Læsetid: 9 min.

DEBAT

Debat
26. maj 2004


S og R er medskyldige
*Hvis ikke oppositionen herhjemme ønsker at blive stemplet som delagtig i tortur-skandalen, bør de forlange de danske soldater hjem hurtigst muligt.
Så længe vi selv leverer bødlens ofre, er vi også medskyldige i bødlens gerninger.

Bjarne Gårdsvoll, Kbh. V.

Guf for tomhjerner
*25 pct. af danskerne går ind for brug af tortur – den danske nationalkarakter er på vej fra relativ hensynsfuldhed (jf. den kendte plakat med ænderne, der spadserer over gaden, mens en betjent holder trafikken tilbage) og hen til kynisme og tolerance over for rå magtanvendelse (når bare det er ’de andre’, det går ud over). Kan en af årsagerne mon være den massive påvirkning fra voldsforherligende amerikansk underholdningsindustri, der svælger i den slags guf for tomhjerner?

Søren Blaabjerg, Hørning

Damebladet først
*I en kulturartikel 19. maj harcellerer Kristian Ditlev Jensen over »damebladenes verden«, hvis historier ofte er »hysterisk intetsigende, overfladiske og elendigt skrevet«. Den lange artikel refererer historier fra nogle verdens førende dameblade. Desværre heller ikke så meget mere. Analyserne af damebladshistorierne er sparsomme og i intetsigenhed selv på grænsen til at reproducere netop, hvad de kritiserer ved damebladene. Vores fornemmelse er, at dette karakteriserer en uheldig udvikling ved Information, især omkring kulturstoffet. Hvor blev de dybdegående artikler og temaer af? Hvorfor er i2 erstattet af en række mere eller mindre tilfældige klummer (f.eks. om lavtaljede cowboybukser)? Hvad med igen at tage fat på noget kulturstof, der batter.

Anne Smedegaard og Søren Beck Nielsen
København V

Drop rødvinen
*En socialdemokrat sagde engang, at "virkeligheden forsvinder ikke."
Ubehaget – ikke afskyen - ved globale regnestykker kan ikke gælde for et argument. Regnestykker af den slags handler om utilitaristisk etik, forsøg på at opstille nogenlunde objektive kriterier for, hvad man kan vælge i den knaphedssituation, der er al økonomisk, sociologisk og politologisk refleksions udgangspunkt. FN`s menneskerettigheder er også et forsøg på at opstille nogle objektive kriterier for omstændigheder, mennesker bør og ikke bør udsættes for i en verden uden himmel. Hvis det lighedsbegreb, som ligger bag tankesættet virkelig gennemføres med magt, vil mange lide. Udgangspunktet er muligvis forfejlet i forhold til moralsk stillingtagen; problemet er bare, at subjektive ubehag eller individers forstandige kategoriske imperativer intet ændrer ved handlingskonsekvensers indspundethed i uoverskuelige mangfoldigheder af situationers mangeldynamik. Alt, hvad ubehaget befordrer, er individuel retsind – og måske også handlen. Har Jørgen Steen Nielsen skippet rødvinen, solgt bilen, afvist lønforhøjelser? Det er vanskelige kalkuler at gøre sig: Men for at være på den sikre side bør Information droppe Iversens vinsider. Måske også teateranmeldelserne. Eller skønlitteraturen, for ingen i den moderne verden anno 2004 undslipper den dårlige samvittighed ved vellevnedet uden rødvinen og den sidste Gyldendaludgivelse om etisk livsførelse for hånden.

Søren Jensen
Aabenraa

EU og velfærden
*Hvordan kan Karen Riis-Jørgensen d. 18 maj slå til lyd for, at EU sikrer forbrugerne, når EU netop har vedtaget nye regler for markedsføring, som betyder voldsomme forringelser for den danske forbruger. Som forbrugere bliver vi nærmest overladt til lovløse tilstande. Hvilket gjorde, at Danmark stemte imod forslaget, men vi blev altså nedstemt.
Jeg har ikke noget imod billige priser, men jeg har noget imod, at hensynet til erhvervslivet går forud for hensynet til miljøet og forbrugernes sundhed.
Jeg mener, at velfærdssamfundet er truet af EU, bl.a. fordi landene i EU har konstante velfærdsforringelser, og fordi arbejdsløsheden i mange lande er faretruende høj. Kigger man på væksten, er det bemærkelsesværdigt, at Euro-landene har betydelig lavere vækst end de omkringliggende lande.
Charlie Ebbesen (CE) har (17 maj) ret i angrebet mod vores forbrugersamfund. Vi kan sagtens undvære nogle af vores goder, men ikke på bekostning af vores skattestyrede velfærdssamfund. Men når CE siger, at det er forbrugerne, der styrer verdensøkonomien, skal vi huske på, forbrugerne bliver stillet svagere og svagere, fordi EU ikke ønsker høje krav til mærkning af varerne mv. En vigtig forudsætning for den politiske forbruger er da netop, at man har mulighed for at se, hvad varen indeholder.

Rina Ronja Kari
EP-kandidat for Liste N

TV 2-afgørelsen og public service
*Den 21. maj fremfører Torben Krogh i en leder, at EU-kommissionen i sin afgørelse i TV 2-sagen om ulovlig statsstøtte skulle have omdefineret public service-begrebet. I dansk lovgivning omfatter public service et samlet alsidigt programudbud af såvel nyheder som underholdning, aktualitet, sport og kultur. Torben Krogh mener nu, at kommissionen i sin begrundelse for afgørelsen skulle have anført, at kun nogle af disse stofområder og programtyper er public service. Underholdning skulle f. eks. ikke være det.
Den samme opfattelse anførte TK også i orientering på P1 onsdag den 19. maj. Og Radioavisen var af samme opfattelse ligeledes onsdag den 19. maj kl. 16.
Men det er forkert – Radioavisen har dementeret sin egen historie torsdag den 20. kl. 16 og 17, og jeg håber også, at TK snart gør det.
Kommissionen skriver udtrykkeligt, at den accepterer den brede danske definition af public service. Jeg citerer fra kommissionens egen pressemeddelelse: »Kommissionen accepterer TV 2’s bredt definerede public service-fjernsynsopgave som en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse. TV 2’s public service-opgave består i at sende en alsidig blanding af programmer om kultur, sport, underholdning og nyheder på flere tv-kanaler«.
Der står ikke et ord om, at underholdning ikke skulle være en del af public service.
Derimod står der, at TV 2 har modtaget flere penge i statsstøtte, end stationen har anvendt til at producere public service-programmer for. Pengene er i stedet brugt til at oparbejde en fri egenkapital på 478, 5 mio. kr. ved udgangen af 2002 – og det behøvede stationen ikke, efter EU-kommissionens opfattelse. Kommissionens afgørelse er derfor ikke et angreb på public service, således som vi har defineret det i dansk lovgivning. Tværtimod.

Frands Mortensen
professor

Blinkende appelsiner
*Engang i 1960'erne blev iværksat en forskning i trafikulykker »med særligt henblik på de samfundsøkonomiske omkostninger«. Og selvfølgelig stod cost-benefit, ny og moderne, højt på dagsordenen.
I samme år havde man i centrale dele af København, ud for særligt befærdede fodgængerovergange forsøgsvis opsat, hvad man kaldte ’blinkende appelsiner’. Det var orange-gult-farvede, kugleformede, ca. fodboldstore lamper, der blinkede døgnet rundt. Formålet med projektet, der blev behørigt præsenteret ’i pressen’, var naturligvis, at mindske antallet af ulykker i fodgængerfelter.
Og budskabet gik utvivlsomt ind hos de fleste trafikanter.
Men en undtagelse var en del i gruppen ’aldersrentenydere’, datidens folkepensionister. For nogle trådte nu mindre opmærksomt, men åbenbart mere fortrøstningsfuldt ud i de zebrastribede felter. Og nogle blev naturligvis slået ihjel. Og det var jo ikke så godt. Og dog. For nu havde man jo cost-benefit. Og dens analyseresultater var klare og uimodsigelige: Hver gang en folkepensionist bliver slået ihjel i en trafikulykke, er det en samfundsøkonomisk gevinst. Han/hun skaber ingen produktion, men er kun og alene en samfundsøkonisk omkostning.
Dengang rådede fornuften. Men jeg videregiver disse historiske informationer til hr. Lomborg, der formentlig her kan øjne et nyt ’videnskabeligt’ og rentabelt projekt – opsætning af blinkende appelsiner.

Bent Jørgensen
Gladsaxe

Sexualisering af det offentlige rum
*JuniBevægelsen eller rettere én ... måske to kandidater fra Junibevægelsen har den 22.-23. maj indrykket en annonce i Information. Det drejer sig om Charlotte Walkusch og Bent Hindrup Andersen. I annoncen står bl.a.: »Vi siger ...«, hvor Bent Hindrup formodentlig taler på vegne af begge.
Et lille afsnit handler om både at være kritisk over for EU og arbejde aktivt i EU-parlamentet. Det kan Bent Hindrup, og til den ende har han udarbejdet en »lille pjece om, hvad der rent faktisk er gjort i EU-parlamentet i de godt 14 måneder, han har haft som medlem af EU-parlamentet.« Det må formodes, at der skulle have stået ’hvad han rent faktisk har gjort’. Det andet giver ingen mening. Men pjecen kan man bestille, hvis man er i tvivl eller ikke har fået stillet sin sult efter Bent Hindrups gøren og laden i JuniBevægelsen og EU-parlamentet.
Det ledsagende fotografi tager den troværdighed, der måtte være tilbage, når man har kæmpet sig igennem teksten.
En kælent smilende (ung) Charlotte Walkusch viser sin ene nøgne arm og sin tatoverede ryg – det nøgne ’resten’ må man tænke sig til, og en passende læderjakkeklædt, storsmilende (midaldrende) Bent Hindrup Andersen, hvis briller og frisure dog ikke lever helt op til macho-looket.
Spørgsmålet er nu: Skal hun sælge ham, eller skal han sælge hende?
Man kunne have fået en god gang humor ud af det umage par. Men det valg er ikke truffet her. Annoncen spiller på de mest fortærskede og kvindenedgørende klichéer.
Vi siger: Tak for kaffe, den er besk og hverken økologisk eller bæredygtig.

Annelise Ebbe
feminist for en bedre verden

Studenterpolitik er politisk
*Alt for mange studerende har givet op! Vi har overladt dagsordenen for universiteternes udvikling til de politikere, vi ellers nærer så stor mistillid til. De har fået lov at sætte en dagsorden, hvor vi studerende ikke bliver opfattet som mennesker. Vi er i stedet blevet produktionsfaktorer, der fungerende på markedsvilkår. Denne dagsorden er blevet sat uden nævneværdig klage eller debat fra os studerende. Vi er blevet vores egen værste fjende. Vi står i en situation i dag, hvor det nærmest er blevet umoderne at have en holdning eller tage stilling.
Det opfattes som problematisk at have en holdning, fordi det udelukker alle andre mulige holdninger. Mange føler, at det er sikrest slet ikke at have holdninger og dermed ingen form for bindinger. Uden en defineret holdning bliver vores selvopfattelse som suveræne individer, nemlig ikke reduceret, vi kan altid vælge til og behøver aldrig at vælge fra. Spørgsmålet bliver så om det tilvalg ikke er et tilvalg af intet?
I Frit Forum er vi ikke bange for at sige, hvad vi mener. Vi står ved vores socialdemokratiske grundværdier og idealer. Vi ønsker at udfordre det bestående, fordi vi tror på, at politik kan gøre en forskel. Frit Forums studenterpolitiske oplæg er et forsøg på at imødekomme et stigende behov for en sammenhængende politik på universitetsområdet.
I Frit Forum ønsker vi at genpolitisere universiteterne og genskabe den demokratiske debat, der i mange år har været fraværende. Universitetsmiljøet er blevet lullet i søvn i troen på, at studenterpolitik og politiske ideologier ikke hænger sammen. Frit Forum mener, at man som studenterpolitiker skal stå ved sine værdier.
Vi kræver, at universiteterne skaber bedre og lige muligheder for alle. Vi skal fortsætte med at bekæmpe sociale uligheder og skel. Universiteterne skal stadig spille en afgørende rolle i forhold til at bryde den negative sociale arv. Det er stadig alt for få unge fra ikke-akademiske hjem, der opnår at gennemfører en universitetsuddannelse.
Det er også helt afgørende, at der bliver skabt en større sammenhæng mellem rettigheder og pligter på universiteterne. Den enkelte studerende skal spille en større rolle i forhold til sit eget studieforløb. Den studerende skal opfordres og hjælpes til at tage mere ansvar for studievalg og reflektere over sit studieforløb.
Alt for mange studerende oplever i dag, at fem års studietid afløses af lige så mange års ledighed. Vi skal tænke i nye baner og skabe en langt bedre sammenhæng mellem uddannelses- og beskæftigelsespolitik. Vi skal gøre brug af isbryderordninger og praktik.
I Frit Forum mener vi, at der stadig er mange kampe at kæmpe. De problemer, vi som studerende oplever i vores hverdag, bliver ignoreret af både politikere og universiteter, men værst af alt af os selv. Det er vores kamp, og vi kan ikke forvente, at andre kæmper den for os, det er kun os der kan gøre en forskel.

Jens Jonatan Steen
Frit Forum Roskilde
RUC-studerende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her