DEBAT

Mix
Eleverne på Frederiksberg Gymnasium klappede begejstret, da udenrigsmnister Colin Powell besøgte dem og fortalte om de amerikanske soldaters tortur af irakiske fanger.
Nå nej, det var to nyheder fra middagsradioavisen den 29. april, jeg kom til at blande sammen.
Men – er de elever hjernevaskede?

Bent Jørgensen,
Møn

Forsigtighed med tro om viden
Det er problematisk, at så mange tror, at de ved. De er så talrige, at jeg ikke engang kan huske, hvad den sidste han hed. En erkendelse af bevidstheden og af erkendelsens rum ville klargøre, at man er dum, hvis man tror, at man ved mere, end at ikke alt er rigtigt. Det, at man er klar over sin tro om sin viden, er vigtigt! Dem, der siger, at de tror, at de ved noget udover det, de tror, må anbefales at gå lidt mere forsigtigt.

Charlie Ebbesen, Holbæk

Venstre og budget
Ole B. Sørensen fra Venstre belærer mig den 30. april om, hvordan jeg skulle have startet indsamlingen af underskrifter for mistillidsvotum til Kommissionen før afslutningen af behandlingen af årets regnskaber.
Dengang ville han have sagt, det var helt utidigt, fordi vi var midt i behandlingen af regnskaberne. Venstre skrev ikke under på mistillidsvotum i 1999, de ville ikke have skrevet under efter Eurostat-skandalens fremkomst, og de vil heller ikke skrive under i dag.
Venstre ved man, hvor man har, de stemmer gentagne gange for mangelfulde budgetter og regnskaber. Det er ikke let at være kritisk indstillet i en stor politisk gruppe som Ole B. Sørensens. Jeg har lettere ved at kritisere Kommissionen, og Ole B. har tilsyneladende lettest ved at kritisere mig.
Vi er over 100 medlemmer af EU-Parlamentet, som har skrevet under på, at Kommissionen selv skal placere ansvaret i Eurostat-skandalen. Vi går ikke efter hoveder og hævn, alene efter at få placeret ansvaret.
I EU svindles der for anslået 60 milliarder kr. om året, og flere hundrede millioner kr. er forsvundet gennem falske kontrakter i Eurostat-skandalen.
Når Ole B. beder om genvalg til EU-Parlamentet den 13. juni, er ansvaret stadig ikke placeret. Men han vil have udtalt sin tillid til Kommissionens regnskabsførelse.

Jens-Peter Bonde
medlem af EU-Parlamentet for JuniBevægelsen

JuniBevægelsens Allan Andersen hævder her i Information den 6. maj at Venstre, ikke kæmper mod svindel i EU-systemet.
Baggrunden for AAs påstand er Junibevægelsens mislykkede forsøg på at vælte den samlede Kommission her flere måneder efter Eurostatsagens afslutning og efter at Kommissær Solbes er fratrådt Kommissionen til fordel for finansministerposten i Spanien.
Initiativet blev da også bredt tolket som et rent medieshow, der alene skulle tjene den hjemlige valgkamp. Afstemningsresultatet taler da også sit tydelige sprog. Forslaget faldt med et brag – alene 63 stemte for Bondes forslag mens 515 medlemmer stemte imod.
I Europa-Parlamentet blev der den 29. januar 2004 sat punktum for Eurostatsagen, hvor den ansvarlige Kommissær, Solbes, på mit initiativ, fik en næse for sin rolle i sagen.
Jeg har selv som medlem af Europa-Parlamentets udvalg for budgetkontrol, på vegne af den liberale gruppe, gennem hele sagsforløbet haft en klar linje med krav om nul-tolerance, fyring af den ansvarlige Kommissær Solbes og et individuelt ansvar for Kommissærer i den kommende traktat.
Jeg kan såmænd ikke sige det bedre selv og vil derfor nøjes med at citere med kollega fra De Grønne Daniel Cohn-Bendit, der fra talerstolen kaldte Bondes initiativ for en idiotisk politisk handling og hykleri overfor vælgerne. Cohn-Bendit foreslog i stedet for et mistillidsvotum til Bonde.
Se, det kunne jeg langt bedre stemme for.

Ole B. Sørensen
medlem af Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg for Venstre

Læren af 1943
Med rette fremhæver Leopold Galicki den 3. maj den heroiske kamp i Warszawa-ghettoen i 1943 og deltagelsen af mange jøder i modstandskampen i de besatte europæiske lande under Anden Verdenskrig.
Derfor kan jeg ikke begribe, at mange jøder ikke har lært af historien og nægter andre folkegrupper, f.eks. palæstinenserne og irakerne, samme ret til at kæmpe mod besættelsesmagten i deres lande. Nu er de pludselig ikke partisaner og modstandsfolk, men terrorister, som besættelsesmagten har ret til at torturere og likvidere.

Ulla Jessing
Virum

I sproghjørnet
Jeg har gennem årene købt Information af og til, men aldrig været fast abonnement. Min faste avis er Politiken. Nu har jeg haft mulighed for at sammenligne. Og Information er en bedre avis: velskrevne artikler, skarpsindige ledere, gode, alsidige boganmeldelser og minimal (overflødig) sportsdækning, som jeg imidlertid kan forstå, at en del læsere opfatter som en mangel ved Information. Men, men, Politiken har noget Information mangler: et »sproghjørne«, hvor læseren kan stille spørgsmål om sprogets besynderligheder og ordenes oprindelse, en vittig, politisk bevidst tegner, der kan kommentere dagens politiske absurditeter og enkelte debatindlæg, og en dansk stribe, der som Politikens geniale ’Homo Metropolis’ af Nikoline Werdelin kan opmuntre læseren før dagens genvordigheder starter. Informations stribe, ’Doonesbury’, som oven i købet er en oversat udenlands, falder helt til jorden ved sammenligning.
Skab et sproghjørne og udskriv en konkurrence blandt danske tegnere og opfyld ovenstående ønsker, så har I en ny, fast læser.

Bent Claësson
læge

Dansk Folkeparti er nazistisk
Da Pia Kjærsgård dannede Dansk Folkeparti, efter en personstrid i eller sprængning af Fremskridspartiet, forsikrede hun offentligheden om, at valget af partinavn var et resultat af omhyggelige overvejelser.
Da Kjærsgård nu pludselig er blevet uhyre interesseret i, at »sandheden om besættelsen kommer frem« vil jeg anbefale, at hun konfronteres med indholdet af værket »Fem lange år«, 1946, bind 1, s. 238/239, hvor en datidig personstrid og deraf følgende partisprængning klart beskrives : Den 21.februar 1941 underrettedes folketingets formand af den nazistiske folketingsmand Th.M.Andersen om, at han udtrådte af DNSAP`s rigsdagsgruppe, men at han forblev i folketinget. Han ville fremover »lægge sit arbejde der, hvor det bedst kunne tjene de nationalsocialistiske ideer«.
Samme dag dannede han sammen med folketingsmand Svend E Johansen, generalauditør Victor Pürschel og løjtnant Vilfred Petersen (tidl. DNSAP), m.fl., et nyt naziparti. Det nye supernaziparti kunne, efter folketingets forretningsorden,optages i folketinget med det samme, fordi det allerede i sit (nytilmeldte ) parti havde et folketingsmedlem -, analogt med senere Pia Kjærsgård.
Det nye parti blev pr 1. marts 1941 godkendt af folketingets præsidium, der anerkendte det af partiet anførte ønskede navn : Dansk Folkeparti! Pia Kjærsgård foreslår nu, at der skal nedsættes en ’sandhedskommission’, der skal fastslå sandheden om besættelsestiden.
Det kunne være interessant at høre, hvor stor vægt Kjærsgård lægger på disse historiske detaljer.

Bent Jørgensen
Gladsaxe

Professionalisme
Den 29. april blev Kunsthallen Brandts Klædefabriks udstilling med kunstnerne Peter Fischli & David Weiss af anmelderen Ferdinand Ahm Krag omtalt som en af de største kunstbegivenheder i Danmark i øjeblikket. Samtidig er anmelderen irriteret over en, ifølge ham, utilgiveligt sjusket værkopsætning. Irritationen har åbenbart været så stor, at Ahm Krag kommer til den konklusion, at hele Brandts Klædefabrik »mangler det sidste nødvendige stykke professionalisme« til at vise en udstilling med Fischli & Weiss.
I forbindelse med Fischli & Weiss-udstillingen kan vi oplyse, at opsætningen af hele udstillingen til punkt og prikke følger kunstnernes instruktioner. Endvidere vil vi gerne gøre opmærksom på, at vi i enhver pressemeddelelse vedrørende udstillinger henviser til den ansvarlige udstillingskurator, som til enhver tid gerne bidrager med yderligere informationer omkring den pågældende udstilling. Enhver repræsentant for pressen er naturligvis velkommen til at benytte sig af denne mulighed for at undgå eventuelle fejltagelser. Vi håber, at anmelderens begejstring for Peter Fischli & David Weiss – som vi jo deler – ikke mindskes af den kendsgerning, at kunstnerne er medansvarlige for udstillingens opsætning.

Thorsten Sadowsky
inspektør, dr. phil.
Kunsthallen Brandts Klædefabrik

Messerschmidt ud at flyve
Morten Messerschmidt kalder den 3. maj Hizb-ut-tahrir landsforrædere, som skal sendes hjem. Han glemmer vist at den sensationshungrende del af pressen lige har ”dokumenteret” at flere danskere også er aktive omkring Hizb-ut-tahrir, og hvor vil han så lige sende dem hen? Og de andre for den sags skyld? I Messerschmidts danmarksbillede ikke er plads til dem, som er anderledes, tror på noget andet, og som ikke er blege i huden og ikke vokset op dengang, der stadig var købmænd og møllere til. 

Jakob Neerbek
Nørrebro

Kierkegaard på lykkepiller – nej
»Gennem tiderne har læger skabt sig formuer ved at slå deres patienter ihjel med deres kure. Forskellen med psykiatrien er, at det her er sjælen, man slår ihjel.« Således indledes en website om de efterhånden mange rapporterede skadevirkninger af Prozac og andre SSRI- og SNRI-stoffer (førhen kaldt lykkepiller) (http://health.homepage.dk/ssrieng.htm). SSRI- og SNRI-præparaterne går ind på det dybest tænkelige niveau i centralnernesystemet, nemlig som regulatorer af synapsernes »signaltransmissions-parathed«. Omkring synapserne lejrer sig neurotransmitterstoffer, bl. a. serotonin og noradrenalin. Når koncentrationerne er tilstrækkeligt høje, så kan et signal springe gennem synapsegabet fra den ene neuron til den anden. Derefter falder koncentrationerne til lavere niveauer (reuptake).
SSRI står for Selective Serotonin Reuptake Inhibitor og SNRI for Serotonin Noradrenalin Reuptake Inhibitor. De virker altså ved at hæmme faldet i neurotransmitter-koncentrationerne efter signaludløsningen gennem synapsegabet. Tankegangen er, at dette fald er for stort hos personer, der lider af depression, tvangstanker, fobisk angst, panikangst m. v.
Hjernens gliaceller blev førhen opfattet alene som støtteceller og energidepoter for neuronnetværket. De vides nu at kommunikerer indbyrdes og med neuronnetværket (se f. eks. R. D. Fields: The Other Half of the Brain, Scientific American, April 2004). Tankevirksomhed, læring og hukommelse opstår uden al tvivl via den løbende kommunikation mellem neuronnetværket og glianetværket. Da denne kommunikation netop formidles af det neurotransmittersystem, som SSRI- og SNRI-stofferne piller ved, så må anvendelsen af disse stoffer være et langt større indgreb i sjælelivet end hidtil antaget. Det er forståeligt, at nogle »lykkepille«-brugere oplever kuren som en amputering af selvet eller en langsom ihjelslagning af sjælen. Dyb eksistentiel angst, ikke mindst i nedtrapningsfaser, er forudsigelig.
Den biokemisk orienterede psykiater vil trække på skulderen og påstå, at man ikke kan slå noget ihjel, som aldrig har eksisteret. Begreberne selv og sjæl indgår slet ikke i den biokemiske psykiatris vokabularium, og der synes ikke at være nogen tvingende grunde til at operere med begrebet genstandsløs, eksistentiel angst.
Må jeg derfor slutte med at henvise til en vægtig om end ganske uvidenskabelig psykologisk undersøgelse, nemlig Søren Kierkegaards Begrebet Angest. Her er selvet og sjælen fuldgyldige begreber, og den genstandsløse, eksistentielle angst i passende doser opfattes ligefrem som vejen til spirituel frihed. Også fra en humanfilosofisk synsvinkel synes der at være gode grunde til at genoverveje restriktionerne i anvendelsen af SSRI- og SNRI-stofferne.

Tommy Bergstein
fysiker