Læsetid: 2 min.

Svigt ikke

6. april 2004

Påtale - Tyrkiet
I et brev til den daværende formand for EU, statsminister Anders Fogh Rasmussen, skrev Leyla Zana, at det vil styrke reformkræfterne i Tyrkiet, hvis Unionen indleder forhandlinger om optagelse. Zana taler med særlig vægt, fordi hun mere end nogen anden symboliserer kampen for kurdernes rettigheder. Hun har nu siddet i tyrkisk fængsel i en halv snes år, bl.a. fordi hun i sin tid  svor sin ed i Parlamentet på kurdisk.
Repræsentanter for kvindebevægelser og menneskerettighedsorganisationer fremfører samstemmende, at hvis Europa virkeligt bekymrer sig om demokrati og menneskerettigheder, er det bedste, EU kan gøre, at starte optagelsesforhandlinger. Hvis vi svigter dette progressive Tyrkiet  risikerer vi at svække de proeuropæiske og prodemokratiske kræfter.
Hvis man som Jens Juhl Jensen (Informations kronik den 1. april Nej tak til Tyrkiets maskerede militærstyre) er kritisk over for tingenes tilstand i Tyrkiet, er det efter min opfattelse netop et argument for at fremme Tyrkiets tilnærmelse til Unionen. Det er perspektivet om EU-medlemskab, der har inspireret den omfattende reformproces, Tyrkiet gennemløber i disse år.

Unionens krav
Naturligvis er der fortsat mange problemer, der skal løses før, at Tyrkiet er klar til at blive medlem af EU.  Det er aldeles uacceptabelt, at tortur stadigt er udbredt. Unionen bør stille krav om meget aktiv overvågning og forfølgelse af torturbødler. Det hører med i billedet, at den tyrkiske regering i dag anerkender eksistensen af tortur, og at flere reformer netop har fokuseret på at gøre indsatsen mod tortur mere effektiv. Eksempelvis er uddannelsen af fængselspersonale og politibetjente blevet øget betragteligt, idet menneskerettighedskurser nu er en obligatorisk og omfattende del af undervisningen.

Cementeret ligestilling
Tyrkiets reformproces betyder, at ligestilling mellem mænd og kvinder er blevet cementeret i retsgrundlaget, og at Parlamentet har taget fat på at sikre homoseksuelle mod diskrimination. Ikke just de associationer, mange danskere får, når regeringspartiet AKP vedvarende omtales som "islamisk-orienteret"!
Radikale islamiske miljøer i Mellemøsten gør nar af Tyrkiet med henvisning til, at det er naivt, hvis tyrkerne tror, at EU nogensinde vil tage dem ind. Islamiske fundamentalister ser verden som en "civilisationernes kamp", hvor Tyrkiet ikke passer ind i deres forestilling om EU som en kristelig forening.
Også i lyset af kampen mod terror bør EU derfor demonstrere, at et islamisk land, der respekterer de demokratiske spilleregler, er velkomment i samarbejdet. Det vil samtidig være det vigtigste budskab, vi kan sende til landene i Mellemøsten om, at Europa er klar til et åbent og fordomsfrit samarbejde om fremme af demokrati i den del af verden.
Først og sidst er der brug for, at vi danskere lærer Tyrkiet at kende. Mange har associationer til Ecevit bag tremmer, militæret i gaderne og ”midnight express”. Tyrkiet i dag er helt anderledes. Det er et ungt og spændende land, som vi kan lære meget af. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu