Læsetid: 9 min.

DEBAT

Debat
22. april 2004


Endelig
*Et forslag fra en jysk amtspolitiker (V), går ud på at give alle18årsfødselarer et organdonorkort. Der mangler nyredonorer på sygehusene, og dialysebehandlingen koster flere tusinde kroner mere end transplantation. Endelig forstår man regeringens tanek bag de 130 km. i timen på motorvejene.

Doris Kruckenberg

Landbrug og natur
*Peter Gæmelke påstår i sit angreb på Kjeld Hansen (16. april), at naturforvaltning er en opgave, landbruget tager meget alvorligt. Man kan så undre sig over, at Wilhjelm-udvalget konkluderer, at kvaliteten af Danmarks natur aldrig har været ringere end nu. Det må betyde, at landmændene hverken er så dygtige
eller ansvarlige, som præsident Gæmelke skriver.

Sven Thorsen, Nykøbing F

Som folkeskolen
så nu gymnasiet
*Den berettigede kritik, der nu rettes mod gymnasiereformen som et ægte plagiat af 68’ernes rundbordspædagogik, kommer desværre nok for sent. Allerede da studenterhalløjets kultur- og uddannelsesnedbrydende tendenser stod klare og førte til nedlæggelsen af danmarkshistoriens mest kompetente folkeskole nogen sinde til fordel for en udvandet feriekoloniudgave af en skole, burde kritikken have været rejst som et stormvejr. Men kritikken udeblev. Måske troede man ikke på, at ødelæggelsen ville brede sig til gymnasiet. Og som tiden går læges alle sår.
Den tilvænning, der har lagt sig som en dyne over folkeskolens fornedrelse, vil selvfølgelig også med tiden hindre udsynet til en gymnasiekatastrofe. Måske vil man da se overbærende på, hvorledes et enkelt ord: terpefag startede med at forvise latinen fra de obligatoriske fags agtværdige rækker og hurtigt derefter tømme de andre fag for indlæringsværdig viden. Men der finder jo overhovedet ikke indlæring sted uden faglig vidensterperi styret af den fagkompetente lærer fra det kateder, som reformen nu vil afskaffe til fordel for massiv computerflimmer med minimale krav til koncentration.
Når en fagkonsulent i historie kan bruge begreber som historiebevidsthed til på linie med terperiudtrykket at frarøve historiefaget al seriøs faglig indlæring og oven i fagets ruin at påstå, at der netop derved fremkommer ansvarlige og reflekterende borgere, så genkender vi metoden, der tog livet af folkeskolen. Det er denne tyrkertro på, at man kan lære noget ved at slippe for at indlære noget, der danner grundlaget for den tilstundende gymnasiekatastrofe.

Vagn Madsen
fhv. viceskoleinspektør
Brønderslev

Problematiske Lyster
*Bjarke Lyster (JuniBevægelsen) har et læserbrev i Information den 19. april, hvor han kommenterer et indlæg af mig i en anden avis. Jeg besvarer dog gerne hans betragtninger.
BL erkender, at han i en del tilfælde vil stemme anderledes i Europa-Parlamentet end for eksempel Socialdemokratiske kandidater på JuniBevægelsens liste.
Og det er netop JuniBevægelsens problem: Langt størstedelen af arbejdet i Europa-Parlamentet er partipolitisk. Men JuniBevægelsens kandidater spreder sig over alle mulige og umulige partier. Så hvis f.eks. en liberal vælger stemmer på JuniBevægelsen, ved hun ikke, om hendes stemme reelt går til en liberal eller en socialistisk kandidat. Og vice versa.
At Lyster mener, at JuniBevægelsen har Europas mest detaljerede valgprogram, skal vel først og fremmest tages som en spøg. Men JuniBevægelsen er bedre til at bekæmpe bureaukrati og skabe åbenhed og demokrati, mener Lyster. Nej, JuniBevægelsen er uden for indflydelse i Europa-Parlamentet. Venstre er derimod gået ind i en proces med at reformere EU’s økonomi. Venstre har krævet kommissærerne til ansvar – senest i Eurostatssagen. Venstre har stillet krav til Eurostat og medvirket til at ændre styringen heraf. Og Venstre har hele tiden arbejdet for et mere åbent og effektivt EU.

Anne E. Jensen
Medlem af Europa-Parlamentet for Venstre

Væsentlig forskel
*Artiklerne om gymnasiereformen den 7. april er præget af hævnfølelse fra dem, der ikke fik deres planer gennemført i 80'erne, og af holdningen ’Ha-ha, der er intet nyt under solen, nu må Ulla Tørnæs gennemføre det, Haarder var imod.’
Men inden nogen beruses af disse følelser, må de overveje en væsentlig forskel mellem dengang og nu: Mange projekter fra 80’erne var tværfaglige på en måde, så bestemte fags indhold var reduceret til det mindst mulige, og det gik især ud over sprog, tung naturvidenskab og matematik. I 2005-reformen har Folketingets flertal valgt at fastholde fagene og lade dem samarbejde om at udforske verden ved at se den gennem de forskellige fags optikker.
Dette giver sammen med nye arbejdsformer, hvoraf nogle minder om dem fra 80’ernes forsøg, mulighed for at skabe en spændende fornyelse i det almene gymnasium og hf.

Søren Hindsholm
Rektor på Nørresundby
Gymnasium og HF

Dokumentfalsk?
*I Informations forsideartikel 17.-18. april skrives, at bladet har eneret i en hemmelig korrespondance mellem forsvarsminister Svend Aage Jensby og Anders Fog Rasmussen.
Til det synes jeg kun der er at sige: Hvor naiv kan man tillade sig at være som redaktør? Dette dokument kan for mig at se kun have et af to formål. Enten at gøre tykt nar af Informations selvkritik af de dokumenter, det får, for hvem er kilden? Kan man tillade sig at trykke hvad som helst og påberåbe sig pressens ret til kildebeskyttelse? En anden mere udspekuleret plan kunne selvfølgelig også være at Svend Åge Jensby bevidst har ladet det ligge i en papirkurv, for at se om det er rengøringspersonalet, der er Informations hemmelige kilde?
Jeg nægter at tro, at sådan noget fordrejet sludder kan foregå mellem en forsvarsminister og en statsminister. I så fald trænger vi sandelig til en anden regering. Det gør vi måske alligevel, men en sådan journalistik fremmer ikke sagen.

Esben Iversen

SVAR: Lederskribenten mener, at han ved anvendelser af formuleringer i indledningen gjorde sig bestræbelser på at signalere, at den pågældende leder er en satirisk spøg, men han beklager, hvis nogen har ladet sig vildlede.dr

Jeg savner Sulaima Hind
*Det virker noget ambivalent at læse om andres mening om Informations meget forskellige skribenter, og om der skal være teaterstof eller ej. Rifbjerg bruger en hel kronik på det den 16. april. Det har lidt karakter af at sidde og diskutere de fyldte chokolader ved kaffebordet efter påskefrokosten: ’Fyldte chokolader var godt nok noget andet i gamle dage. Der var også mere i æskerne’. Hvor ligegyldigt det end synes at være, så kan jeg ikke lade være med at læse det. Nu får I altså også mit bud på hvad der smager godt: Personligt er jeg stadig tidligt oppe lørdag morgen for at læse Rokkokoskribentens Intermetzo. Syberg krydrer min hverdag. Jeg savner Sulaima Hind. Jeg er helt vild med den nye Kristian Ditlev Jensen. DT er cool. Ejvind Larsen er stadig lidt for tung for mig på trods af, at jeg har læst avisen i 15 år. Jeg synes faktisk at avisen for tiden er lidt bedre end den plejer at være. Tak for det.

Charlie Ebbesen, Holbæk

Mellemstatslige Bonde
*JuniBevægelsen arbejder ufortrødent videre på at genindføre det mellemstatslige samarbejde i Europa. Det står klart efter endnu et mellemstatsligt debatindlæg fra JuniBevægelsen (20. april). Denne gang sågar fra JuniBevægelsens spydspids, Jens-Peter Bonde, som med en slet skjult hentydning får fortalt, at han er imod EU-rettens forrang for national lovgivning.
Det lyder måske meget uskyldigt at være imod EU-rettens forrang. Og det er det da også, hvis man vælger at se bort fra alle de problemer i Europa og verden, som umuligt kan håndteres via de nationale parlamenter. Sådan som Jens-Peter Bonde har for vane. Det eneste ’problem’, som for alvor synes at optage Jens-Peter Bonde, er EU.
Det er i dette lys man skal se JuniBevægelsens modstand mod EU-rettens forrang. »JuniBevægelsen går principielt ind for at erstatte EU med et samarbejde i Europa, som styres af de nationale parlamenter«, som det hedder på bevægelsens webside. Fair nok, men hvorfor ikke kalde en spade for en spade og indrømme, at det er et mellemstatsligt samarbejde, der er målet?
På dette grundlag kan JuniBevægelsen jo så fremlægge sin politik og forklare vælgerne, hvorfor det hele bliver meget lettere, meget mere demokratisk, betydeligt mere socialt, endnu mere miljørigtigt og meget mindre bureaukratisk, når den overnationale beslutningskompetence er flyttet over til de nationale parlamenter i de europæiske hovedstæder.
JuniBevægelsen er tilhængere af demokratiernes Europa. Nyt Europa er tilhænger af demokratiernes og demokratiets Europa. Uenigheden kan ikke være større. JuniBevægelsens standpunkt er det mellemstatslige samarbejde, som, hvis det bliver virkeliggjort, vil rykke Europa tilbage til før start, dvs. tilbage tiden før Anden Verdenskrig.
Hvad er det nu lige der er så fedt ved det i en verden, som har kurs mod 9 milliarder indbyggere?

Jakob Erle, talsperson, Nyt Europa

Sømods økonomiske tankegang
*I Information den 14. april 2004 gør Venstres EU-kandidat Claus Sømod sig tanker om, hvordan EU kan sikre større vækst og beskæftigelse. Sømod har ret i, at det er en helt central udfordring for EU i de kommende år. Netop derfor søsatte EU’s stats- og regeringschefer for fire år siden i Lissabon en meget ambitiøs plan for gøre Europa til verdens mest konkurrencedygtige region, vel og mærke på velfærdsstatens værdigrundlag og sociale samvittighed. Desværre har det været en opgave for det nuværende borgerlige flertal blandt stats- og regeringscheferne at føre den første del af Lissabon-planen ud i livet. På den baggrund har Sømod helt ret i at påpege, at der bør gøres noget.
Det er i den forbindelse befriende at læse, at der findes venstremænd, der rent faktisk mener, at EU bør arbejde aktivt for en bedre økonomiske udvikling og mindre arbejdsløshed. Det skulle man ikke tro efter at have iagttaget, hvordan regeringen har skaffet Danmark europarekord i arbejdsløshedsstigning. Glæden over Sømods interesse varer imidlertid ikke længe, for det viser sig hurtigt, at den kun var en undskyldning for at få mulighed for at betegne mine forslag til en revitalisering af Lissabon-strategien som ’varm luft’. Intet kunne være mere forkert.
Som formand for de europæiske socialdemokraters Lissabon-netværk har jeg fremlagt en plan med en lang række konkrete tiltag til, hvordan vi giver nyt liv til Lissabon-processen og dermed også igen får gang i Europæisk økonomi. Hvis det skal lykkes, er det nødvendigt, at vi i Europa satser på at investere – ikke forbruge – os ud af de nuværende økonomiske problemer. Hvis målsætningen om at gøre Europa til verdens mest konkurrencedygtige vidensøkonomi skal lykkes, er det afgørende, at vi investerer mere i forskning og uddannelse. I 2010 bør alle EU lande investere tre procent af BNP i forskning og yderligere to procent på videre-gående uddannelser. Indsatsen bør koordineres mellem landene, så vi udnytter synergieffekterne af at vi investerer samlet. Samtidig bør EU’s eget budget også i langt højere grad målrettes til vækstorienterede områder. I stedet for som i dag at bruge over halvdelen af budgettet på landsbrugsstøtte, skal EU’s midler målrettet investeres i at fremme vækst og beskæftigelse.
Det er tiltag som disse Claus Sømod betegner som varm luft, men beskyldningen dækker blot over den grundlæggende borgerlige modstand mod aktivt at påvirke økonomien. Sømods alternativ til investeringerne i fremtiden er skattelettelser. Det er den samme medicin som andre liberale og konservative, både i Europa og USA, har brugt til at solde offentlige overskud op og kaste økonomi efter økonomi ud i først kortvarige forbrugsfester, efterfulgt af en lang og katastrofal lavkonjunktur. Sømod skal have ros for åbent at tilstå, at det er Reagans og Bushs økonomiske filosofi, der er hans vej frem for Europa. Derfor er det valg, vi
står overfor til Europaparlamentsvalget, ganske klart. Skal Europa investere sig til en bedre økonomi, og dermed fremtids-
sikre vore muligheder for beskæftigelse, vækst og velfærd, eller skal vi solde ressourcerne op i en uansvarlig og ukontrolleret forbrugsfest uden positive langsigtede virkninger? Jeg er
ikke i tvivl.

Poul Nyrup Rasmussen
tidl. statsminister, spidskandidat for Socialdemokraterne til
Europaparlamentsvalget

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her