Læsetid: 2 min.

Rådden lydstat

29. april 2004

Irak
Politikere kan overleve, at de opfører sig som tåber. Faktisk kan de kun overleve ved at opføre sig som tåber, men ingen politikere kan tåle at blive set som tåber, skrev den danske filosof Peter Zinkernagel.
Disse ord leder tankerne hen på statsminister Anders Fogh Rasmussen, hvad Irakkrigen angår. Han tror måske at han kan skjule, hvor ivrig han var for at lade Danmark optræde som en lille USA-venlig lydstat, og hvordan Danmark blev deltager i en krig på et uhyre vakkelvornt grundlag: ingen lagre af masseødelæggelsesvåben er fundet i Irak.
Anders Fogh er langt fra renset fra mistanken om at have vildledt Folketinget, opinionen og befolkningen. Hertil kommer at unge mænd skulle risikere liv og lemmer med kun 61 stemmer, hvilket giver konflikt med kravet om fem sjettedele af Folketingets stemmer. Herudover hersker der heller ikke tvivl om, at krigen er folkeretsstridig og på kanten af Grundloven.

Flere tåbeligheder
Til alle disse tåbeligheder tilføjede Anders Fogh endnu en, nemlig at Danmark drog i krig for at vælte en tyran, at det irakiske folk skulle smage demokratiets nektar. Alle, der ikke giver sig af med tåbeligheder, men ser virkeligheden i øjnene, uagtet dens brutalitet, ved, at i den sidste tid har irakerne oplevet mere vold end under tyrannen Hussein, at mere end 10.000 civile irakere er blevet dræbt især fordi amerikanerne har brugt overdreven vold – en besynderlig måde at forholde sig til de mennesker, man vil give demokrati.
At frihed for irakerne efter den 30. juni vil forblive ved ord viser de amerikanske planer om permanente baser og den største amerikanske ambassade i verden, som skal vejlede den irakiske regering, amerikanske generalinspektører som ikke kan fyres i de irakiske ministerier osv. Selv om irakerne har sagt at de vil have besættelsesmagterne ud, og mindre end 10 procent af de adspurgte på etårsdagen for invasionen gav udtryk for, at de har tillid til de fremmede tropper, bliver Anders Fogh ved med at tale om frihed.
Så får oppositionen, Socialdemokratiet og det Radikale Venstre, som ellers har været bovlamme i lang tid med hensyn til Irakkrigens problematik, pludselig på hattepulden i form af en selvmodsigende moralisme: de er uansvarlige. Endnu en af hans tåbeligheder: et angreb er det bedste forsvar, for hverken socialdemokraterne eller de radikale har været militante pacifister og stod i front med budskaber såsom: der findes ingen god krig, enhver krig er endnu et skridt på den onde vej, der forhindrer menneskehedens fremgang (Albert Einstein), og dermed afgiftede folket fra al tale om irakernes frihed, demokrati, osv.
De ildevarslende meningsmålingerne for statsministerens parti kan måske tydes som vælgernes indsigt i tåbeligheden i hele hans krigsaffære. Desuden når det gælder menneskers død og skæbne kan man ikke blot nøjes med at gøre afbigt. Irakerne er også mennesker, det er ikke noget, vi tror, det er noget, vi ved.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu