Læsetid: 9 min.

DEBAT

Debat
27. april 2004


Hurra
for 40 års gimpen
taksomme væsen
bækkengulvet slæbende langs fortovet
sko til femogtyvehundrede
og hjerteblod til en femøre
The Wall om igen
The Mall
Ungdomsoprørets slagge

Industrisamfundets outdatede
Typecast
Alligevel glad
Og fro
Når bare de har tid hos frisøsen

Claus Ankersen

Hvem byder
Angående Beckham, så har også jeg været i seng med ham. Eller var det nu Michael Jackson – nå, det er også lige meget. I hvert fald skal jeg have en masse penge for at afsløre de slibrige detaljer.
Hovsa, der kom jeg til at sende det til Information. Det skulle ellers have været ’hvem byder højest’.

Michael Unna, Højbjerg

Gades globale supermagt
Den unionsbegejstrede Steen Gade har skrevet en bog om sit syn på EU, og Information har valgt at lade den unionsbegejstrede Annegrethe Rasmussen anmelde bogen. Det er ikke nogen god service over for Informations læsere.
Anmeldelsen består af én stor skamrosning af Gade, som har set lyset – og behovet for endnu global supermagt. Han roses for at gå imod venstrefløjens sædvanlige kritik af den internationale kapitals skadelige fremfærd, som anmelderen og Gade tilsyneladende finder er helt i orden. Til gengæld brillerer anmeldelsen ved fraværet af ethvert konkret argument for Gades nyvundne og fundamentalistiske tro på en ny global supermagt.
Information er desværre ved helt at miste sin journalistiske uafhængighed i relation til EU. Man kan frygte, at redaktionen også vil vælge Annegrethe Rasmussen som anmelder til f.eks. Jens-Peter Bondes næste bog.
Det er på tide, at Informations redaktion besinder sig og erkender den akutte mangel på dagblade i Danmark, der ikke har en ensidig ukritisk indstilling til EU.
En afbalanceret og nuanceret journalistisk behandling af EU kunne være en af Informations overlevelsesparametre. Det haster med at få genetableret bladets troværdighed på det område.

Niels I. Meyer
folketingskandidat for Minoritetspartiet

For mange kunstnere fordærver...?
Stor kunster X til stor kunster Y: »Nå, hvem af os mon får den største bid af vækstlagkagen?«
 
Linda Klein
Børnebogsforfatter, nyuddannet børnedramatiker

Venstre tager ikke et ansvar
JuniBevægelsens medlemmer af EU-parlamentet har samlet underskrifter blandt EU-parlamentarikere for at stille mistillid til EU-kommissionen.
Årsagen til der skal stilles mistillid, er den omfattende svindel, der er i EU-kommissionen. Analyser siger helt op til 60 milliarder kroner om året.
Ole B. Sørensen (V) vil ikke stille EU-kommissionen til ansvar. Han mener ikke, der kan samles flertal for det nu, hvilket afholder ham for at stemme for mistilliden. I stedet kommer Sørensen med denne kommentar:
»Hvis vi stemmer om det nu, så vil mange være imod. Så vil Prodi (formand for EU-kommissionen) kunne opfatte det som en tillidserklæring ... og det mener jeg faktisk ikke Prodi har fortjent.«
Sørensen kan godt se problemerne, men vil ikke stemme for mistilliden til EU-kommissionen, når han får chancen til det. Man kan tydeligt sef orskellen – JuniBevægelsen stemmer nej til svindel. Venstre vil ikke gøre noget ved det.

Allan Andersen
Kandidat til EU-parlamentet for JuniBevægelsen

Sporten er for alle
Endelig kom der et indlæg fra en læser (Jakob Paludan Wogensen), Information den 22. april, der undrer sig over at I har prioriteret sport og idræt helt væk fra Informations spalter. Denne læser siger ganske vist, at i fravælger nogle unge.
Nej slet ikke, sportsverdenen er for alle mennesker, gamle som unge. Jeg er selv en ældre fyr på snart 60 år. Jeg elskede, ja elskede, Informations artikler om cykelsport. Her var der fordybelse og indsigt samt en stor vilje til at beskrive denne sport fra mange vinkler, herudover var de også skrevet på en pragtfuld måde.
Kære Information, kom tilbage igen! Skriv om idræt, sport, Superligaen, Tour de France, men gør det med indsigt og tag alle de aspekter med, som sportsaviserne aldrig kommer med. Skriv udfra de politiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhæng, så er sporten meget spændende. Men måske har sport og idræt stadig væk den lugt at være uintellektuel.
Jeg husker det tydeligt, da jeg i sin tid sammen med nogle enkelte lærere (bl.a. idrætspsykolog Jens Hansen) indførte idrætslinjen på pædagogseminariet i Ballerup. Vi var ved at blive blæst ud af døren af cand.mager i alt muligt skrivebordsarbejde. For det at have med fysisk udfoldelse at gøre, var da ikke opgaven for universitesuddannede (ud over udfoldelserne på lagnet – går jeg ud fra).
Se at komme igang igen kære avis. I kunne måske droppe nogle af de 1.000 vis af cd-rockanmeldelser.
 
Steen Flemming Jørgensen
fhv. rektor

Omvendt terror
Jeg mener det er yderst bekymrende, at det er lykkedes for socialdemokraterne og de radikale at overbevise en stor del af befolkningen om at det er dem og Bin Laden, som er de gode – og Bush, Blair og Fogh, som er de onde!

Jørgen Bülow Hansen
Helsinge

Om tro og viden
Den 15. april skriver cand. mag. i filosofi Christoffer Boserup Skov om forholdet mellem viden og tro. Ud fra sætningen »hvordan ved man, at man tror« og ved at stille denne sætning på hovedet »hvordan tror man, at man ved?« mener han at bevise, at viden har logisk forrang fremfor tro. Dette begrunder han især med, at spørgsmål nr. to må anses som meningsløst.
Det er muligt, at en sådan argumentation giver mening efter filosofisk metode, men det er ikke umiddelbart logisk for mig, at man kan bevise et begrebs betydningsmæssige indhold ved at sætte en enkelt sætning på hovedet. Jeg går ud fra, at Boserup Skovs bevisførelse bygger på, at den sætning han finder meningsfuld har ordet ’ved’ placeret før ordet »tro«.
Ordstilling skulle således kunne bevise et begrebs betydningsmæssige status?Noget andet er, at sætning nr. to måske slet ikke er så meningsløs endda.
Man kunne endda argumentere for, at den giver ganske god mening. For hvornår kan man være 100 procent sikker på,
hvad man ved? Hvordan kan man tro, at man faktisk ved noget? Omvendt kan man sagtens være 100 procent sikker på, at man tror...
Med denne lille ordleg kunne jeg jo så hævde, at jeg dermed har bevist, at tro har logisk forrang fremfor viden. Jeg er imidlertid langt mindre skråsikker og mere ydmyg overfor emnet viden/tro end Boserup Skov og vil derfor blot erindre om filosoffen David Hume, der i 1700-tallet belærte verden om, at vi i virkeligheden ikke kan vide noget som helst.
Og derfor vil vores viden, vores handlinger og vores verden altid være styret af, hvad vi til en hver tid tror på.
Så tro er ikke som Boserup Skov skriver, blot lidt pynt på videnskabens lagkage, troen er tværtimod meget ofte årsagen til, at videnskaben overhovedet kommer videre i deres søgen efter ’sandheden’. For forudsætningen for enhver forskning er at videnskabsmanden opstiller en
teori (altså noget han tror på), som han derefter så kan forsøge at bevise.
Troen kommer altså i virkelighedens verden før viden og er samtidig hele den forudsætning som viden bygger på. (Og hvad er det så, der har forrang fremfor hvad??)

Linda Langemark
stud. mag i religionshistorie
København V

FN-løsning i Irak duer heller ikke!
Det er en illusion, når verdens ledere tror, at det at lade FN stå for overgangsregering og genopbygning vil betyde fred og fremgang. Der er ikke meget mere velvilje i den irakiske befolkning overfor FN end overfor USA eller en af USA indsat regering – måske nogen velvilje i noget af befolkningen, men FN har stået for de upopulære sanktioner igennem 10 år og har været regnet som meget følgagtig overfor USA. Modstandsbevægelsen har tydeligt vist, hvad den mener om FN med bombningen af FN’s hovedkvarter.
FN’s ledelse vil ikke komme til at betyde fred. Dette vil kun være muligt ved forhandling med modstandsbevægelsen. Så vil USA tabe ansigt; men det bliver de nødt til, hvis de vil ud af deres selvskabte morads.
Måske kunne der komme en løsning, hvor modstandsbevægelsen blev inddraget politisk og samtidig splittet, så al-Queda-delen blev skilt ud, idet den nok altid vil være kompromisløs.
Forhandlingerne må munde ud i, at USA trækker sig og sit militær tilbage, og at modstandsbevægelsen samt det nuværende af koalitionen ansatte irakiske politi og militær finder sammen og
står for lov og orden, mens en samling af ledere fra alle grupper arbejder på at udarbejde en forfatning og indsætte en midlertidig arbejdsregering. Denne regering kan bede udlandet om hjælp til diverse praktiske opgaver.
Desværre vil der formentlig gå adskillige år, inden denne den eneste løsning, der vil kunne være en løsning, vil komme i stand. Der vil ellers kunne være ballade i årtier, både, hvis USA bliver, og, hvis de alligevel efter hjemligt pres trækker sig efterladende
kaos.

Torben Madsen
Østvej 5, Esbønderup

Indtil andet er bevist
Bertel Haarder (BH) mener den 23. april, at David Trads (DT) og Mogens Lykketoft (ML) kun citerer første halvdel af Anders Fogh Rasmussens (AFR’s) krigshyl, samt at DT og ML og den samlede regeringsopposition har en dårlig sag. Lad os lige gentage statsministerens krigshyl, som BH husker det: »Det er ikke noget, vi tror. Det er noget, vi ved. Irak har selv indrømmet, at de har haft sennepsgas, nervegas og miltbrand, men Saddam Hussein vil ikke afregne. Han vil ikke fortælle os, hvor og hvordan de våben er blevet destrueret. Det ved vi fra FN’s inspektører, så der er ingen tvivl i mit sind.«
Kære BH, jeg har engang kunnet se farve-tv på min bopæl. Hvorfor er det nu interessant? Jo, for et par måneder siden fik jeg brev fra DR-Licens, som antydede, at da jeg ikke betalte farve-tv-licens, måtte jeg jo være sortseer. Da brevet i mine øjne bevægede sig et kvart loppehår fra den lovlige grænse af straffelovens § 267, forlangte jeg en nærmere forklaring fra licens-chefen. Selv nægtede jeg naturligvis at oplyse andre persondata end netop mit navn – med andre ord, jeg var ikke samarbejdsvillig, og jeg trak licens-chefen rundt ved næsen.
Hvis DR-Licens nu benytter AFR’s logik, som den så nydeligt blev forsvaret af BH den 23. april, så kan DR-Licens med lige så god ret hævde: »Jesper Hansen har farve-tv. Det er noget vi ved! Han har nemlig selv anført i læserbrev i Information, at han engang har haft adgang til farve-tv på sin bopæl. Men han har ikke villet afregne med os; han har ikke villet fortælle os, hvorfor han ikke længere har farve-tv, og hvor det i givet fald er blevet af.« Men en sådan holdning ville jo være arrogant og ganske utænkelig.
En ting er, at Irak har haft B- og C- våben. Dette er ikke ensbetydende med, at våbnene så skråsikkert måtte eksistere på tidspunktet for AFR’s berømte tale til sine fellow citizens. Dels foregik der en del afvæbning og en reel ødelæggelse af produktionsapparatet i Irak i årene forinden, dels er B- og C-våben af begrænset holdbarhed, særligt hvis man har fået stækket sine muligheder for at opbevare dem sikkert. Endnu for lidt over et år siden var der tvivl om, hvorvidt Saddam havde nogle våbenreserver (det vurderedes sandsynligt, at han kunne have nogle), men hvorfor dog lade tvivlen komme den anklagede til gode? Exit, Hans Blix, thi vi vide, Irak har de våben.
Det er muligt, at DT og ML går rundt og har dårlige sager – det må blive en sag mellem dem og BH – men i spørgsmålet om Saddams våben, er det Bush, Blair, AFR og nu også BH, der har en dårlig sag! Det er på tide, at vores regering viser, at de er den opgave voksen, de satte sig for at løse: Find dog de våben – I ved jo, at Irak har haft dem, ikk’? Og lad så være med at skyde skylden for jeres egne fejltagelser på oppositionen og andre debattører! Skaf hellere orden i Irak.

Jesper Hansen
M.Sc.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her