Læsetid: 8 min.

DEBAT

4. maj 2004


Faktaboks påkrævet
Louise Frevert kan ikke li' Lenin. Og det er da ret forståeligt. Lenin var vist heller ikke særlig god til mavedans...
Spørgsmålet er imidlertid nu, hvem af dem der skal forsynes med faktaboks – mon ikke det skulle være Frevert? Hun overgår da langt Lenin.

Ole Kløcker, Kbh. V

Parat start ready art
På gallerierne
Små fedtede postkort
Gamle polaroider
Retro retro i sædstank og
foster nostalgi
tilbudsaviser trækkes fra
i folkets tjeneste
det er ikke for ingenting
kolorister rimer på
medister

Claus Ankersen

Tendentiøs integrationsanalyse
Fahmy Almajid, journalist og integrationskonsulent, hævder i Information den 19. april, at »kritik af islam som religion betragtet ikke kan bruges til noget konstruktivt i forbindelse med integration«. Almajid taler om »bagvaskelse af islam«, som bidrager til at fylde grøfter mellem dem og os.
Almajid siger videre, at kritik af personer, som misbruger islam, kunne medvirke til en alsidig debat. Som eksempel nævner han »en somalisk mand fra Ålborg, som kaldte sig imam og påstod, at islam tillader omskæring af kvinder...« Desværre er oplysningen fordrejet: Den somaliske imam, Mustafa Abdullahi Aden, der også arbejder som tolk for Dansk Flytningehjælp, udtalte på direkte tv, at »omskæring er rar og sund for pigerne«. Personligt gik han ind for ’sunna’, hvor forhuden på pigernes klitoris fjernes.
Imamen blev efterfølgende sat under observation i Dansk Flygtningehjælp, som ville sikre sig, at han overholdt organisationens værdinormer. Ifølge Almajid er det »kritikken af islam«, der bør tales imod – og ikke omskæring. Det kunne der ellers være god grund til. Formand for Flygtninge/Indvandrerrådet i Odense, Ahmed Bozo, mente i 2002, at lovgivning mod omskæring er »udtryk for fremmedhetz«. Bozo hævdede, at »omskæring er en mange 100 år gammel tradition, som Danmark bør respektere«. En lovliggørelse ville, ifølge Bozo, »få pigerne væk fra køkkenbordene og ind under ordnede forhold på sygehuset«.
Desværre for såvel debatten som integrationen er der da også kun tale om en »tilsyneladende« vilje fra Fahmy Almajids side til for alvor at gå i kødet på de integrationsuvenlige imamer.
I dag ved vi, at også unge muslimske piger kommer ganske alvorligt i klemme mellem krav fra stærkt religiøse forældre og pigernes egne ønsker og drømme. Hvis sigtet er en bedre integration, kommer vi ikke uden om stillingtagen til, hvad der er vigtigst: hensynet til islam eller de unges liv og velfærd.

Jette Plesner Dali, formand for Venstres Integrationsudvalg,
Frederiksberg

Troværdigt alternativ
Kære socialdemokrat i sidste halvdel af 20’erne, Sean Bjerremand. Jeg læste med stor interesse dit læserbrev i går (den 25. april), og kan kun erklære mig enig i dine slutninger. Dog må jeg minde dig om, at det faktisk var De Radikale, som lancerede ideen om starthjælp – selvsamme parti, som I vil danne en kommende regering med. Hvis Socialdemokraterne skal virke som et seriøst alternativ til den siddende VC-regering (jeg forstår ikke, der ikke er kommet bedre satire ud af dét navn!), må I konsekvent stå i opposition til den siddende regerings værdier og beslutninger. Jeg ærgres over at se den udvikling, det tidligere venstrefløjs- og regeringsparti er løbet ind i.

Thomas Tønnesen,
lærerstuderende

Den største forbrydelse
At sende et helt land i krig på grundlag af en løgn må da være den største af alle forbrydelser. Hvilken forbrydelse skulle være større?

