Læsetid: 7 min.

debat

Debat
3. maj 2004


Rigtige venner
Med den nylige afsløring af sex-sadistisk tortur af irakiske krigsfanger udøvet af amerikanske soldater – som fortsat holdes skjult for den brede amerikanske offentlighed – er Irak-krigens lighed med Vietnam-krigen og bl.a. My Lai-massakren, blevet tydeligere. Et det blot toppen af isbjerget? De amerikanske soldater i Irak behøver jo normalt ikke at frygte synderligt for at blive retsforfulgt. Jo, nært venskab med et sådant land er det så sandelig vigtigt at pleje på det hjerteligste.
Søren Blaabjerg, Hørning

Det nye Danmark
Hvis jeg har plantet en ulovlig hæk inde på naboens grund, kommer jeg sikkert til at fjerne den. Men Bilka i Horsens har bygget en ulovlig stor bygning og ved en retssag er ulovligheden blevet fastslået. Men Bilka er ikke blevet dømt til at rive den ulovlige bygning ned, men til lave en aftale med de lokale købmænd om, hvad de nu gør videre. Hvem ka' – Bilka.
Helgi Breiner

Gave
Den 27. april fik dagbladets gådefuldt muntre ’Anmelder Nielsen’ til opgave at udforme nogle energiske hvirvler om K. Hammanns nye roman Fra smørhullet.
Det sprøjtede livligt af stabelen på snobrødets gloser, da og efterdi, det blev overladt til læseren at opsamle standardrefleksernes fede bundirritation, den retningsløse balance, plus et eller andet fornemt sted med fiduser og en hel mand, som tilsammen får udhængt »en fjollerbåt« i os alle.
Anmelderens frodige karruselskum kastede mig svirrende mod udsyn og utryghed.
Nu har jeg hørt om bogen.
Nu vil jeg også læse den.
E. Helger
Fredensborg

Mellem uvidenhed og racisme
Grænsen mellem holdninger, som står for hhv. uvidenhed og racisme, kan være flydende, hvilket William Hempels, (WH), indlæg »Historien gentager sig« 26. april, er et skoleeksempel på.
WH undrer sig over, »at Europas jøder frivilligt forlod deres hjem for at gå til arbejdslejrene.«
WH er her på højde med Hitlers demagogiske enfoldighed udfoldet i Mein Kampf. Hitler hævdede bl.a. at »jøderne lider af absolut mangel af enhver sans for selvopofrelse, som udtrykker sig i deres krysteragtighed«. WH er dejligt uvidende om, at de mest heltemodige oprør mod det nazistiske barbari netop var foretaget af jøderne. Opstanden i Warszawa-ghettoen i april 1943 var den første lokale folkelige opstand mod nazisterne i hele Europa. Overalt i Europa kæmpede jøder som partisaner. I den slovakiske og den jugoslaviske partisanbevægelse var der hhv. 2.500 og 2.000 jøder. Selv om jøderne kun udgjorde en procent af Frankrigs befolkning, bestod 15-20 procent af modstandsbevægelsen af jøder. I Hviderusland og Ukraine var de første partisangrupper jødiske.
Ved en FN-beslutning i 1948 etableredes en forholdsvis meget lille stat, Israel, som dagen efter uafhængighedserklæringen blev angrebet af de arabiske lande. Krigen i 1948 kostede 2.000 jødiske civile og 4.000 jødiske soldater. Der findes ikke i verdenshistorien et andet eksempel på, at så mange menneskeliv er blevet givet for at forsvare et så lille land. Men for WH, ligesom for Hitler, har jøderne ikke mod og styrke at kæmpe for deres liv!
Leopold Galicki
sociolog

Kampen mod GMO er ikke slut
Martin Lidegaard proklamerer den 29. april, at GMO-moratoriet er »ophørt« i EU. Årsagen er, at EU-Kommissionen nu vil tvinge Danmark til at indføre GMO-majs. Det ville dog være mere korrekt, hvis Martin Lidegaard havde skrevet, at EU-Kommissionen og Det Radikale Venstre ønsker, at GMO-moratoriet bliver ophævet – for kampen er nemlig langtfra slut. I Danmark er der i øjeblikket er flertal bestående af Enhedslisten, SF, S og DF, der ikke vil tillade GMO. Desuden er et stort flertal af befolkningerne i hele Europa imod GMO-fødevarer.
EU-kommissionen ønsker at benytte sig af de helt absurde demokratiske tilstande i EU, hvor ikke-folkevalgte bureaukrater i EU-Kommissionen kan tvinge EU’s medlemslande til at indføre GMO på danske og andre landes butikshylder, med mindre der er et flertal på to tredjedeles stemmer imod dette i EU’s ministerråd. Hvis ikke de demokratisk valgte politikere kan samle to tredjedeles flertal, så er det altså embedsmændene, der bestemmer. Dette er ikke en beslutningsprocedure, der ville være selv den værste bananrepublik værdig. Men det er åbenbart ikke noget, der giver Martin Lidegaard og Det Radikale Venstre søvnløse nætter.
Fordi der rent faktisk er et flertal mod GMO i EU, fordi EU-Kommissionen kun kan få sin vilje på grund af det kolossale demokratiske underskud i EU, og fordi de enkelte landes parlamenter i sidste ende kan vælge ikke at adlyde EU, så er kampen mod GMO slet ikke slut.
Rune Lund,
Folketingskandidat for
Enhedslisten

Send landsforræderne hjem
Hizb-ut-tahrir demonstrerer i danske gader. At en sådan bevægelse af reaktionære, formørkede fundamentalister kan samle hundredevis i Københavns gader, er skrækindjagende. Nu, hvor de stadig udgør en minoritet, taler de pænt til os. Men vil man håndhæve den danske tradition for saglig dialog, når man en dag udgør flertallet? Næppe. Alle muslimske lande er præget af fundamentalisterne – om det gælder Tyrkiet, hvor hæren holder dem nede, eller Iran, hvor de sidder i regeringskontorerne, har intet muslimsk land kunnet slippe for deres massive indflydelse på samfundet. Og nu – takket være en uoplyst indvandringspolitik – også i Danmark. Mens danske tropper styrter islamiske diktatorer, bekæmper fundamentalistiske oprørere og befrier tilfangetagne gidsler, opildner islams støtter i vore egne gader til kamp. Islams grænser er blodige – og overalt identificerer muslimer som hadets kultur. Overalt opfordres der – nu også i danske gader – til vold og tales der under påberåbelse af mindretalsrettigheder for indførelse af en islamisk stat. Vi lever i dag som konsekvens af politisk naivitet med fjenden og et voksende antal ekstremister i vore egne rækker, i vore egne gader. Der må handling til, hvis ikke Danmark skal lægges i grus af samme hadefulde og fundamentalistiske galninge, som styrer Mellemøsten. Send Hizb-ut-tahrir ud af landet. De hører ikke til her. De er vore fjender. Send landsforræderne hjem.
Morten Messerschmidt
Folketingskandidat
for Dansk Folkepart

Åbent brev til udenrigsministeren
nÅbent brev til udenrigsminister Per Stig Møller: Irene Khan, international generalsekretær for Amnesty International, har for nylig påpeget, at koalitionsstyrkernes drab på civile sker ustraffet. Der har været rapporter om mishandlinger og tortur, nogle endog med døden til følge. Mange er internerede uden rettergang.
USA har erklæret, at målet med invasionen i Irak var at fremme menneskeretssituationen i landet. Men befolkningen er ikke vidne til en promovering af menneskerettigheder, men til dobbeltmoral, siger Irene Khan.
Irene Khan kritiserer EU-landene for at være konfliktsky i forhold til USA. Det gælder både i FN’s Sikkerhedsråd og i FN’s Menneskerettighedskommision.
Israels ministerpræsident Ariel Sharon føler sig ikke længere forpligtet af sit løfte til USA’s præsident George Bush om ikke at dræbe palæstinensernes leder Arafat.
52 tidligere ambassadører, højkommissærer og guvernører har sendt Tony Blair et brev med sønderlemmende kritik af Blairs støtte til USA’s linje i Irak og Palæstina-konflikten. De opfordrer Blair til at påvirke amerikansk politik i Mellemøsten, fordi de ser med stadigt større bekymring på den politik, der bliver ført.
Naturligvis kan også vi kun se med dyb bekymring på, hvordan den førte politik fra USA’s side med støtte fra den danske regering kun fører til øget had mod Vesten med terror som en naturlig følge.
Derfor retter vi en indtrængende appel til dig om at lytte til den kritik, som fremgår af ovenstående og vi kræver, at du arbejder på at ændre den følgagtige danske kurs over for USA.
Birgit og Geo Horn
Gandrup

Apropos Pittelkow.
Et apropos til Ralf Pittelkows nye bog. Ved tabet af flåden og bombardementet af Kbh. i 1807 begyndte kongeriget Danmarks deroute. Tabet af Norge ved freden i Kiel fulgte efter og kun ved den russiske tsars indgriben forblev Danmark dansk. (Tsaren ville
ikke acceptere, at arvefjenden Sverige fik total kontrol med indsejlingen til Østersøen). Nederlaget i 1864 cementerede forfaldet og reducerede et multi-etnisk kongerige til en navlebeskuende nationalstat, hvor »småt er
godt«. Vi fik senere Janteloven, og kun i randområderne af nationalstaten eksisterer der stadigvæk mandsmod. (For eksempel fik Bornholm aldrig en rigtig
rockerklub: Da Rønne-rockerne tog til Gudhjem for at vise flaget, blev motorcyklerne smidt i havnebassinet, rockerne fik bank og måtte søge tilflugt på den lokale politistation.) Senere under Anden Verdenskrig blev ydmygelsen total. Danmark var tæt på at blive behandlet som quislingenation på lige fod med Østrig: de danske ’tabstal’ var yderst beskedne og næsten pinlige i sammenligning med broderfolket i Norge, Folketinget begik grundlovsbrud med et forbud mod Kommunistpartiet (ingen blev
draget til ansvar), danske arbejdere var med til at bygge »Atlanterhavsvolden« samt forsyne Tyskland med landbrugsvarer, o.s.v. o.s.v. Hvis det ikke havde været for jødernes flugt til Sverige (der er en række tegn på, at interneringen af jøderne blev lækket af Best selv, da han ikke ønskede uro i DK) samt 10.000-20.000 meget aktive modstandsfolk, så var Danark blevet behandlet som Østrig. Det efterfølgende retsopgør blev lynhurtigt reduceret til en farce, og den dag idag er det kun udvalgte forskere, der har adgang til arkiverne. I Danmark tvangssteriliserede vi især evnesvage, men også f.eks. alkoholikere, helt op igennem 60’erne. Vi har lige siden vi meldte os ind i NATO kørt på frihjul med bl.a. fodnote politiken. Nu er vi en indvandrer-debat, der
i underlødighed kun kan sammenlignes med Le Pen og Haider, selv om vi har det mindste antal indvandrere i EU i forhold til befolkningen måske lige med undtagelse af Luxembourg og Østrig. Resultatet er EU’s mest strikse
udlændingelovdivning. Jeg kunne blive ved, men stopper her med
spørgsmålet: Hvad er det for en nationalfølelse, jeg skal tage alvorligt?

Anders Johansen
ph.d.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her