Læsetid: 6 min.

DEBAT

2. april 2004


Bestialissima Pazzia
*Under den krig i Irak, som André Glucksmann m.fl. forsvarer så ihærdigt, blev der brugt flere millioner klyngebomber, fortrinsvis i tætbefolkede områder.
Er dette mindre terror end bomberne i Madrid?
Bestialissima pazzia – bestialsk vanvid, er et udtryk som Leonardo da Vinci brugte for at beskrive krigen mod Milano for 500 år siden. Jeg finder, at udtrykket fortsat er aktuelt.

Erling Salomonsen, Værløse

Jeg
*I det 21.århundrede bør danske forældres fornemmeste pligt være at opdrage deres børn til at blive mindre egoistiske end dem selv. Ikke klogere, mere sporty, mere udadvendte eller bevidste. Men ’blot’ mindre egoistiske.
Så kommer resten nok af sig selv.

Anders Johansen, Humlebæk

Kalvens bekendelse
*Slå korsets tegn, sig:
Til dig, krone
Firmaet, varen og æren

Madonna har fat i den lange ende

Amen

Claus Ankersen

Nuts
*Lars Bukdahl vil (jfr. læserbrev den 30. marts) fortsætte med at skabe sig åndssvag for peanuts og fadøl. Han giver hermed et oplysende indblik i Weekendavisens lønpolitik. Hvilket samtidig kan være med til at forklare mange af f.eks. Ulrik Høys meninger.

Torben Ethelfeld
Svendborg

Til glæden
*Svar til Søren Ryge, natursyn den 25. marts: Så poetisk, så præcist, så usentimentalt og så bæredygtigt kan det siges – tak.
Og de første violer sprang ud i fredags.

Ulla Elo
Slagelse

Perverst ignorant
*Jeg er uenig i David Trads’ konklusion (leder den 29. marts) og hans kritik af krigsmodstanden. Irakkrigens formål var at sikre en stabil olie-forsyning til den vestlige verden. Alle andre grunde er efterrationaliseringer.
Denne krig vil danne præcedens for transnationale konflikter, støtte den amerikanske krigsmaskine og øge illusionerne om, at krig kan skabe fred. Det er et snæversynet og lokalt perspektiv. Vi skal hjælpe irakerne, men det er utilgiveligt at både krigsmodstanderne og irakerne bliver brugt som gidsler i dette spil.
Måske hjælper vi os selv og irakerne bedst, ved at sende humanitær hjælp og insisterer på at USA afgiver autoritet til FN. Krigen er modproduktiv sin erklærede hensigt. Hvis vi sluger vores retmæssige kritik og alternativ, til den undergravning af international ret og fornuft, som Irak-krigen og optakten til, har været, spiller vi alle trumfer over til USA. De vil kunne forsætte deres katastrofale og perverst ignorante udenrigspolitik i sikker forvisning om, at når de bomber det næste olierige diktatur, kommer europæerne og alle andre, der ikke indledningsvis fattede pointen med krig og rydder op efter dem.

Toke Andersen
kok

Raffineret træk
*Den perfekte hævn! Pengemændene lukkede ikke Information, de omdannede den til en underafdeling af Jyllands-Posten.

Geert Heldager Nielsen
Søborg

Om tilhængernes moral
*Vi modstanderne af krigen støtter Saddam Hussein. Vi er umoralske og søger hjemlig popularitet – fastslår Information.
Er tilhængerne mere moralske, fordi de forkastede FN’s våbeninspektører? Chiles fascist-monster Pinochets regime smuldrede lige så stille af sig selv.
Saddam Hussein – parallellen til Frankenstein-monsteret – kom derimod i vejen for sin skabers olieinteresser. Derfor skulle han elimineres med bomber og terror og løgne.
Officielt dræbtes kun civile i Irak. Næppe mange flere end de dræbte ved samtlige terroristhandlinger til dato.
Antallet af dræbte mennesker som følge af krigen svarer måske til befolkningen i Odense eller Århus.
Hvor meget er en far værd, som var soldat? Det besatte Irak ville ingen af os drømme om at leve i. Eneste fælles bånd er hadet til os – besættelsesmagten.
De dødes familier oplevede os
ikke som befrielse. Tærskelen for individuel statsterror blev sænket. Nøgleordet ’terror’ helliger ethvert middel. Uden FN gælder den stærkestes ret. I den nye tids hverdag likviderer Israel politiske modstandere i nabolande uden dom.
Informations begejstring for krigen serveret som ’intellektuel udfordring’ er med til at give USA nye undskyldninger for røveri af olie og med til at sænke tærskelen for kommende krige.

Bjarne Nielsen
Thisted

Ud af kontrol
*At André Gluckmann i lighed med vores statsminister stiller det retoriske spørgsmål, om vi hellere ville have Saddam Hussein ved magten i Irak end krigen – siger kun noget om d’herrers historiske viden.
Saddam Husseins magtovertagelse var støttet af USA, og han var en vigtig allieret i regionen; alternativet havde været en socialistisk stat i Irak, og er der noget USA og vores statsminister ikke bryder sig om, så er det socialisme.
Det viser sig så, at hver gang der skal bekæmpes socialisme, allierer USA sig med suspekte typer, som de ikke kan bevare kontrollen over – Saddam Hussein, Osama Bin Laden, Pinochet, Saud-familien osv., og bagefter når tingene kommer ud af kontrol, på grund af den grundlæggende fejlagtige udenrigspolitik USA fører, så er det op til ’verdenssamfundet’ at rydde op, med mere terror, vold, krig og ødelæggelse til følge.
Netop nu er Pakistans diktator blevet udnævnt til vigtig allieret i regionen, netop af USA, med våbeneksport og hvad deraf følger. Det bliver interessant at se, hvornår Pervez Musharref har udtjent sin rolle og ender i kategorien med Saddam og de andre.

Niels Mosbak
Daugård

Flimmer i JuniBevægelsen
*JuniBevægelsens politiske projekt er kuldsejlet. EU er kommet for at blive. Derfor er der næppe tvivl om, at det kommende valg i juni til Europa-Parlamentet er det sidste, hvor vi ser Jens-Peter Bonde og hans kamphaner i valgkamp. Junibevægelsens landsmøde sidste week-end afslørede dyb splittelse om hvad bevægelsen vil. Jens-Peter Bonde vil blive i EU, mens MEP-kollega Bent Hindrup Andersen ønsker, at Danmark skal forlade EU. En tredje EU-kandidat, Trine Mach, er imod EU men tilhænger af forpligtigende europæiske samarbejde. JuniBevægelsens komedie-landsmøde kulminerede, da et flertal fulgte formandens ønske om at ændre JuniBevægelsens navn. Men flertallet var ikke så stort som bevægelsens interne regler kræver, så formandens forslag faldt. Enden på komedien er, at bevægelsens modstand mod EU fortsætter imod formandens og flertallets ønske. Hvad skal sagesløse vælgere dog tro om JuniBevægelsen?

Claus Sømod
Kandidat (V) til
Europaparlamentsvalget

Hvorfor debat om magtudredning nu?
*Fordi, når den stærkestes magt bliver til sammes ret (jura), bliver jura og politik ét og det bliver det modsatte af den svagestes beskytter. Med den tendens, som de seneste år er gået hen over kloden, hvor den økonomiske magt bliver koncentreret (globalisering) og hvor samtidig den militære unilaterale magtkoncentration er ved at smelte sammen med samme stats/pengekreds, er demokratiet virkelig truet. Den USA- og alliancestartede krig mod Irak er et eklatant eksempel på, at magten skubber retten (FN-Jura) i baggrunden, og demokraturet spøger i horisonten. Men også på det lokale plan mærkes tendensen, alle institutioner, som bygger på kollektiv tankesæt eller solidarisk grundlag er ilde set fra de nuværende superliberalister (Fogh), som tilfældigvis har magten.
Hvem bestemmer dansk udenrigs og forsvarspolitik? Er det A. Fogh Rasmussen (enevældig) regeringschef, Mærsk-koncernen/-storkapitalen eller Bush? Eller er der en skjult alliance mellem duksedrengen og disse henholdsvis økonomiens – og militærets stærkeste repræsentanter. Hvilket sammenfald er der mellem dansk anskaffelse af missilbevæbnede ubåde, rygklapperpolitikken overfor Bush og missilforsvarets opgradering på Thulebasen? Der er under alle omstændigheder sket et mærkbart skred i retning af en jurafiksering af politikken og omvendt. Den stærkestes ret er blevet sammes beskytter og den svages beskytter er blevet den svageste.

Bent Brogaard
Galten

Sikke’n by
*Busterminalen på Rådhuspladsen i København er »specifikt tegnet til nøjagtig dette sted«, og der »har den altid stået«. Tilmed er den i allerhøjeste grad »flytningstruet«, al den stund en fjernelse af terminalen står højt på den ansvarlige borgmesters program.
Ifølge Kulturarvsstyrelsens nye retningslinjer er ovenstående nok til at frede terminalen og dermed binde den til den placering, hele København elsker at hade.
Lige så med Niels Juel, bortset fra at statuen bevisligt ikke er »specifikt formet til Holmens Kanal«, selv om Kulturarvsstyrelsen tror det – og det er jo nok.
De nye regler kan være redningen for en nødlidende forening, der kun kan overleve, hvis den markerer sig selv med spektakulære sager. Gør den pågældende forening det, kan danskerne se frem til at få den herligste hovedstad. Alt skal blive, hvor det først blev sat. Ingen fejl kan rettes. Udviklingen bortvises fra byen. Det våger forskønnelsesforeningen nidkært over.
Så kan århusianerne godt pakke deres Gamle By sammen. Nu får københavnerne en hel gammel hovedstad – ikke blot til museumsbesøg, men både til at bo og arbejde i. En levende forstening.

Tina Wendel
cand. psych.
København Ø

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu