Kronik

Europæiske scenarier

Ny bog, som udkommer i dag, vil løfte EU-debatten op over lokale stridigheder. Her ridses de fire forfatteres hovedsynspunkter op
15. april 2004

Kronik
Politik uden visioner er i bedste fald kedsommeligt og i værste fald undergravende for et aktivt demokrati. Hvis den politiske debat kun handler om kortsigtede økonomiske ændringer og partipolitisk konkurrence, foretrækker de fleste at bruge tiden på andre gøremål.
Debatten om Danmark og EU er et skræmmende eksempel på et vigtigt politisk område, som i reglen handler om afgrænsede spørgsmål såsom mere eller mindre landbrugsstøtte, bevarelse eller afskaffelse af de danske forbehold, svindel og korruption, størrelsen af de danske fiskekvoter, etc. Det er sjældent, at det lykkes at få inddraget mere overordnede synspunkter om, hvad man egentlig vil med det europæiske samarbejde, hvor langt det skal gå, hvor tæt det skal være, og hvilke alternative visioner, der kan tænkes.
Denne mangel er særligt bekymrende i en situation, hvor danskerne sandsynligvis allerede i år skal tage stilling til forslaget om en EU-forfatning, som lægger op til et mere bindende samarbejde mellem medlemslandene og til mere indflydelse til Europaparlamentet. Uden en bred debat ved man jo ikke, hvilke visioner for det europæiske samarbejde, man eventuelt vælger fra.
På den baggrund er vi fire forfattere af denne kronik gået sammen om at skrive en debatbog, som belyser fire forskellige visioner for Europa. Vores politiske udgangspunkter og vores syn på unionen er meget forskellige, men vi er enige om, at overordnede politiske beslutninger kræver en bred og nuanceret debat.
Debatbogen har samme titel som denne kronik, og vi har valgt at bygge bogen op efter den såkaldte scenariemetode, som har vundet indpas på andre områder, når man vil belyse udviklingen af usikre samfundsforhold. På den måde er det muligt for læserne at sammenligne de forskellige visioner og bedømme hvilken af dem, der er mest ønskelig og realistisk.
I bogen beskriver hver af os som hovedforfatter et fremtidsscenarie, dvs. en politiske udvikling, som vi hver for sig finder på én gang realistisk (sandsynlig/mulig) og ønskelig. Vi mener, at det er en illusion at tro, at man kan finde fagfolk og eksperter, som kan præsentere objektive scenarier. De fire scenarier dækker de vigtigste elementer i de forskellige former for det fremtidige europæiske samarbejde, som har været bragt frem i den danske debat. Det er vores håb, at debatbogen kan inspirere og provokere læserne til at overveje visionernes bæredygtighed og måske til selv at fremlægge alternative forslag f.eks. på en dertil oprettet hjemmeside (www.europascenarier.dk).
I denne kronik er der ikke plads til en omfattende beskrivelse af de enkelte visioner, men vi vil give en kort præsentation af hvert scenarie, som forhåbentlig kan give appetit på at gå dybere ind i substansen af vore forslag.

*Niels Ersbølls vision lægger hovedvægten på EU’s overlevelse: I dette scenarie afhænger EU’s fremtid i første omgang af en hurtig vedtagelse af forslaget til en forfatningstraktat og derefter enkonsekvent udnyttelse af de institutionelle reformer i traktaten med styrkelse af EU’s grundlæggende principper, institutioner og beslutningsformer. Scenariet hviler på EU’s kombination af overnationale og mellemstatslige elementer. EU’s indre politikker og Unionens brug af overnational lovgivning muliggør en meget mere ambitiøs international politik omfattende styrkelse af FN, forbedring af udviklingslandenes situation og frem for alt udvidelse og nabopolitik som afgørende del af en europæisk sikkerhedspolitisk strategi.

*Jakob Erles vision har titlen Europas Forenede Demokratier:
Her er udgangspunktet, at Danmark, Europa og Verden står overfor store og uoverskuelige muligheder og trusler. Derfor har Europas demokratiske nationer overført beslutningskompetencer for udenrigs- og sikkerhedspolitik, bistandspolitik, handelspolitik samt dele af miljøpolitikken, den økonomiske politik, forskningspolitik m.m. til det europæiske parlament og den europæiske regering. Europa taler med fælles stemme i internationale organisationer som FN og WTO. Det styrkede demokrati i Europa ses som forudsætning for styrkelse af FN og globale retsregler.

*Niels I. Meyer har skrevet sin vision sammen med Drude Dahlerup og med bidrag fra Trine Pertou Mach. Visionen har titlen Fleksibelt Europa:
Dette scenarie beskriver et fleksibelt samarbejde i Europa, hvor alle lande ikke nødvendigvis er med i alt. En række beslutningskompetencer er trukket tilbage til de nationale parlamenter. Overstatslige EU-love er en undtagelse og hver stat har vetoret mod sådanne lovforslag. Hvert europæisk land kan selvstændigt fastlægge høje sundhedsmæssige og miljømæssige standarder uden de nuværende EU-restriktioner og taler med egen stemme i internationale organisationer som WTO. Scenariet forudsætter, at danskerne stemmer Nej til en EU-forfatning.

*Ole Krarups vision har titlen Norden som nabo til EU:
I dette scenarie diskuteres EU’s aktuelle krisesymptomer som forvarsel om egentlige splittelsestendenser. EU’s kriser kan bevirke, at Danmark inden for en kortere årrække forlader EU. Scenariet antager, at Danmark vil få følgeskab af Sverige, således at de tre skandinaviske lande kan virkeliggøre et politisk alternativ – i tæt samarbejde med de nordatlantiske områder og (senere) muligvis andre lande som Finland og de baltiske lande. De nye politiske handlemuligheder vil være til gavn ikke blot for Danmark og Norden, men tillige for Europa og for den globale sikkerhed.
For at lette sammenligningen mellem visionerne har vi fremdraget en række centrale delemner og stillet dem op over for hinanden til direkte sammenligning. Det drejer sig om Demokrati, Magtfordeling, Retsvæsen og politisamarbejde, Udenrigs- og sikkerhedspolitik, Ulands-politik, Handel og miljø samt om Udspillet til EU-forfatning.

I bogen er de fire scenariers vurderinger af disse emner stillet op ved siden af hinanden, så man direkte kan sammenligne de forskellige synspunkter. Selvom de fire forfattere er enige om, at det fremtidige Europa skal være demokratisk funderet, vil man hurtigt opdage, at der hverken er enighed om selve demokratibegrebet eller om forudsætningerne for demokratiets funktionsdygtighed. Når det drejer sig om magtfordelingen mellem EU og de enkelte lande, er der uenighed lige fra starten. Et enkelt scenarie (Erles) går langt i retning af en europæisk forbundsstat, medens andre scenarier vil føre størstedelen af den politiske kompetence tilbage til de enkelte stater.
Scenarierne afspejler dybt forskellige holdninger til EU’s rolle i international sammenhæng og lige så forskellige vurderinger af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks muligheder og ønskelighed.
Indstillingen til forfatningsforslaget er måske det punkt, hvor modstriden mellem de fire visioner kommer klarest til udtryk. To af visionerne (Erles og Ersbølls) lægger afgørende vægt på, at der hurtigt vedtages en forfatning for EU efter nogenlunde de retningslinier, som er angivet i EU-konventets forslag. Hvis ikke det sker, mener de to forfattere, at EU står over for en alvorlig krise. De to andre visioner (Krarups og Meyers) har det stik modsatte synspunkt. De mener, at den foreslåede forfatning i realiteten er et stort skridt i retning af en EU-stat, som tager magten fra de enkelte medlemsstater og overlader den til en lille gruppe af regeringschefer, som kan træffe vidtgående politiske afgørelser uden godkendelse af borgerne i de enkelte lande. I deres vurdering vil indførelsen af denne forfatning betyde en udbygget krise for folkestyret. Vi håber, at vores scenarier kan medvirke til, at debatten løftes op over de lokale partistridigheder og for en gangs skyld vil inddrage de overordnede spørgsmål om, hvilke styreformer og samarbejdssystemer vi ønsker os i fremtidens Europa – og hvad vi ønsker at bruge dem til.

*Niels I. Meyer, Jakob Erle, Niels Ersbøll, Ole Krarup: Europa hvorhen? Vindrose. 96 s. Udkommer i dag.

*Niels Ersbøll er tidligere generalsekretær for EU's ministerråd.

*Niels I. Meyer er medlem af JuniBevægelsens ledelse.

*Jakob Erle er leder af det Internationale Akademi for Uddannelse og Demokrati.

*Ole Krarup er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

*Peter Kemps kronik i går var uddrag af en tale, holdt ved en alternativ Irakhøring 30.3. Den oplysning manglede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu