Læsetid: 2 min.

De dyre gamle

Debat
27. maj 2004

Velfærd
Mit endnu ufødte barnebarn vil ifølge velfærdskommissionen få for 800.000 kroner mere i velfærdsydelser fra det offentlige i løbet af hele sit liv, end hun selv vil betale i direkte og indirekte skatter. Uholdbart, lyder det. Lav velfærdssamfundet om, tordner det via en ukritisk presse, som formentlig synes, det lyder som godt stof.
Man skal imidlertid ikke bruge lang tid på læsning af analyserapporten, der ligger bag, før det vælter frem med usikkerheder i prognoserne – og der skal da også en ualmindelig god krystalkugle til at forudsige – som Velfærdskommissionen gør – at hun de kommende små hundrede år vil betale 7,1 mia. kroner i skat, men få for 7,8 mia. kr. i velfærdsydelser (hvorledes Velfærdskommissionen beregner forskellen heraf til 0,8 mio. kr. skal være usagt).
Lad mig bare fremhæve en enkelt, meget væsentlig usikkerhed, som jeg ikke umiddelbart har set kommissionen selv fremhæve som en sådan – men som alligevel totalt kan vælte regnestykket.
Kommissionen skriver, at problemet sådan set ikke er, at der kommer flere ældre. Pensionister bliver nemlig også rigere som følge af pensionsopsparingerne, og de vil via skat og forbrug selv bidrage til at finansiere deres egne udgifter langt op i alderen. Næh, problemet er, at det er de ældste pensionister, der er de rigtig dyre for samfundet – i økonomisprog hedder det »dobbeltaldring«. Det er først, når du kommer i nærheden af de 80 år, du bliver en rigtig byrde. Og det er så her kæden hopper af, hvis jeg ellers har forstået argumentet korrekt. Det lyder nemlig, at vi om 20-30 år bliver mange flere i den alder, fordi gennemsnitsalderen stiger. Logikken er derfor – ifølge kommissionen – at når der bliver mange flere over 80, så stiger udgiften til disse proportionalt hermed. Mit spørgsmål er, om den argumentation holder? Min umiddelbare hypotese er – men den kan selvfølg elig være forkert – at når gennemsnitsdanskeren bliver ældre, er det fordi man bevarer sin sundhed i længere tid. Dvs. at det tidspunkt, hvor man bliver svagelig og samfundsbelastende rykker tilsvarende op i alder. Hvis denne hypotese er korrekt, stiger udgifterne til de ældste ældre ikke nær så meget, som kommissionen forudsætter, og så ryger hele regnestykket på gulvet.
Jeg ser meget gerne, om nogen kan give et svar herpå.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her