Læsetid: 4 min.

Funktionærens mod

Mordechai Vanunu fik 18 års fængsel for at fortælle verden om Israels atomvåben. Nu er han løsladt – sådan da
Debat
22. april 2004

International
Jeg er funktionæren, teknikeren, mekanikeren, chaufføren. De sagde, gør dit og gør dat, se dig hverken til venstre eller højre. Læs ikke den tekst.
Kig ikke på hele maskinen.
Du er kun ansvarlig for denne ene skrue, dette ene
gummistempel

Mordechai Vanunu skrev dette efter at have afsonet omkring halvdelen af sin dom på 18 års fængsel (12 år af dem i isolation). Dommen fik han, fordi han havde fortalt verden om Israels atomvåben. Onsdag blev han endelig løsladt, han har nægtet enhver benådning mod ikke at tale om sin kidnapning, sit liv i fængslet eller israelske atomvåben. »Han er den stædigste, mest disciplinerede og barske person jeg nogensinde har mødt,« udtalte hans tidligere advokat, Avigdor Feldman.
Men hans kamp er ikke ovre.
Vel vidende at Vanunu skulle løslades den 21. april, indkaldte premierminister Ariel Sharon til et møde med forsvarsminister Shaul Mofaz, den offentlige anklager Menachem Mazuz, Yehiel Horev, der er den øverste ansvarlige for både Shin Beth og Mossad, landets interne og eksterne efterretningstjenester, og en repræsentant for den israelske atomenergikomité. De besluttede at Vanunu kun bliver en lille smule løsladt.
Han kan ikke uden tilladelse forlade landet, ikke engang den by han slår sig ned i – og han må ikke nærme sig nogen havn, lufthavn eller grænseovergang. Han kan ikke få et pas, og enhver kontakt med fremmede eller med udenlandske ambassader i Israel er forbudt. Han må ikke fortælle nogen, heller ikke israelere, noget som helst om sit arbejde på Israels atom-anlæg ved Dimona (selv om det nu er 19 år siden, han arbejdede der) eller om hvad der skete, da han blev kidnappet af den israelske efterretningstjeneste.
»De hævder, jeg har yderligere hemmeligheder,« sagde Vanunu, som har appelleret restriktionerne, »men det er løgn, en undskyldning, et dække. Alt, hvad jeg vidste er blevet offentliggjort. Alt hvad jeg kan sige, bliver en gentagelse.« Og en højtstående israelsk sikkerhedsofficer bekræftede mere eller mindre dette til The Independent, og indrømmede at »Måske har han ikke nogen nye hemmeligheder, men det er tilstrækkeligt at han vil starte en kampagne. Folk fra hele verden vil bruge ham som bannerfører. Der er ingen grund for os til at tillade en sådan provokation, hvis vi kan standse den.«
Ingen anden grund end at Israel en gang var et retssamfund, hvor en borger der havde afsonet sin straf, retfærdig eller ej, atter blev et frit menneske. Hvis han åbner munden og du mener han har røbet nye hemmeligheder, så stil ham for retten og bevis det. Og for resten, hvilken ret har I til at forbyde en israelsk statsborger at rejse ud af landet?

Kidnappet i Rom
Mordechai Vanunu var den ’funktionær, tekniker, mekaniker’ der blev blandet ind i atomvåben. Han var en af otte søskende i en fattig jødisk-ortodoks familie, der indvandrede fra Marokko til Israel i 1961, og efter endt militærtjeneste fik han arbejde som tekniker ved anlægget ved Dimona i Negev-ørkenen, hvor Israel fremstiller sine atomvåben. Efter stille og roligt at have passet sit arbejde i ni år, blev han fyret i 1985, sandsynligvis fordi hans venskabelige kontakter med palæstinenserne og hans forbindelser til en gruppe ved navn Movement for the Advancement of Peace havde skræmt Shin Beth.
Han rejste tværs over Asien og endte i Sydney, Australien, hvor han konverterede til kristendommen. Han var allerede meget bekymret over sin rolle i fremstillingen af atomvåben, og en journalist han mødte i Sydney skaffede ham kontakt til The Sunday Times i London. Han fortalte journalisten Peter Hounam hele historien, fløj til London for at møde atom-
videnskabsmænd og blev så – fatalt – frustreret over forsinkelser i offentliggørelsen i The Sunday Times, og sendte derfor også nogle billeder til The Daily Mirror.
Han vidste ikke at The Mirrors udgiver, Robert Maxwell, var overbevist zionist, med tætte forbindelser til den israelske regering. Maxwell sendte Vanunus billeder af Dimona-anlægget til den israelske ambassade. Den satte straks en kvindelig agent med dæknavnet ’Cindy’ på ham. I rollen som amerikansk turist overtalte hun ham til at flyve med sig til Rom, hvor israelske agenter, muligvis i samarbejde med den italienske regering, kidnappede ham og fløj ham tilbage til Israel, samtidig med at The Sunday Times endelig offentliggjorde hans historie.

’Atomar uklarhed’
18 år senere kommer han ud af fængsel. De 200 fissionsbaserede atomvåben Israel dengang mentes at være i besiddelse af, er muligvis fordoblet i antal, måske tredoblet. De thermonukleare våben der dengang var nyudviklede, er sandsynligvis ganske almindelige nu. Og Jeriko-missilet, med en rækkevidde på omkring 1.600 km, der kan bringe disse våben så langt som til Rom og Teheran bliver snart suppleret af cruisemissiler affyret fra ubåde, hvilket give Israel mulighed for at slå til nærmest overalt.
Alle ledende folk ved dette, inklusive alle de arabiske regeringer, men Israel opretholder en politik med ’atomar uklarhed’, i det håb, at hvis man ikke offentligt indrømmer at besidde atomvåben, vil de arabiske regeringer komme under mindre offentligt pres for at genoprette status quo.
Det var udfordringen til denne ’uklarhed’, ikke afsløringen af atomhemmeligheder, der sendte Vanunu i fængsel for 18 år siden, og det er derfor de stadig prøver at lukke munden på ham. Det får de næppe succes med.

*Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her