G. Petersen
Hornslet

Fogh overtrumfer Enhedslisten
Ejvind Larsen meddeler i »Frie Ord« den 23. april sin anerkendelse, fordi Enhedslisten i sit nye principprogram har præciseret, at vi skal sænke vores forbrug af råstoffer, således at der er nok til alle på kloden og på en bæredygtig måde. Men det er Enhedslisten jo ikke ene om at mene. VK-regeringen sendte i juni 2002 »Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling« på gaden med følgende ord: »Som et led i regeringens bestræbelser på at opnå en bæredygtig udvikling og bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre er pejlemærket på lang sigt at begrænse forbruget af ressourcer til cirka 25 procent af det nuværende forbrug«.
Det er dog noget, – og den er underskrevet af Fogh. Så, hvornår kaster du dig over regeringen, Ejvind? Den har magten til at gøre noget ved sagen. Fogh har ført sig frem med en parole om, at det skal være slut med slaphed og inkonsekvens. Derfor må det være rimeligt at kigge på, hvor konsekvente regeringens handlinger har været og er i forhold til dens egen erklærede målsætning.

Søren Tafdrup, Søborg

Gymnasiereform
I Information den 26. april debateres gymnasierektorenes (af)magt (mht. fyring/ansættelse af lærere) i forhold til den kommende gymnasiereform under overskriften »Gymnasierektorer skal kunne fyre«.
I den sammenhæng giver GL’s formand, Gorm Leschy, udtryk for, at lærernes engagement og arbejdsglæde herved frarøves dem. Hertil skal det siges (af en nylig student fra et af landets største gymnasier), at selv om det måske ikke er regelen, så findes der lærere, der absolut ikke viser arbejdsglæde, og om hvem der gang på gang bliver klaget til en magtesløs og evt. ligeglad ledelse.
Derudover kan man spørge sig selv: Mangler den resterende del af den danske befolkning, der er ansat med muligheden for en fyring da denne arbejdslyst? Og er det ikke til tider fremmende at have om ikke andet så i det mindste muligheden for at fyre medarbejdere? Visse gymnasielærere hviler på den forsikring, de har om, at de ikke kan blive fyret, til stor skuffelse for deres elever, der står magtesløse (Dette kaldes inden for politik for diktatur).

Troels Krarup
studerende

Nationalstaten
I et interview med Ralf Pittelkow (RP) den 24.-25.04 om RP’s nye bog Forsvar for nationalstaten skriver Nicolai Thyssen, at RP betegner sig selv som internationalist og har alligevel begået et forsvar for nationalstaten.
Jeg kan ikke se modsigelsen. Holdningen indikerer, at man går ind for nationalstatssamarbejde, altså internationalisme og ikke globalisme, som ophæver det nationale. Derimod kan jeg se modsigelsen i at betegne sig som national og globalist, for det gør han også. Globalister støtter en union mellem stater, hvorved det nationale element svækkes. En internationalist vil derimod støtte en konføderation, som bevarer nationalstatens status i et bredt samarbejde.
Pittelkows problem er, at han både vil være national, international og global. Det er også problemet i EU, som må rumme disse skizofrene modsætninger. Man vil både konkurrere med det globalt orienterede USA og samtidig hjælpe fattige europæiske lande, men det går ud over Den Tredje Verden. EU er nu en union, der ikke er en rigtig union med nationer, der til gengæld heller ikke er rigtige selvstændige nationer i en babelsk sprog- og kulturforvirring, mens USA, som er en rigtig union, løber med globaliseringen og lader Den Tredje Verden i stikken. En større grad af solidarisk internationalisme på verdensplan kunne være ønskelig frem for store unioner og globalisering.

Ole Timmer
København

Undskyldning til Fogh
FE har sagt to ting:
1. at der ikke var sikre beviser for, at masseødelæggelsevåben fandtes.
2. at der til gengæld var sandsynlighed for, at de fandtes.
Det andet udsagn alene havde været nok, fordi ’sandsynlighed’ betyder, at der ikke er sikkerhed. Ergo har statsministeren loyalt referet, hvad FE fortalte, at der var sandsynlighed – men ikke sikkerhed – for at Saddam besad masseødelæggelsesvåben. Socialdemokrater, Radikale og andre logikløse kværulanter bør give Fogh Rasmussen en undskyldning.

