Læsetid: 3 min.

Tak for milliarderne

Pludselig røg en masse penge ned i kommunekassen, og som i Gentofte vil det gå andre steder. Desværre
Debat
16. april 2004

Kommentar
Ja tak for milliarderne! Sådan tænker vel en og anden i Gentofte, eftersom der netop er røget 3,6 mia. i kommunekassen – i en af landets rigeste kommuner. Hvad der er brug for i den kommune, kan godt klares for borgernes egne penge. Men hvorfor det, når det i stedet kan ske for midler, som ELSAM, det jysk-fynske elselskabs forbrugere punger ud med i kraft af deres selskabs køb af NESA-aktierne. (Det sælgende selskab skal dog overføre de 40 procent af summen til statskassen, men beholder de 60 procent til fri disposition i rater over 10 år. Så en del går da tilbage til almenvellet).
Tilsvarende vil det forløbe andre steder i landet, hvor selskaberne nu kan handles i ind- og udland. Det skønnes, at mellem 20 og 30 milliarder vil få ben at gå på. De penge burde være bundet til én sag: Fremtidssikring af energiforsyningen, så den kan leve op til de krav om forsyningssikkerhed og klimahensyn, som det med stigende styrke bliver nødvendigt at honorere. Krigen om klodens resterende olie er for længst i gang.

Saml og sælg
Slutspillet i liberaliseringen ventes at blive et kapløb mellem ELSAM og DONG, hvor det statslige DONG ved overtagelse af ELSAM skal gøres klar til, at man kan sælge denne afgørende infrastruktur. Virkelig et stykke arvesølv, som bl.a. det tyske EoN-gigantselskab er på jagt efter. Så er dén liberalisering gennemført og regeringen vil få en smule lettere ved at finansiere stemmefisker-skattelettelserne. At det så siden bliver ekstra svært at gennemføre en bæredygtig energipolitik, det tales der ikke om. EoN og andre af samme slags er eksperter i kulkraft og a-kraft, og de har til overmål midler til den opkøbs- og lobbyvirksomhed, som skal til, når man virkelig vil have sin vilje.
Blotlæggelsen af elsektoren, værkerne og de regionale ledningsnet (men ikke det overordnede net) for udenlandsk overtagelse er et par af resultaterne af det netop afsluttede energiforlig. Det rummer dog også mere positive elementer: Udbygning med to mølleparker. Opførelse af større møller på land til erstatning for ældre og uheldigt placerede. Bevilling til støtte for forskning inden for bæredygtige energier. Samling af det overordnede systemansvar og overordnede ledningsnet i en statslig instans. En bevilling til fremme af energibesparelser. Alt i alt ordninger, som kan betyde en genstart af den gunstige udvikling, som Danmark var pionerland for indtil regeringsskiftet i 2001. De økonomiske støtteordninger er pebernødder i forhold til de frigjorte milliarder. Men støtteordningerne kan trods deres lidenhed blive en start af god betydning.
For få dage siden udkom rapporten Lokale Energimarkeder fra Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, AUC. Den sætter energiaftalen i relief, og den peger på de udviklingsmuligheder, som bør udnyttes i de kommende år. Der er store fordele forbundet med kraftigt øget indpasning af de vedvarende energiformer.
Sol- og vindenergi varierer som bekendt og skal naturligvis udnyttes fuldt ud, når mulighederne er der.
Problemet er at oplagre energien til de sol- og vindfattige perioder.
Det kræver samkøring med de danske centrale og decentrale kraftvarmeværker, som udstyret med varmepumper og –lagre kan bevare store dele af de svingende ydelser.
Med et vindkraftbidrag på over 20 procent af elforbruget, hvilket Danmark kommer op på, når de to nye havmølleparker er opført, er der særdeles god økonomi i integreringen. Og langt mere kan opnås ved en mere omfattende vindkraftudnyttelse.
I tilgift styrkes forsyningssikkerheden på grund af en mindsket afhængighed af kul og olie. Dertil kommer et vigtigt bidrag til reduktionen af drivhusgasserne. Og endelig et afgørende løft i dansk forsknings- og erhvervsmæssig pionerindsats.
Det vil naturligvis kræve investeringer, men rapporten viser, at de kan blive yderst rentable.

*Uffe Geertsen er civilingeniør og medlem af arbejdsgruppen Energidebat

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her