Kronik

Løgn af anden grad

Når vores politikere forsøger at fordreje de ord, der legitimerede krigen mod Irak, udøver de et overgreb mod samfundets kollektive hukommelse. Sagt på en anden måde gør de sig skyldige i historieforfalskning
14. april 2004

Kronik
Den, som har politisk magt har derved en pædagogisk funktion, dvs. han eller hun formidler normer for, hvordan vi skal forholde os til hinanden i samfundet og i internationale forhold. Opdragelseskunsten og regeringskunsten hænger nært sammen, som Immanuel Kant gjorde opmærksom på i sine forelæsninger om Pædagogik fra slutningen af 1700-tallet. Således var mange mennesker indtil Irakkrigen overbevist om, at krige og krigslignende aktioner, der ikke var rent akut selvforsvar, ikke var legitime, med mindre de havde en meget stor international opbakning, og det forstod folk som en opbakning, der helst skulle komme fra FN. Det var sådan vi danskere var blevet politisk opdraget af vores politikere gennem årtier.
Jeg erindrer således, at de fleste folk, der blev interviewet i tv lige forud for Irakkrigen sagde, at vi ikke skulle gå med amerikanerne som angribere uden FN’s opbakning. Kun nogle få unge venstrefolk, og nogle fra dansk Folkeparti var frække nok til at mene noget andet. Og jeg tænkte dengang: Dem er der vel ingen, der vil høre på. Men så kom vores statsministers underskrift på det brev om tilslutning til USA, som den spanske premierminister Aznar havde formuleret, og som bl.a. også Blair havde underskrevet. Kort efter meddelte han til manges overraskelse, at vi ville støtte USA aktivt.
Dermed kom folks moralske holdning til krigen i krise. Den blev yderligere påvirket af, at en udenrigsminister, man troede aldrig ville gå med til en angrebskrig uden FN’s opbakning, fik tolket FN-resolutionen nr. 1441 (8. nov. 2002) til at betyde grønt lys for krigen, fordi den krævede dokumentation fra Irak for landets våbenprogrammer og destruktion af dets masseødelæggelsesvåben. Desuden benyttede man (som allerede den socialdemokratiske-radikale regering havde gjort i 1998) en 12 år gammel FN resolution, der handlede om at befri Kuwait for Saddams besættelse, til at betyde, at man havde et FN mandat til at erklære Irak krig for at opnå den fred og sikkerhed, der var målet med Golfkrigen dengang.
Trods dette fiks-fakseri med nogle FN resolutioner mente flertallet af danskere efter afsættelsen af Saddam styre – modsat næsten alle andre europæiske folk – at vi havde gjort det rigtige. Folks normer var blevet ændrede. Men det var rigtignok også dengang, man troede, man havde hindret Saddam i at benytte masseødelæggelsesvåben, og at dette argument var det centrale for at overbevise befolkningen forud for krigen, kan man i dag kun benægte i ond tro.

Jeg tror de færreste politikere forud for krigen direkte løj om, hvad de vidste om, hvilke våben Saddam Hussein lå inde med, men de hørte kun det, de ville høre, og som kunne støtte det ønske de havde om at få nedkæmpet Saddams regime. De så bort fra om den krig man ville føre kun kunne gøre ondt værre for verdensfreden. Det var således i bedste fald politisk naivitet, i værste fald politisk manipulering, der fik vores regering til at tilslutte sig krigen imod Irak.
Men i anden omgang har denne regering også undermineret folks tillid til dens troværdighed. Hvis noget af det man fremførte som begrundelse for krigen direkte var sagt imod bedre vidende, kunne man kalde det løgn af første grad. Men jeg tror egentlig ikke der var ret meget – om overhovedet noget – der var direkte løgn hos danske politikere (med amerikanske politikere i Bush administrationen er det noget andet). Men det er i dag svært at vide, hvad der var naivitet, fortalelser, ’slå-fejl’, ønsketænkning og så direkte løgn.
Derimod er det ikke svært at se, at når politikerne forsøger at udlægge deres egne udtalelser lige før og efter Irakkrigen på en måde, som enhver der slår tilbage i aviserne og ser uddrag af videooptagelser af tv-udsendelser kan se ikke svarer til, hvad de sagde og tydeligt lagde vægt på dengang, er der tale om løgn af anden grad, dvs. løgn om hvad man sagde, når man dengang forsvarede krigen. Disse udtalelser kan ikke undskyldes som naivitet. Den kollektive hukommelse af hvad politikerne mente, når de gav grunde for at angribe Saddam Hussein, er massiv og ikke til at bortfortolke, for enhver kan gå efter hvad der er blevet sagt. Her lyver man åbent for enhver, idet man lyver om hvad man selv sagde. Denne løgn af anden grad er på en måde værre end løgnen af første grad, fordi den er et overgreb på samfundets kollektive hukommelse; en slags historieforfalskning.
Det er derfor utrolig kortsynet, at man ikke vedgår den mindre fejl: Ens naivitet og svigt i politisk dømmekraft. Det ville måske ikke redde taburetterne, men det ville redde æren og anerkendelsen og på langt sigt være en styrkelse af demokratiet.

De ledende politikere i USA, England og Danmark vidste godt, de ikke kunne overbevise deres befolkninger til at gå i krig alene på grund af Saddam-regimets afskyelighed; derfor måtte de finde andre grunde, der var mere egnede til at overbevise. Og så opfandt de Saddams tilknytning til terroren imod USA den 11. september 2001, og hans besiddelse af masseødelæggelsesvåben.
NATOs indgreb imod folkemordet i Kosovo er tit blev anført som eksempel på en berettiget præventiv krig. Her kom man et nødstedt folk til hjælp og bremsede et folkemord. Men hvis dette indgreb var berettiget, hvorfor gjaldt legitimiteten så ikke også angrebet på Irak?
Svaret må være, at en præventiv krig kun kan legitimeres hvis den klart og offentligt kan begrundes som afværgelsen af en akut fare for verdensfreden eller for et folkemord. Derfor kan Kosovo-interventionen være legitim, ligesom et indgreb imod Saddam Hussein, dengang han begik folkemord imod kurderne, kunne have været det.
Men når der ikke længere kan tales om en akut fare, hører legitimiteten op, og derfor kan Irakkrigen ikke legitimeres med Saddam Husseins behandling af kurderne mere end en halv snes år før denne krig.

Ligeledes kan Irakkrigen ikke legitimeres med, at Irak 12 år tidligere havde masseødelæggelsesvåben. FN greb jo faktisk ind dengang imod disse våben, da det var klart Irak havde dem, og det måtte så 10 år senere være dem, der påstod han stadig havde dem, der skulle bevise, at det var rigtigt, og disse beviser kunne – som vi ved i dag – kun fremskaffes ved forfalskninger og løst underbyggede påstande.
Uanset hvor forfærdeligt Saddam Husseins styre var og uanset hvor rart det er, at det er blevet bragt til ophør, kan Irakkrigen ikke legitimeres bagefter med tyrannens afsættelse, eftersom prisen har været alt, alt for stor. Prisen har – som vi var nogle der forudså - været »større ustabilitet i Mellemøsten, forøget had til Europa, terror over de europæiske hovedstæder,« kort sagt en langt mere farlig verden for os i Europa end før.
Og derfor kan Irakkrigen ikke på nogen måde retfærdiggøres udfra et etisk-politisk perspektiv, der lægger vægt på oprettelse og opretholdelse af en international retsorden for en verden, hvor vi kun kan overleve, hvis vi vil være verdensborgere og nære omsorg for hele menneskehedens fællesskab .
Irakkrigen er – som den nye spanske premierminister har sagt – en international politisk katastrofe vi nu må betale dyrt for.
Værst af alt har den betydet undermineringen af den internationale retsorden, vi med møje og besvær var ved at få oprettet gennem FN, internationale domstole og andre institutioner, der udtrykker staternes gensidige respekt for hinanden. For uanset om Folkeretten må tilpasses bekæmpelsen af terrorismen, kan denne tilpasning ikke bestå i, at man taber hovedet i en uhæmmet militær tænkning og en kortsigtet hævnlogik.
Tilsidesættelse af FN og generel legitimering af præventiv krigsførelse kan aldrig tjene verdensfreden.

*I morgen afholdes en Irak-høring med internationale talere bl.a. Katharine Gun, Ray McGovern og Hans Christof von Sponeck på Christiansborg. Peter Kemp deltager, men her ikke som taler.

*Peter Kemp er professor, dr. theol et phil.

*Den annoncerede kronik om islamisk vækkelse af Omar Shah bringes en af de nærmeste dage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu