrelsesmedlem Malene Vestergårds diskriminations- og kvotepolitik (Inf. 22. marts og 30. marts) eller folketingsmedlem Aage Frandsens korrigerende »det må kommunerne selv bestemme«-politik (27. marts), der tegner SF’s integrationspolitik? Det kunne være interessant at få udredet – navnlig når partiets officielle dokumenter ikke giver svaret.
Når Malene Vestergård har det skidt med »skoler med næsten 100 procent tosprogede og boligområder med samme beboersammensætning«, ville det være mere demokratisk og integrationsfremmende at bruge kræfterne på at ændre den nuværende boligpolitik og skabe boliger også for den almindelige penge-pung end at forsøge at løse problemerne gennem tvangsflytninger.

Per Bregengaard
uddannelses- og ungdomsborgmester, Enhedslisten

Deponeret handlefrihed
*Socialdemokraterne har deponeret deres udenrigspolitiske handlefrihed i EU. Det er konklusionen efter den Kina-debat, som Folketinget havde den 31. marts.
Socialdemokratiet vil nemlig ikke være med til at stille konkrete og kontante krav til Kina som forudsætning for en ophævelse af EU’s våbenembargo. Det vigtigste for Socialdemokraterne er, hvad alle andre mener. Selv mener man åbenbart ikke noget.
Som Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører, Jeppe Kofod, formulerede det den 30. januar i Information: »Hvis 14 ud af 15 lande ønsker at ophæve embargoen, må Danmark følge flertallet«.
Socialdemokraternes stemmer i Folketinget ville ellers have været udslagsgivende for, at Danmark skulle forhindre ophævelsen i EU.
Socialdemokraterne afslører dermed hulheden i deres argumentation om, at vi skal være i EU for at påvirke – for det vil de jo ikke, når det kommer til stykket. De vil bare lægge sig på maven for de lande i EU, der ønsker at sælge våben i massevis til
Kina.
Hvis der skal gøres noget ved tortur, politiske henrettelser, fængslinger uden rettergang eller de mindst 10.000 mennesker, der hvert år henrettes af det kinesiske styre, så kræver det et politisk mod, som Socialdemokraterne åbenbart ikke er i stand til at levere.

Søren Søndergaard
MF for Enhedslisten

Fri os fra forbrugerne
*Nikolai Thyssen har en bagsidehistorie under titlen ’Fri os fra forbrugerne’.
Pointen er, at butiksekspedienter ofte bliver behandlet dårligt af deres kunder. En reaktion har været at oprette en hadeside på internettet.
I artiklen deltager Nikolai Thyssen i nedgørelsen af de kunder, der opfører sig dårligt over for ekspedienterne. Derved bidrager Nikolai Thyssen til den samme proces, som han angriber.
Der kunne gives lige så mange eksempler på ekspedienter, der opfører sig skidt over for kunder, som ikke er smukke, velklædte, unge, ser rige ud osv. , også selv om de omhyggeligt lægger varerne med stregkoderne opad på båndet.
Sådanne hadesider findes sikkert også, og Nikolai Thyssen kunne uden vanskelighed skrive mange spaltemeter om, hvor dårligt alle slags menne-sker kan opføre sig over for hinanden.
Hvis Nikolai Thyssen ønsker at modvirke dette, burde han overveje, hvordan man fremmer en kultur, hvor det er velset at være venlig, forstående og hjælpsom og opføre sig anstændigt over for alle, man møder.
Det kunne bagsiden også bruges til. Humor kan også være venlig.

Michael Erichsen,
Vejby

Ville du hellere have beholdt fornuften?
*Når chefredaktøren på lederplads begrunder den usædvanlige disposition at bringe in extenso et redaktionelt produkt fra en konkurrent, så må det være fordi han finder indlægget usædvanligt væsentligt. Hvilket da også kommer til udtryk i lederen: »Filosoffen ruller sine tankevækkende argumenter ud… Glucksmanns pointer er så intellektuelt udfordrende for enhver krigsmodstander… For enhver, som har været modstander af Irak-krigen, må Glucksmanns argumentation gøre indtryk…«
Det er derfor fuld af forventning, man går til Jyllands-Postens store interview med André Glucksmann, bragt i Information 30. marts. Og hvad møder man så? Nå ja, iblandt nogle argumenter og dilemmaer, som kan være rigtige nok, men umuligt kan være nye for nogen tænksom kritiker af krigen. Men til overflod garneret med demagogi, kritikløs accept af Bush-klikens falske præmisser, efterrationalisering og total forbigåelse af omkostningerne. Eksempler:
nden demagogiske karakteristik af kritikerne: Glucksmann »retter en sønderlemmende kritik mod dem, der tror, at terrorisme udryddes ved at give terroristerne ret.«
naccept af falske præmisser: Glucksmann godtager uden videre, at det drejede sig om en kamp mod terrorismen.
nefterrationalisering: »Selvfølgelig skal man altid vurdere, om resultatet risikerer at forværre situationen. Med Saddam Hussein havde man garanti for, at det ikke kunne blive værre.« (Hvilket man med garanti ikke havde garanti for, hvis Saddam havde haft de masseødelæggelsesvåben, fremføringsmidler og al-Qaeda-kontakter, som man påstod).
nomkostningerne: det indgår overhovedet ikke i Glucksmanns regnestykke, at 50 års bestræbelser på internationalt at regulere militær magtanvendelse er fejet af bordet, at folkeretten ligger i ruiner, at FN’s Sikkerhedsråd er frarøvet sin væsentligste funktion, at koalitionen har legitimeret enhver stats ret til at starte forebyggende krige, og at de falske begrundelser for deltagelse i realiteten er en undergravelse af den demokratiske beslutningsproces i de pågældende parlamenter.
Ikke desto mindre er lederskribenten blevet tankevakt: »Det manglende FN-mandat, det splittede NATO, de fejlagtige efterretninger kan ikke feje det enkle spørgsmål af banen, som er så forbandet svært at svare på for alle krigsmodstandere: Ville du hellere have beholdt Saddam?«
Så er det vist på tide at tilbagelevere Cavling-prisen og give Fogh Rasmussen en undskyldning, for han var da vist den første, der fejede alle folkeretlige og øvrige vidtløftigheder væk, skar ind til benet og med filosofisk skarphed formulerede det enkle spørgsmål: »Ville I hellere have beholdt Saddam?«!
Hvorefter vi alle kan forenes om Gluckmanns gribende afslutningsreplik: »Den intellektuelle skal som skildvagt ved intetheden være ulykkens profet og ikke slikke støvlerne på denne verdens magthavere.«!?

Preben Wilhjelm
Frederiksberg C

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her