Geoffrey Cain
Hellerup

Dækningen af Uruguay
Informations dækning af Uruguay har på det sidste været usædvanligt omfattende. Den 17. april skrev David Trads: »Det er ikke, fordi vi (...) har noget imod den politiske udvikling i Uruguay«. Og den 27. april fulgte Stefan Pasborg op med »Lad mig blot nævne Copenhagen Jazz Festival, som hver sommer samler flere tusinde omkring jazz. Samme antal interesserer sig næppe for Uruguay«.
Jeg må protestere. Jeg kender mange, nok flere tusinde, der interesserer sig for Uruguay. Og jeg er overbevist om, at der er yderligere nogle millioner med denne interesse – selv om ikke alle læser Information. De fleste har vist i øvrigt noget imod den politiske udvikling i landet, og det synes jeg, Information kunne oplyse endnu mere om.
»You are going Uruguay, and I’m going my way,« som Marx (Groucho) sagde allerede i 1930.

Robin Cheesman
Ravlunda, Kivik, Sverige

Ny kommunalstruktur skader demokratiet
nHvorfor er det lige, at vi har behov for en kæmpe reform af vores lille lands opdeling i amter, kommuner og nu regioner? Og hvorfor skal det gå så stærkt, at der ikke er tid til at diskutere tingene til bunds og finde de bedste løsninger? Argumenterne går ofte på, at den nuværende struktur er over 30 år gammel og utidssvarende, at en anden kommunalstruktur vil betyde mindre bureaukrati, at den vil være en økonomisk gevinst på grund af effektivisering, og at større kommuner vil give en bedre retssikkerhed for borgerne.
Det er meget muligt, at vores nuværende kommunalstruktur ikke er optimal, og at den kan forbedres. Men hvordan strukturen ser ud, er kun en mindre del af de problemer, vi har med at få vores velfærdssamfund til at fungere. Det er langt vigtigere at se på, hvordan dårlig ledelse i stat, amter og kommuner har betydning for, hvordan opgaverne bliver varetaget, end at se på, hvor store kommunerne skal være, og hvor mange regioner Danmark har brug for. Jeg er i hvert fald ikke overbevist om, at en ny struktur vil ændre noget afgørende i forhold til ventelisterne på sygehusene eller skaffe flere midler til de trængende folkeskoler.
Men hvis vi ser bort fra spørgsmålet, om en ændring af strukturerne overhovedet vil forbedre vores velfærdssamfund og accepterer, at vi skal have en reform, så står vi stadig med spørgsmålet om, hvorfor det skal gå så stærkt.
En så omfattende omstrukturering af Danmark fortjener at blive grundigt behandlet af både Folketinget, de involverede parter i amter og kommuner, eksperter på en lang række områder og borgere i al almindelighed, i stedet for, som nu, at bliver hastet igennem i slutningen af en folketingssamling.
Så er der spørgsmålet om effektiviteten: Strukturkommissionen har selv peget på, at en eventuel økonomisk gevinst i form af stordriftsfordele er lille og ligger langt ude i fremtiden. Selvfølgelig, fristes man til at sige, for størstedelen af amterne og kommunernes udgifter går til sygehuse, børnehaver, skoler, overførselsindkomster osv.
Udgifter der ikke bliver meget mindre af, at strukturerne ændres. Og i dag er der ikke noget, der entydig viser, at store kommuner drives mere effektivt end små kommuner. Nærmest tværtimod.
Endelig er der påstanden om, at en ny kommunalstruktur med større kommuner vil give bedre retssikkerhed for borgerne, og her er der selvfølgelig en pointe. Men det er langt fra sikkert, at det bliver resultatet, når kommunerne samtidig får en mængde nye opgaver, som tidligere blev varetaget af amterne.
Hvis forslaget til en ny kommunalstruktur bliver vedtaget, vil det dog under alle omstændigheder betyde mindre demokrati. Der vil blive færre folkevalgte politikere, længere mellem borgerne og rådhuset og meget meget længere mellem kommunerne i udkanten af Danmark og det Christiansborg, hvor beslutningerne nu i højere grad skal tages.

Thomas Bjørnestad Platz
BA scient.pol

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu