Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
19. april 2004


Rødbedespog
*Spoget forander sig
Bogstaver bytter pas
Det er svært at
Absebtere
integarsjonen er bå dødslejet
resutaterne er udebevet
Pogarmet slået fejl

Claus Ankersen

Harmdirrende
*nJeg blev så harmdirrende over en udtalelse fra Lene Espersen til DR om automatisk hastighedskontrol, at jeg måtte have luft. »Socialdemokraternes formål er ene og alene at tjene penge til statskassen. Jeg ønsker som borgerlig, at vi skal leve i et land med frihed frem for overvågning. Politiets kommende kontrol på motorvejene vil få en god og opdragende effekt. Og den pris, det koster, må vi så betale.«

Ole Jacobsen, Beder, systemkonsulent

Peter og patter
*Det er i orden, hvis man vil fortælle om sin opvækst. Det kræver bare en del mere plads end en kommentar, så det var forhåbentlig ikke det Peter Bidstrup skrev om under overskriften ’Bumser og Bryster’ d. 15.04, om de krænkelser unge begår mod hinanden i puberteten, i deres forsøg på at kontakte hinanden. Det er et meget vigtigt emne, som vi ikke kan tage for alvorligt. Vi har simpelthen ikke råd til, at unge mennesker bukker under for den mobning som udvidede digitale kontaktflader har skabt øgede muligheder for.
Det kan selvfølgelig også godt være Peter Bidstrup er kommet i tanke om en af sine egne traumer fra da han havde bumser. Så var det godt nok synd, at han ikke fik lov til at se de bryster. Den tjeneste kunne pigen da godt have gjort – det havde hun nok ikke taget skade af. Til gengæld havde drengen nok taget skade under alle omstændigheder. Lad os snakke om ham – uanset om det var Bidstrup selv eller ej:
En af de mest uomgængelige og risikable forvandlinger mennesket gennemgår, især i egen selvforståelse, er overgangen til kønsmoden og personlig ansvarlighed i 13 – 16 års alderen. Det lykkes ikke altid på en måde så resultatet er sundt og hensigtsmæssigt. Det er vigtigt for fællesskabet, at så mange som muligt, slipper helskindet gennem den forvandling, og vi må hjælpe så godt som muligt. På trods af nogen indsats, fra fællesskabet og forældrene, så er vores ungeindsats stadig for lille. Vi er for lidt tilstede i de unges liv med omsorgsfuld spejling.
En ungeindsats er nok vores sidste chance, for at sikre individet en rimlig tillid til verden. Det som Bidstrup ikke nævner, men som en læser må regne for det egentlige budskab, er at den måde det unge menneske i forvandling håndterer forvandlingen på, er funderet for længe siden, først og fremmest af forældrene men også af fællesskabet. Er det ikke gjort ordentligt, så står vi med en voldsmand der gør skade på sine omgivelser eller sig selv. Det er slemt, men værst er, at volden bliver reproduceret lige så længe der ikke bliver gjort noget ved det. Var det mon ikke det Bidstrup mente – at pigen med patterne, som kunne afvise en forespørgsel fra drengen med bumserne, nok skal klare sig, men drengen med bumserne har brug for hjælp. Det er meget vigtigt, og det er værd at tale om, inden der går for meget Peter og patter i kommentarerne.

Charlie Ebbesen, BA pæd.

Ja, men ikke amen
*Ja, jeg tror på det europæiske projekt. Jeg tror på, at et europæisk samarbejde er nødvendigt, og jeg tror på, at EU er den bedste måde at opnå det samarbejde på. Det betyder ikke, at jeg ser i gennem fingrene med »systematisk svindel og korruption,« som Trine Mach beskylder mig for (14/4). Systematisk eller usystematisk – svindel er uacceptabelt og skal forhindres. Det betyder heller ikke, at jeg mener, EU kun er til for, at store fede virksomheder kan sidde og klappe i hænderne, som Trine Mach også indirekte beskylder mig for. Fri bevægelighed er ikke kun en fordel for industrien. Fri bevægelighed handler lige så meget om leverpostej, mælk og agurker til rimelige priser. Det handler om at sikre forbrugerne mod de fede virksomheder. Og ja, jeg er kritisk, optimist og modernist. Men hvad har det med politisk ansvarsfralæggelse at gøre? Ligesom Junibevægelsen ikke længere er EU-modstander, men EU-skeptiker, kan man godt gå ind for EU uden forbehold – altså med åbent sind – uden dermed at glemme det kritiske øje, og sige ja og amen til alt blåt med gule stjerner på. Skeptikerne har ikke patent på kritik ligesom EU-tilhængerne ikke har patent på at sige ja til medlemskabet.

Anders Samuelsen, MF og EP-spidskandidat for Det Radikale Venstre

En tværpolitisk stemme
*Anne Jensen (V) mener den 13/4, at det er usikkert, hvad man får, hvis man stemmer på JuniBevægelsen. Hun skriver, at jeg som venstremand i JuniBevægelsen ofte vil stemme anderledes end JuniBevægelsens socialdemokratiske og radikale folk i Parlamentet. Det er ikke korrekt. JuniBevægelsen har Europas mest detaljerede arbejdsprogram. Her kan vælgerne se, hvordan vi stemmer i Parlamentet i langt de fleste sager. I de spørgsmål, der ikke dækkes af arbejdsprogrammet, vil jeg muligvis stemme anderledes end vore radikale og socialdemokratiske folk. I den tid, jeg har arbejdet i Bruxelles, er det dog endnu ikke sket. Når jeg vælger JuniBevægelsen i EU-sammenhæng, er det fordi, vi nu i mere end 30 år har levet med et EU, hvor bureaukratiet og korruptionen tiltager, og mennesket forsvinder. Det er ærgerligt, når man som jeg ønsker alt godt for det europæiske samarbejde. I mine øjne er årsagen, til den uheldige udvikling, at EU er for udemokratisk, og ikke om EU er højre- eller venstreorienteret. Da JuniBevægelsen er den danske liste i EU-Parlamentet, der gør mest for åbenhed og demokrati, falder mit valg naturligt. Mit ultimative mål er, at unionen bliver så demokratisk, at vi kan opløse JuniBevægelsen, og jeg kan fortsætte mit politiske arbejde i Venstre.

Bjarke Lyster, (V) kandidat til EU-Parlamentet for JuniBevægelsen

Radikale bedrager stadig!
*EU fremmer ikke menneskerettigheder og de radikale gør ikke en dyt for at bedre dette på trods af, deres snak om at gøre en forskel i EU! Faktisk har de radikale lige stemt sammen med Socialdemokraterne og regeringen om at ophæve EU’s våbenembargo mod Kina uden, at der stilles krav til menneskerettighederne først. S og R kunne have forhindret en ophævelse ved, at Folketinget havde pålagt regeringen at nedlægge veto i EU. Eksemplet viser blot, hvor tomt Anders Samuelsen buldrer i sit svar til mit indlæg den 30/3.
Desværre undlader AS også helt at forklare vælgerne deres valg af partifæller i EU-Parlamentet. Som bekendt forsøger de radikale at sælge sig som et socialt og grønt parti i opposition til Foghs regering. Imidlertid har de valgt at tilslutte sig det føderale, liberalistiske parti, ELDR, i EU-Parlamentet sammen med partiet Venstre. At det er føderalt betyder i denne sammenhæng, at det har partidisciplin og derved stemmer de to politiske modstandere, R og V ens i afstemningerne i EU-Parlamentet. Man kan så spørge sig selv, hvordan dette harmonerer med den radikale opfattelse af EU som en politisk kampplads mellem højre og venstre? Må man herfra foreslå en navneforandring til Det Radikale Venstre – Danmarks liberalistiske parti. Så ville AS også slippe for prædikatet vælgerbedrager!

Jakob Lindblom, Folkebevægelsen mod EU, Århus C

Støtten der blev væk, eller?
*Den Europæiske Union har siden indførelsen af den fælles landbrugspolitik, CAP i 1962 ført en protektionistisk og ensidig landbrugspolitik. Man kan sige, at der var fornuft i politikken i begyndelsen, da prissvingningerne fra verdensmarkedet reduceredes kraftigt ved oplagring af landbrugsvarer, minimumspriser, importtold og eksportstøtte.
Afkoblingen af landbrugsstøtten vil give utroligt mange muligheder for integration mellem landbrug og natur/miljø, da mange af de tidligere støtteordninger forventes omlagt til landdistriktsudvikling i bredere forstand. Danmark har efter mange overvejelser endelig fået taget initiativ til nye ordninger til blandt andet udarbejdelse af naturplaner på landbrugsbedrifter, hvilket er en del af den afkobling af støtten som sker i disse år. Det er ligeledes godt at se, at Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har opprioriteret indsatsen med udfordringerne indenfor landdistriktsudviklingen, så man konsulentmæssigt er med fremme. Det er helt klart mit synspunkt, at det er vigtigt at tage hensyn til landmændene, så de ikke skal gå fra hus og hjem rent økonomisk, men på den anden side må og skal landbruget være omstillingsparat og det er ikke nok at sige, at man da også ønsker støtten afviklet. Lad os få afviklet den direkte støtte hurtigt og få nogle ordninger, der tager hensyn til natur og miljø, samt giver et bedre image for landbruget og tager hensyn til samfundets interesser som helhed.

Morten Kjærgaard, Cand.agro./Landskabsforvaltning og konsulent i Idéværkstedet De Frie Fugle – www.friefugle.dk

Prioritering
*Hvem vil ikke gerne bevare inuitternes kultur – et unikt resultat af menneskers liv i de arktiske områder gennem tusinder af år?
Hvordan kan jeg få over min læber, at det vil være alt for dyrt at forsøge at redde inuitternes kultur ved at begrænse udledningen af drivhusgasser? Udtalelsen faldt til Jyllands-Posten lige før påske og forargede flere grønlandske politikere. I Information tirsdag slutter Venstres Eyvind Vesselbo sig til de forargede. Lad mig kort uddybe baggrunden for min udtalelse. Nye undersøgelser peger på, at indlandsisen vil være smeltet om tusind år. I den anledning har inuitternes præsident Sheila Watt-Cloutier kritiseret, at USA ikke vil tilslutte sig Kyoto-aftalen.
Her påpeger jeg, at Kyoto vil have en meget lille effekt på klimaet og dermed på overlevelsesmulighederne for inuitternes kultur. Kyoto forventes at udskyde klimaændringerne med seks år i 2100! Er effekten minimal, er prisen til gengæld høj: 150 milliarder dollars om året. Pengene fra blot ét års Kyotoaftale kunne skaffe rent drikkevand og kloakering til alle klodens mennesker i al fremtid.
Den prioritering bør vi kende til. Både for verdenssamfundet, for verdens inuitter og for det danske og grønlandske samfund er det en reel problemstilling.
»Det er så uacceptabel en udtalelse, man overhovedet kan tænke sig. At sætte det at redde menneskeliv op i mod penge er for mig totalt uacceptabelt,« siger Vesselbo til Information.
Det fremgår dog af Informations artikel, at den nye undersøgelse af klimaforandringernes effekter for det grønlandske miljø ikke vil få konsekvenser for den danske regerings klimapolitik.
Vesselbo vælger som så mange – ikke mindst politikere – at sige dét, som ikke vækker anstød. Det er bekvemt at lade som om, der er penge til det hele. Alligevel afspejler politikernes handlinger, at de netop prioriterer mellem forskellige problemer.
Uanset om Vesselbo kan lide det eller ej, tillægges menneskeliv en værdi, når der træffes politiske beslutninger. Når lokalpolitikere beslutter ikke at lave et farligt trafikkryds om til en mindre farlig rundkørsel, så er det udtryk for, at de menneskeliv, der kunne spares, betragtes som mindre værd end omkostningen ved at bygge en rundkørsel. Prioriteringerne foretages. Lad os dog få de reelle afvejninger frem i lyset. Men se om politikerne tør.

Bjørn Lomborg, direktør Institut for Miljøvurdering

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her