Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
28. maj 2004


Forsøg med nu
*turen gik med erindring og så intet
vinden krævede at være afslag
fuglen der havde været en vibe viste sig at være noget andet
nu forsvandt med et øjeblik i en erindring om at skulle huske
begrænsning tager ingen ende – endnu

Charlie Ebbesen

Sandet hvisker
*Kors som aske.
Oppe nordpå
blæser vinduerne op.

Stjernerne er tavse.
Sort silke brænder spor
sandet hvisker under kranie
skal
er ens.

Eva Kjeldsen, København SV

Lomborgs spil
*Når Bjørn Lomborg taler om prioritering og valg, så er der ikke tale om eksistentielle valg, men om hvilken knap man skal trykke på ligesom i computerspil.
»Hov, dér røg Inuitterne, synd for dem!«, kan jeg høre min 13-årige søn sige med den form for seriøsitet, der gælder i spillet. Og når de spiller flere drenge sammen, kunne det godt hedde i deres indbyrdes snak: »Der er et muligt problem med CO2, men det ser ikke alvorligt ud!« – »Det kan i hvert fald ikke betale sig at gøre noget ved det!« ville Lomborg sige. »Det er ikke noget at bruge et liv på!« ville drengenes version lyde – og her ville de jo være enige med Lomborg!
Spil-bevidstheden siger: Spillet stopper, noget nyt starter, der er mange andre spil, man kan kalde frem, når dette her bliver kedeligt. Vælg de 10 bedste computerspil, hvor man får mest for pengene! – Prioritér de 10 største samfundsproblemer!

Hugo Bai Andersen
højskolelærer

Utakket
*Glad for at Fahrenheit 9/11 fik præmie på festivalen, men dybt skuffet over, at der ikke blev en pris for bedste birolle til George W. Bush.

Arne Ebsen
V. Skerninge

En kold affære
*Karin Riis-Jørgensen kalder EUs indre marked for en garanti for velfærd (18. maj).
Argumentationen er forbløffende: Flybilletterne er faldet 41%, og det erblevet 50% billigere at telefonere. Vi er blevet rigere, og forbrugernekan bare gå i gang.
Her forveksles velstand og velfærd. Med velstand følger ikke automatisk velfærd. Velstand uden velfærd er en kold affære.

Lissie Thording
kandidat til EP-valget for liste J

Folkeafstemning om reform
*I forsidelederen d. 25.maj nævner David Rehling muligheden af at oppositionen i Folketinget kunne samle underskrifter for en folkeafstemning om kommunalreformen. Uden at være jurist ville jeg tro det kunne støde på den vanskelighed at skattelove ikke kan sendes til folkeafstemning, og reformen ser ud til at komme til at indeholde i hvert fald en hel del skatteomlægning.
Mit forslag er at man i stedet kunne samle underskrifter om en folkeafstemning om et mere neutralt lovforslag om blot at udsætte færdigbehandlingen af forslaget om en kommunalreform til efter næste Folketingsvalg. Det ville give tid og lejlighed til en ordentlig analyse af og debat om forslaget

Georg Galster
Frederiksberg C

Vandbassin på Bispebjerg hospital
*Jeg troede at vandet vil være
brændende varmt,
en kogende kilde fra helvede
med lugt af svovl og mudder.
Mit ar fra rygoperationen
vil sprække, tænkte jeg.
Vandet bliver rødt med blod, mit blod.
Fysioterapeuten, den søde fra Taasinge, vil blive til en bøddel,
nej, til Fanden med hale og det hele.
Hun vil grine højt ad lyden af mit fossende blod.

Jeg tog fejl. Vandet kærtegnede min krop
som aldrig før.
Det var en tur i himlen,
på små vinger som holdt mig oppe vægtløs og fri i vandet. Som en sommerlig jul i Australien.
»Bassinet er bygget i 1913,« sagde hun til mig.
Paradiset midt i et gammelt hospital.
Bispebjerg
Venusbjerg
Grundtvig, du gik glip af noget.
Vi mangler en salme.

Jonathan Schwartz
antropolog

Hvor store tab kan vi klare?
*David Trads argumenterer den 26. maj for, at vi skal blive ved med at holde Irak besat, selvom det ser sort ud. Han tager dog ikke stilling til følgende:
Det første er, at vi simpelthen kan blive smidt ud, fordi vi deltager i en koalition, der krænker den muslimske verden i et hidtil uset omfang. Sovjet var også bekymret for, at der skulle opstå kaos i Afghanistan, hvis de trak sig ud. Alligevel røg de ud med fuld musik.
Det anden er, hvor mange danskere, vi er villige til at tranportere hjem i sorte poser. Er det 100, 500, 1.000 eller 5.000? Det hører med til overvejelserne, når man er i krig og snakker cost benefit. Specielt når vi er involveret i en guerillakrig, hvor smarte våben ikke er brugbare og en coladåse med lidt sprængstof kan gøre underværker.
Det tredje er, hvilke afsavn hjemmefronten vil bære f.eks. omsat i skatteprocenter?

Jan Krag Jacobsen
lektor, civ.ing.

Stiv overlæbe
*Takket være amerikansk terrorisme og tortur i irakiske fængsler har Fogh Rasmussen ikke råd til et eneste venligt smil, når han mødes med Bush.

Hans Brink Jensen
Fanø

*Nu ikke for mange dumme spørgsmål – og husk Elefantordenen til værten og bryllupsvideoen til værtinden!

Bent Jørgensen
Askeby

Ja, 15 kommissærer
*Efter alt at dømme vil der ligge en ny forfatningstraktat klar efter det europæiske topmøde i juni. Og meget tyder på, at den Kommissionen, der kommer ud af det, vil indeholde 15 kommissærer og at ikke alle medlemslande får en kommissær altid.
Den situation har allerede medført kritiske kommentarer fra forskellig side. Det er imidlertid svært at følge logikken heri. 15 kommissærer er et passende antal, hvis Kommissionen skal fungere som et godt beslutningsforum. 25 eller snart 30 kommissærer er ganske enkelt for mange, da der så vil opstå fraktioner, krav om et formelt eller uformelt forretningsudvalg osv.
Kritikken af de 15 kommissærer er svær at forstå, fordi der kommer en rotationsordning, som reelt ligestiller medlemslandene ved tildelingen af kommissærposter. Danmark kommer til at stå for tur på samme måde, som Tyskland og Frankrig gør det. De 15 kommissærer er udtryk for et ægte EU-kompromis. De store medlemslande ønskede færre kommissærer end i dag. De små lande ønskede en ligestilling af små og store lande. Og begge parter fik ønskerne opfyldt.

Peter Nedergaard
ph.d.

Mystisk shopping
*Informations notits den 24. maj om ‘falske kunder’, der kontrollerer ekspedienter, fik mig til at mindes en episode fra 1950’erne.
I slutningen af 1950’erne søgte jeg job som udsalgsassistent i et kendt københavnsk stormagasin.
Efter et par dages træning debuterede jeg som sælger i afdelingen for dametøj. Efter et par dage på jobbet bragte min ærlighed mig i fordærv. På en kundes spørgsmål om, hvorvidt flere hundrede ens nederdele på et stativ var nedsatte varer, eller om de var fremstillet specielt til udsalget, svarede jeg naivt, at det vidste jeg ikke, men jeg var overbevist om, at kunden fik god kvalitet til prisen.
Ti minutter senere blev jeg kaldt ind til afdelingslederen og fik besked på at hæve mit tilgodehavende ved kassen og forlade stormagasinet omgående.

Alice N. Mathiesen
Lundby

Vi fortryder sex
*Den 22. maj havde vi en annonce i Information. Vi ønskede at rette opmærksomhed mod EU-Kommissionens urimelige krav til u-landene om privatisering af vandforsyning som betingelse for at modtage støtte.
Annoncen var indrykket sammen med et billede af os begge to. Annelise Ebbe reagerer d.26. maj på de signaler, som hun lægger i billedet.
Billedet er taget af en lokal kunstner, der fik frie hænder til at lave et kunstnerisk billede. Billedet er skabt ved lys og skygge, som bl.a. indebærer, at man ikke kan se Charlottes kjole. Det har bestemt ikke været hensigten at sende »de mest fortærskede og kvindenedgørende klichéer«, som A.E. skriver. Tværtimod deler vi helt og fuldt synspunktet om, at det offentlige rum ikke skal seksualiseres eller pornoficeres.

Charlotte Walkusch og Bent Hindrup Andersen
EU-kandidater for JuniBevægelsen

EU er da korrupt
*»Hvis man vil vide noget om ... hvorfor det er så vigtigt med stærke internationale organisationer som EU og internationale domstole, er denne bog vigtig,« skriver Georg Metz i sin anmeldelse af Eva Jolys bog den 24. maj.
At EU skulle være et værn mod korruption, lyder besynderligt. Er der noget sted, hvor svindel og korruption trives, er det jo i EU-systemet, hvor de der afslører svig og svindel og et EU-regnskabssystem, der nærmest indbyder til svindel, de bliver fyret eller mobbet væk.

Aase Bak-Nielsen
Nibe

’Hold dig fra etnisk blanding’
*Den såkaldte negative ghettoisering har siden årets begyndelse været et af regeringens nøgleord, når der tales om integration af indvandrere i Danmark. Debatten må siges atter at være blusset op, og nye initiativer fra Bertel Haarder ser dagens lys.
Men regeringens fremstilling af ghettoer er for mig at se et ufuldendt billede af virkeligheden og afviklingen af det der kaldes for ghettoer, kræver langt bredere indsats end regulering af lejeboliger. Denne symptombehandling når langt fra til bunds i årsagerne til visse boligområders dårligdom.
Jeg bor på Nørrebro i kvarteret omkring Blågårds Plads. Det er en bydel, der af mange mennesker sikkert vil betragtes som en etnisk ghetto, da antallet af folk på overførelsesindkomster, arbejdsløse og folk med anden etnisk herkomst end dansk er relativ høj.
I foråret sidste år fik jeg en datter og ved vores første besøg af sundhedsplejersken ytrede jeg ønske om at komme i en mødregruppe bestående af kvinder af forskellige nationaliteter. Jeg anså en mødregruppe som en kærkommen lejlighed til at stifte bekendtskaber med kvinder af anden etnisk herkomst end dansk og en oplagt mulighed for at etablere et fællesskab på tværs af etnisk og kulturel baggrund.
Min sundhedsplejerske var dog imidlertid ikke af samme overbevisning, idet hun mente, at vi kvinder næppe ville have meget til fælles. Dette var ikke alene min sundhedsplejerskes betragtning, men den generelle holdning blandt de der sammensætter mødregrupper på Indre Nørrebro.
Når jeg beretter om denne episode, er det fordi jeg ser en sammenhæng i forhold til debatten vedrørende ghettoisering. I afviklingen af den såkaldte negative ghettoisering må man gå ind i debatten med en god portion selvransagelse samt anskue fænomener som ghettoisering ud fra flere perspektiver.
Så længe etniske danskere i tale og handling fortsat dyrker forskelle blandt folk, så kan vi ikke fralægge os skyld i tilstedeværelsen af en alvorlig del af ghettoiseringen. Regeringen må begynde at få folk til at tro på, at en positiv integration er påtrængende afhængig af, at vi alle fokuserer på ligheder frem for at fremhæve forskelle blandt folk. At vi i stedet for at dyrke forskellighed og adskillelse, dyrker begivenheder der bringer os sammen. F.eks. bør man på Nørrebro tro på, at vi mødre kan have noget til fælles uanset vores etniske eller nationale oprindelse. Det kunne i denne henseende meget vel være vores børn.
Ghettoisering bliver farlig i det øjeblik, begrebet konstrueres af en magtelite, der udelukkende tillægger begrebet negative associationer. Dette skaber for mig at se en alvorlig bivirkning, idet retorikken implementerer sig som virkelighed blandt folk – også de der i praksis arbejder med indvandrere og flygtninge.

Loa E. Gottlieb
kult.stud., Kbh. N

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her