Læsetid: 8 min.

DEBAT

14. maj 2004


Falske løfter
*Øjnene glider blødt ned ad mine arme
Et hurtigt fingerkys og væk

Mit køn og klokken slår en knude

Hun er gået – ud hvor det fryser
og legemet driver
med falske løfter

Rolf Steensig

Varmt emne
*For 50 år siden sagde Storm P: »Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det.« Nu har vi gjort noget ved det – men det vil vi helst ikke tale om.

Bent Windeløv, Tranbjerg J

DUF støtter alternativer
*Flemming Oppfeldt efterlyser den 12. maj demokratiske alternativer til grupper som Hizb-ut-Tahrir. I DUF er vi helt enige i intentionen om, at alle børn og unge skal præsenteres for nogle gode fritidsaktiviteter, der giver mening og indhold, og som er med til at styrke deres demokratiske forståelse og engagement i det omgivende samfund.
Derfor gør vi en stor indsats for at få flere børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk med i det samfundsengagerende og idébestemte foreningsliv, som vores medlemsorganisationer repræsenterer. Indsatsen foregår på flere fronter – så som oplysningsmaterialer, kurser og netværksdannelse.
Derudover tilbyder DUF rådgivning til demokratisk orienterede etniske ungdomsorganisationer, og hjælper med at skabe kontakter mellem dem og de danske ungdomsorganisationer, blandt andet igennem netværket Partier med Plads.
Det er et langt, sejt, træk, der blandt andet kræver et øget fokus på foreningernes egne værdier, der skal formidles klart og tydeligt, og ind i mellem en del arbejde med foreningernes åbenhed og rummelighed i praksis. DUFs fokus er på det konstruktive, langsigtede arbejde, frem for debat om enkeltsager – men de to ting udelukker heldigvis ikke hinanden, og DUF tager selvfølgelig skarpt afstand fra Hizb-ut-Tahrirs udemokratiske grundlag.

Jeppe Bruus
formand for Dansk Ungdoms Fællesråd

Skak og fodbold
*Information vælger at dække diverse skakturneringer, men har f.eks. helt droppet at skrive om Superligaen i fodbold. Hvis man ser på Informations læserskare, hvilken af følgende to grupper af læsere forestiller Information sig så er størst: Skakentusiasterne eller de fodboldinteresserede?

Bjørn Sparre Johansson
Webmaster

Det lede(nde) køn?!
*Hvor er det dog interessant i Informations i forvejen meget interessante serie om Gymnasiereform at kunne læse om forskning i forskellige rektorkategoriers ledelsesproblemer. Hvor spændende, at Gitte Ingerslev på DPU har kunnet indsamle forskningsmateriale validt nok til at kunne udtale sig om yngre, kvindelige rektorer, som »vil både det ene og det andet - men er kørt noget fast, fordi hun kun møder modvilje. Skolekulturen kører i faste procedurer, og hun skal ikke komme og fortælle nogen noget.« (Inf. 5.5.04). For en efterhånden noget ældre (middelaldrende, som eleverne siger), kvindelig rektor som mig er det nyt, at der er forsket i ledelsesroller med særligt henblik på forskelle mellem de to køns ledelsesstil og - problemer - og jeg følger ellers godt med. At det er sket på DPU, som ellers ikke beskæftiger sig meget med gymnasiet (og vice versa) er yderligere interessant.
Gruppen af kvindelige rektorer er, som andre ledergrupper, bekymrende lille; gruppen af yngre, kvindelige rektorer tilsvarende så lille, at den er svær at arbejde med i statistisk sammenhæng. Hvor bliver det spændende at se, hvordan det alligevel her er lykkedes at få så præcise resultater, der kan give så præcise karakteristikker.
Jeg kan næsten ikke vente på at høre, hvordan det ligger med de yngre mandlige rektorer, for slet ikke at tale om alle de gamle mænd.
De 10 andre halvgamle kvinder kender jeg dog så godt, at jeg egentlig godt kan styre min nysgerrighed, hvad angår dem.

Marianne Zibrandtsen, rektor på Aurehøj Amtsgymnasium

Massage af punge
*Kristendemokraternes ønske om at kriminalisere købesex bygger på arrogance. Man skelner ikke mellem gadeprostituerede og prostituerede på massageklinikker. Hvor den første meget lille gruppe består af narkomisbrugere, voldsramte og hjemløse er den sidste dominerende gruppe kendetegnet ved at bestå af ganske almindelige kvinder som bevidst har valgt denne ret indbringende indtjeningsform.
Disse kvinder vil nok gerne have sig frabedt at selvgode politikere dømmer dem som stakkels, dumme, udnyttede kvinder, som har brug for at politikere blander sig i deres livsførelse.
Købesex på massageklinikker er til glæde og gavn både for den enkelte og for samfundet som helhed.
Politikere burde hellere koncentrere sig om at bekæmpe eksisterende kriminalitet fremfor at skabe grobund for nyt!

Steen Kærsgaard
Charlottenlund

Lad dog barnet
*Den 10. maj gør fremtidsforsker Jesper Bo Jensen (JBJ) sig til talsmand for, at ungdommen ikke er uopdragen, når den sidder og sms’er under en samtale eller et måltid. De er blot situider, et andet ord for det, som salig Hans Jørn Nielsen kaldte for attityderelativist, og som heller ikke var noget at skrive hjem om.
For mig at se er JBJ en historieløs, postmodernistisk fremtidsforsker der bifalder en historieløs generations historieløse udfoldelser. Selvfølgelig kan de unge ikke se fornærmelsen i at smse under måltidet, men ikke desto mindre er det en grov individualistisk tilsidesættelse af måltidsfællesskabet, en hjørnesten i den kristne kultur.
Det værste er imidlertid, at JBJ hævder, at man ikke kan gøre noget ved det, at man må acceptere det. Magen til opgivenhed og frygt for de unge skal man lede længe efter. Og han kalder sig fremtidsforsker.

G. Sandemann Rasmussen
Viby J

Sms midt i maden
*Sms midt i mad er er ok ifølge Jesper Bo Jensen, alt andet vil være krænkende for den unge mobilosekvilibrist. Men det er åbenbart i orden, at jeg bliver krænket af mobilsnak og sms alle steder! Hvor er hensynet til andre, jeg føler mig krænket, når jeg overhøre en personlig mobilsamtale, men jeg har ofte ikke mulighed for fravalg! Jesper Bo Jensen påstår også, at de unge sagtens kan agere i flere rum samtid, men hvordan kan man spise med kniv og gaffel og sende sms’er samtidig det kræver dog mindst tre hænder, ergo kan er de ikke nærværende og til stede, det synes jeg er krænkende!

Hans-Jørgen Jensen-Wettlaufer
Åbyhøj

151 stemte imod
*Ole B. Sørensen skrev forleden, at kun 63 medlemmer af EU-Parlamentet stemte for at placere ansvaret i Eurostat-skandalen forleden gennem et mistillidsvotum. Af stemmetavlen fremgik det, at 88 stemte for, og 63 undlod at stemme, mens 515 stemte imod dagsordenen. Der var altså i alt 151 medlemmer, som trodsede truslerne og stemte for, at Kommissionen selv skulle placere ansvaret i Eurostat-skandalen eller gå af. Blandt de danske medlemmer støttede Blak, Camre, Krarup, Frahm og JuniBevægelsens tre medlemmer mistillidsdagsordenen, mens de øvrige danske medlemmer udtrykte deres »tillid« til Kommissionens forvaltning af skatteborgernes midler. Dagsordenen gav anledning til den hidtil skarpeste kritik af Kommissionen fra EU-Parlamentets flertal i en konservativ afværge-dagsorden.Men en mild næse i januar og en skrap kritik i april kan stadig ikke erstatte det parlamentariske demokratis livsnerve: Evnen til at placere ansvaret, når noget går galt i den udøvende magt. Ole B. Sørensens statsminister Anders Fogh måtte træde tilbage som skatteminister, da hans embedsmænd havde konteret nogle udgifter over to år. Der var ikke taget af kassen, men Fogh tog ansvaret. Sådan er det i alle EU-landene hver for sig, men ikke når vi deler suverænitet i EU.

Jens-Peter Bonde
medlem af EU-parlamentet for JuniBevægelsen

G’Morgen Lund
*Det er en kendt sag, at Enhedslisten ser rødt, så snart talen falder på gmo. At det sortner, når den store stygge teknologi nævnes i samme åndedrag som verdens andet onde, EU, kunne måske derfor forudses. Det skete i hvert fald for Rune Lund (RL), som (3.5) udnyttede mit indlæg (29.4) til endnu engang at fortælle om Enhedslistens aversioner mod EU. Mit indlæg handlede imidlertid ikke om EU, men om vigtigheden af at opprioritere offentlig forskning i GMO.
RL begræder, at EU’s diabolske beslutningsprocesser ikke holder mig vågen om natten. Jeg må indrømme, at det bekymrer mig mere, når et forsøg på at diskutere GMO på et konkret og løsningsorienteret plan, per automatik udløser et umotiveret kampskrift mod EU, kastet fra venstrefløjens skyttegrav. Om det forvildede svar skyldes RL’s søvnmangel vides ikke, men virkeligheden er, at mens venstrefløjen bruger deres energi på en forældet EU-debat, indhenter virkeligheden deres politik. Patenterne på GM-afgrøder ejes i stigende grad af de private profitsøgende selskaber, som Enhedslisten normalt bekæmper. Det ændrer sig kun, hvis vi tør investere i offentlig forskning, der samtidig kan hjælpe os til at undgå pesticider i landbruget uden at sænke produktionsstandarden og afhjælpe fattigdom og sult i ulandene. Lad os ønske RL og venstrefløjen godmorgen og velkommen til en konstruktiv debat.

Martin Lidegaard
fødevarepolitisk ordfører for Det Radikale Venstre

Hvem tør i dag sige – atomkraft
*I mere end 20 år har debatten om atomkraft været lagt død i Danmark. I stedet har det politisk korrekte svar været vind- og solenergi. Realiteten er blot, at den manglende atomkraft aldrig er blevet erstattet af sol og vind. Den er for størstedelens vedkommende blevet erstattet med mere kulbaseret energi.
Jamen, vinder vindenergien da ikke frem i disse år? Jo, den vinder frem med statsstøtte (tages fra andre mere end påtrængende f.eks. sociale formål på de offentlige budgetter), når den etableres. Og den vinder frem via højere priser (tages fra forbrugere og virksomheder), når den sælges som ’miljørigtig strøm’. Resultatet er, at strømmen i Danmark er dyrere end strømmen i Sverige. Og det vender den socialt set tunge ende nedad.
Samtidig vinder vindenergien ikke tilstrækkeligt frem til at kunne erstatte den manglende atomkraft. Derfor er Danmark blandt de slemme, når det drejer sig om udledning af CO2-gasser fra kulfyrede kraftværker. Danskerne er blandt de borgere i verden, der bidrager mest til den globale opvarmning. Det var, hvad atomkraftmodstanderne fik ud af deres indsats...
Var der da ikke et Tjernobyl, som sendte sine radioaktive skyer ud over store dele af Europa, vil nogen indvende. Jo, i et lukket, udemokratisk samfund uden kritiske medier og kontrol med myndighedernes gøren og laden, kan det gå galt med atomkraft. Men ikke hos os. I hvert fald ikke med den sikkerhed, som i dag er indbygget i atomkraftværkerne. Hvad så med affaldsproblemet? Ja, det er ikke løst. Der vil være affald tilbage efter atomkraftværkernes produktion, som må deponeres i geologisk sikre affaldsdepoter. Og er atomaffald under jorden trods alt ikke bedre end massive økologiske ødelæggelser ovenpå. I andre lande er debatten om atomkraft ved at komme frem til jordens overflade igen. Her er man åbenbart ikke så politisk korrekte som i Danmark. I Finland har regeringen netop planlagt opførelsen af et nyt atomkraftværk. Det skal stå færdigt i løbet af nogle år. I Sverige har det social-liberale Folkpartiet netop taget atomkraften ind i deres partiprogram igen. Selv københavnernes holdning til det forkætrede Barsebäck ser ud til at ændre sig. En nylig undersøgelse viste, at københavnerne var delt lige over i deres holdning til atomkraften fra Barsebäck. Noget er i gære. Hvem i Danmark tør først sige, at atomkraften i det åbne, demokratiske samfund er den mest sociale, økologiske og sikre energikilde, vi har?

Peter Nedergaard
ph.d.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu