Læsetid: 7 min.

DEBAT

21. maj 2004


Lillebror-syndromet
*Fogh kan ikke lide, når det antydes, han er halehæng til Bush. Næh-nej, vi besluttede helt selv, at vi ville sende soldater til Irak, uanset hvad andre lande anså for fornuftigt.
Den ultimative prøve på vor uafhængighed må komme, når vi ser, om Fogh vælger at vi skal blive i Irak, når USA trækker sig ud.
Hugo Bai Andersen, Haderslev

Mindre faglighed i gymnasiet
*Når regeringen vil gøre gymnasierne selvejende, lægger de op til konkurrence mellem skolerne. Erfaringerne fra handelsskolerne har vist, at fagudbuddet indskrænkes, fordi kun de mest populære fag som er økonomisk værrd at udbyde.
Samtidig viser samme erfaringer, at rammerne omkring skolerne forværres. Regeringens målsætning om mere faglighed i gymnasiet undermineres derfor, hvis planen om selveje gennemføres.

Laurids Hovgaard, gymnasieelev

En væsentlig skelnen
*Af artiklen ’Frivillig gruppesex eller overmagt?’ (18. maj) fremgår det at »sexolog og psykiater Birgit Dagmar Johansen er lodret uenig« med mig. »Hun mener ikke, at pornofilm eller erfaringer fra sexlivets udkanter uden videre kan føres ud i livet«.
Jeg er ikke på nogen måde uenig med BDJ, naturligvis kan de ikke det, hvilket jeg heller ikke har udtalt mig om. Hvad jeg har udtalt mig om er, at det er væsentligt at skelne mellem juridisk holdbare facts, snusfornuft og moral, når man vil dømme folk. Princippet om at enhver tvivl må komme den sigtede til gode må osse gælde i sager, der handler om seksualitet.

Per Holm Knudsen
psykoterapeut og sexolog

SR og miljøpolitikken
*En eventuel SR-regering efter næste folketingsvalg »vil forsætte Foghs politik«, skriver Inf. på forsiden lørdag d. 15. maj. De flytbare vælgere, som skal sikre et regeringsskifte, er ikke interesserede i »skattereformer, visionær europapolitik, ligestilling og miljø«, ræsonnerer AUC’s Johannes Andersen. Det er muligt at han har ret i sin analyse. Men alligevel har jeg ikke fantasi til at forestille mig en SR-regering forsætte den nuværende VK-regerings miljø- og fødevarepolitik. Aldrig før har vi haft en så natur- og miljøfjensk regering. Og man skal langt tilbage for at finde en regering så ukritisk over for landbruget. ’FødevareMINIster’ Mariann Fischer Boel ser tilsyneladende sin rolle som landbrugsindustriens advokat overfor Folketing og befolkning. Og ’miljøMINIster’ H.C. Schmidt lader som om han tror at miljø- og naturforvaltningen ligger bedst i kommunerne, som, ifølge ham, sagtens kan balancere hensyn til natur og miljø mod erhvervsinteresser. Han henviser oven i købet samme dag i Inf. til flere fugle i Vadehavet. Jeg vil gerne se H.C. Schmidt fremlægge dokumentation for en sammenhæng mellem en positiv bestandudvikling for sjældne danske dyre- eller plantearter og så VK-regeringens førte politik. Skadevirkningerne af VK’s natur- og miljøfjendtlige politik er vi først lige begyndt at se. Men de vil strække sig langt ud i fremtiden. Nej, et regeringsskifte kan kun føre til en mere grøn politik. Håbet er lysegrønt!

Hans Henrik Bruun
København N

Og hvad er meningen...?
*Jeg har aldrig fattet en lyd af ’Platuglen’ på bagsiden af Week-endAvisen forfattet af Ulrik Høy, indskrænkethedens og stupiditetens majestæt nummer 1. Det samme gør sig gældende med nu Informations svar på hr. Høys fug-leskræmsel, nemlig Jytte Hildens ’+ 60’ hver torsdag på Informations bagside.
Og på trods af en påtale i akkurat samme retning for nylig her inde i avisen i spalten ’Påtale’ ser det hele bare ud til at være blevet endnu mere grelt. Eksempelvis fremtures der torsdag 13. maj under overskriften ’At dykke efter lykke’ med et jubelidiotisk budskab i lalleglad selvgodhed – nej, hov, hvad var det dog, jeg fik skrevet, jeg mener selvfølgelig glade og positive skriblerier fra Jytte Hildens hånd – om bl.a forbrugets velsignelser hos en repræsentant for ældregenerationens nok så velaflagte del her i form af en endnu duelig dame i den modne alder, som må formodes at være rimeligt begavet. Tilmed rundet af den socialdemokratiske trend.
For det jeg ikke begriber, det er den skærende kontrast til resten af Informations nok så ædruelige linie inde i bladet. Så hvad er meningen? Er det et forsøg på at lade fisen i hornlygten forsøde torsdagens øvrige tilskikkelser? Eller hva’?

Aksel Ravn
Roskilde

Sms – forældrenes kors?
*Jesper Bo Jensens artikel om at unge sagtens kan sms’e og være til stede samtidig har fået kritiske kommentarer med på vejen. Her vil jeg godt lige forklare, for dem der ikke ved det (deriblandt mange forældre), hvordan det egentlig virker, når man fører en samtale via sms: Man skriver en sms, derefter skal den modtages, læses og besvares af den anden. Dette kan nemt tage fem min. hvor man altså er fuldstændig fri til at føre en samtale, spise etc. Også mens man skriver kan man sagtens følge med i en samtale. Det er rigtigt, som Hans-Jørgen Jensen-Wettlaufer påpeger, at man ikke kan spise med kniv og gaffel samtidig med, at man skriver en sms. Man kan godt spise bare med gaflen, men HJJW betragter måske også det som en krænkelse? Derimod kan det overhovedet ikke lade sig gøre at spise samtidig med, man taler, ergo er forældrene heller ikke nærværende i rummet spisning – som HJJW åbenbart betragter som et separat rum – når de vil kommunikere med deres børn. "Måltidsfællesskabet", som G. Sandemann Rasmussen kalder det, er det tale eller spisning? Hvis det er spisning er der under alle omstændigheder ikke nogen kommunikation at tilsidesætte, hvis det er tale, behøver det ikke være tilsidesat, blot suppleret.

Lisbeth Heidemann Simonsen
situide

Kistrup var cool
*Bare lige to kommentarer til Kristian Ditlev Jensens klumme om ’Litteratur’ den 14. maj: Det er tankevækkende, at Information i almindelighed og en kollega fra Kritikerlavet i særdeleshed fortsætter den af Jan Sonnergaard påbegyndte kampagne for at få mig fyret som anmelder på Weekendavisen (hvordan ellers forstå passagen om »den efterhånden årelange, vedholdende kritik af Lars Bukdahls litteraturkritiske niveau« og »redaktørens insisteren på at overhøre og bortforklare den«?).
Det er et sært synspunkt for et medlem af Brandespris-udvalget, at kritik af en kritiker bør resultere i straffeforanstaltninger, og det hører med til historien, at Ditlev Jensen til overflod selv har raset løs i læserbrevsspalterne over en mindre positiv anmeldelse.
Så vil jeg også gerne korrigere den patroniserende karakteristik af min afdøde kollega Jens Kistrups ’jugement’ som trist nok »gammeldags, langsommeligt, konservativt«, præget af mugne størrelser som »bred, dansk smag, folkelig erfaring, nationalhistorisk kontekst«.
Kistrup var en skarp og vittig, suverænt cool og moderne anmelder med et overmåde ironisk forhold til andres og egen borgerlighed.
Basta! Hvor er kritikken blevet af? spørger Ditlev Jensen, inden han giver sig i kast med at referere endnu en bunke udenlandsk kulturjournalistisk. Ja, hvor søren skulle han vide det fra?

Lars Bukdahl
kritiker på Weekendavisen

SVAR: Jeg har ikke til hensigt at få Lars Bukdahl fyret. Jeg mener bare, at Weekendavisen burde tekstredigere avisens artikler. I øvrigt har jeg aldrig »raset løs i læserbrevsspalterne over en mindre positiv anmeldelse«, men haft et par indvendninger af faglig karakter. Mine synspunkter harmonerer fint med, at jeg er ansat som kritiker på Information og sidder i Brandes-udvalget i Kritikerlavet. Hvis ikke kritikere skulle være kritiske – og indbyde til litteraturdebat – hvem skulle egentlig så?

Kristian Ditlev Jensen

Er Tyrkiet en islamisk stat?
*For nylig dystede konkurrenterne i det europæiske Melodi Grand Prix på scenen i Istanbul, men bag kulisserne foregik en alvorligere kamp for Tyrkiets nationale identitet.
Som bekendt består Tyrkiets befolkning på 70 mio. af 98 procent muslimer, og siden republikken blev grundlagt i 1923 af en visionær general, Mustafa Kemal, har der været en skarp adskillelse mellem religion og stat. Ethvert forsøg på at ændre Tyrkiets status som sekulær stat er blevet bremset af det magtfulde militær, sidst i 1997, da en islamisk ledet regering blev tvunget til at træde tilbage i et ‘blødt’ kup. Men siden den nye regering kom til magten i november 2002 har der i sekulære kredse været frygt for at AK-partiet under ledelsen af Recep Tayyip Erdogan ville stille uret tilbage, og gøre Islam til den dominerende faktor.
Den lurende mistanke om at AKP-regeringen, som har to tredjedele af pladserne i parlamentet, har en skjult dagsorden, viser sig nu at være velbegrundet. Partiet er styrket efter lokalvalgene i marts, hvor det vandt knap 42 procent af stemmerne, en fremgang på 8 procent i forhold til parlamentsvalget i 2002. Derfor har regeringen besluttet at benytte sig af situationen til at gennemføre en kontroversiel lov, der giver elever fra de såkaldte imam-hatip skoler, religiøse skoler, mulighed for at komme ind på universitet på lige fod med elever fra de normale skoler. Tidligere havde disse elever kun mulighed for at studere religion, men nu er vejen banet for dem til at studere alle fag, inklusiv statskundskab, således at de får adgang til landets højeste administrative stillinger. Spørgsmålet er om denne krybende islamisering kan give bagslag, da der findes en del modstand i EU-landene mod optagelse af en muslimsk stat, eftersom der findes 15 million muslimer i Europa i forvejen. Sidste måned kom USA’s udenrigsminister Colin Powell til at betegne Tyrkiet som en islamisk republik, men da der kom protester fra sekulære kredse i Tyrkiet, ændrede han hurtigt betegnelsen til »et meget, meget sekulært demokrati«. Desuden har formanden for Folketingets Europaudvalg, Claus Larsen-Jensen, i et interview med Zaman, Tyrkiets ledende islamiske avis, blåstemplet AKP-regeringen, når han erklærer at regeringen ikke har en skjult dagsorden, og at den indtil videre ikke har gjort noget for at true den sekulære stat.
Den tidligere franske premierminister, socialisten Laurent Fabius, advarer at tyrkisk medlemskab vil lamme EU’s beslutningsproces, fordi de vil være i stand til at blokere 70 procent af EU’s beslutninger. Derfor er det svært at undgå en mistanke om at den tyrkiske regerings sidste skridt viser AKP-regeringens sande ansigt, og at Tyrkiets medlemskab af EU vil være at åbne porten for den trojanske hest.

Robert Ellis
lektor

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu