Læsetid: 4 min.

Makedonsk stabilitet frem for alt

Tilfredsheden i EU og USA med valgets resultat i Make-donien synes at være så udtalt, at de kritiske røster over forløbet af anden valgrunde synes helt at forstumme
Debat
4. maj 2004

International
I Makedonien synes den hidtidige socialdemokratiske premierminister Branko Crvenkovski nu at være sikker på at blive præsident, efter at han med 63 procent af de afgivne stemmer i anden valgrunde i onsdags klart vandt over den mere højreorienterede modkandidat Sasko Kedev.
Tilfredsheden i Bruxelles og Washington med både valgets resultat og vinder synes at være så udtalt, at de kriti-ske røster over forløbet af især anden valgrunde 28. april synes helt at forstumme.
Udsigten til at også Makedoniens præsidentvalg skulle udvikle sig til et serbisk valgscenarie med gentagne forgæves forsøg på at få tilstrækkeligt mange vælgere af hus var udtalt efter at første valgrunde den 14. april. De fire kandidater kunne kun i alt få 56 procent af de stemmeberettigede af hus. De to albanske kandidater blev som forventet hægtet af efter første valgrunde.
Trods fraværet af andet end makedonske kandidater i anden valgrunde skulle det angiveligt være lykkedes at få både makedonere og albanere til at møde frem igen og i et antal klart over halvdelen af de 1,6 million vælgere. Flere af de albanske partier ville ikke aktivt anbefale at stemme på hverken Crvenkovski eller Kedev fra VMRO-DPMNE, som er deres samarbejds-partner i oppositionen. Alligevel skulle det være lykkedes for den regerende partikoalition af socialdemokrater og det albanske parti DUI, der udsprang af den væbnede albanske oprørshær UCK, at få over 53 procent af de stemmeberettigede til at møde frem.
En politisk treenighed af den politiske elite i Makedonien, USA’s ambassade og EU synes at være tilfreds med, at stabiliteten i det lille Balkan-land ikke igen bliver sat på spil.
Resultatet er også i nabolandene blevet hilst velkomment, og udfordres kun af oppositionen. Kun antydningsvist betvivles det af de udenlandske valgobservatører. Oppositionen har erklæret, at valgsnyd og -svindel i anden runde af præsidentvalget havde et omfang, så valget bør erklæres for ugyldigt. OSCE, den europæiske organisation for samarbejde og sikkerhed, som forestod observationen af valget, karakteriserede på et pressemøde dagen efter, at fremødet ’angiveligt’ var tilstrækkeligt. Man ville ikke gå så langt som at erklære valget for ’fair og demokratisk’, men kun at det som helhed lå på line med OSCE’s valgkrav.
Mens EU, NATO og USA realpolitisk fokuserer på målet om stabilitet, synes OSCE – med opgaven at observere valget – ikke at ville deltage i koret om, at ’midlet helliger målet’ selv ikke når det gælder at sikre stabiliteten i Makedonien.
EU’s tilgang skyldes utvivlsomt, at det kun er tre år siden, at et væbnet albansk oprør i det nordlige og vestlige Makedonien pludseligt brød ud. Det tog omverdenen på sengen.

Freden lykkedes
Årtiers diskrimination af den albanske befolkningsgruppe, der i dag udgør lidt over 25 procent, blev forstærket i kølvandet på en makedonsk identitetskabelse efter den fredelige, selvudråbte uafhængighed i 1991. Grækenland, der ikke vil anerkende, at landet kalder sig Makedonien, forstærkede en makedonsk nationalisme, som i første omgang syntes at gå udover albanerne.
Makedonien var i 2001 meget tæt en borgerkrig. Mens EU ikke havde større held med sin fredsskabende profil og snarere fik krigen til at accelerere i andre dele af det tidligere Jugoslavien, havde Solana en heldigere hånd i Makedonien.
Med Ohrid-aftalen mellem den makedonske regering og både de albanske partier og den fremgangsrige befrielseshær UCK lykkedes det at få skabt fred. Afvæbning af de albanske oprørere gengældtes med anerkendelse af det albanske sprog, flere offentlige jobs til albanere og senest – legaliseret i februar – et
albansk-sproget universitet i den albanske højborg i Tetovo. Ohrid-aftalen gav afgørende indrømmelser, men aftalens implementering er sket så langsomt, at albanerne i stigende er blevet utålmodige.
For EU har det været vigtigt, at et præsidentvalg i utide ikke under nogen omstændigheder ville udfordre stabiliteten. Da Boris Trajkovski i februar blev dræbt ved et flystyrt under indflyvning til Sarajevo frygtede mange iagttagere, at tabet af arkitekten bag Ohrid-aftalen og den reformivrige præsident kunne udløse en politisk krise, der også på længere sigt ville kunne forsinke landets ’europæiske integration’, en omskrivning for et makedonsk medlemsskab af NATO og EU, som i marts modtog Makedoniens ansøgning.
Den relativt rolige valgkamp og afviklingen af både første og anden valgrunde samt nabolandenes hurtige lykønskning til den nyvalgte præsident synes at bekræfte, at valget ikke har udfordret stabiliteten i FYROM, den engelske forkortelse for den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, som Grækenland fortsat insisterer på er landets navn.
Nok hører det også til valgdagens orden i Makedonien, at et medlem af parlamentet med bevæbnede ledsagere dukkede op og afbrød valghandlingen i anden valgrunde, men langt de fleste steder afvikledes valget ikke alene fredeligt, men også med så begrænset valgsnyd at det virker sandsynligt, at Crvenkovski vandt over Kedev.

Afvisning af klager
Men kigger man nærmere på tallene synes det at være et åbent spørgsmål om deltagelsen i anden valgrunde faktisk nåede op over de i valgloven foreskrevne 50 procent af de stemmeberettigede.
Antagelig må to-tre procent af de afgivne stemmer regnes for ugyldige. Herudover kunne OSCE’s observatører bl.a. berette, at man på ikke mindre end fire procent af de besøgte valgsteder havde oplevet såkaldt ballot-stuffing, dvs. at flere stemmesedler end lovligt er var havnet i stemmeurnerne, og mange identiske underskrifter fra vælgere, der underskrev de i forvejen mangelfulde valglister.
Selv om begge kandidaters tilhængere ikke lokalt holdt sig tilbage og nok var lige gode ud i valgsnyderi bliver det afgørende om – og i givet fald hvor mange steder – den centrale valgkommission vil give klagerne medhold.
Den konsekvente afvisning af oppositionens klager allerede efter første valgrunde tyder ikke på, at klagerne vil få medhold i et omfang, der vil kunne drage den angivelige valgdeltagelse i tvivl.

*Tue Magnussen er kommunikationskoordinator på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her