Læsetid: 3 min.

Det paradoksale liv

Et samfund, der er blevet omnipotent, undergraver selv sin egen almægtighed, det vil sige, at det har sig selv som sin værste fjende
11. maj 2004

Kommentar
Det moderne liv er paradoksalt. Vi har travlt med løse de problemer, der opstår, fordi vi har så travlt med at løse vores problemer.
Lyder det indviklet? Ikke hvis man læser danske dameblade. Et af dem, Alt for Damerne, lancerede for nylig et tre-ledet slogan: De to første led lød: »Smid væk! Ryd op!« Det vil sige: Reducer kompleksitet. Men hvad var så tredje led? Lev enkelt? Nej, tværtimod: »Kom videre!« Målet med at reducere kompleksitet er altså forandring og fornyelse, dvs. mere kompleksitet.
Alt for Damerne står ikke alene med denne forkærlighed for paradokser. Også kilder, som tilskrives et langt højere niveau af seriøsitet, deltager i koret: »I vor tids samfund forandrer alt sig«, »de store fortællinger er døde«, »alle forstiller sig«, lyder et sortiment af vor tids socialfilosofiske slogans. »Paradoksi er vor tids ortodoksi«, skrev Niklas Luhmann sarkastisk på en af de sidste sider af sit afsluttende storværk, Die Gesellschaft der Gesellschaft.
Alle disse udsagn opfylder definitionen på paradokset og rammes derfor af dets forbandelse: At de dementerer sig selv. Alt forandrer sig – undtagen åbenbart at alt forandrer sig. Alle store fortællinger er døde – undtagen tilsyneladende fortællingen om de store fortællingers død. Alle forstiller sig – undtagen, må man formode, ham eller hende der ikke alene har gennemskuet forstillelsen, men også ønsker at gøre andre bekendt med den. Når mennesker, som i den mindeværdige film The Life of Brian, samles i massedemonstrationer eller i indkøbscentre, lyder det unisone råb: »Jeg er unik«. Undtagen naturligvis fra hin enkelte, der træder ud af massen og tilkendegiver: »Jeg er ikke!«
Men hvad er et paradoks? Paradokset kan defineres som et udsagn, som dementerer sig selv. Hvis udsagnet er sandt, er det falsk. Årsagen er, at udsagnet er autologisk, hvilket vil sige at det producerer sine egne præmisser. Sådanne udsagn har to muligheder: De kan være paradoksale eller de kan være tautologiske.
Tilsvarende kan »paradoksi« defineres som en tilstand, der er paradoksal. Et paradoksalt samfund er derfor et samfund, der producerer sine egne præmisser. Det kender vi fra begrebet »risikosamfund«, ligesom vi kender det fra velfærdsstatens problemer og fra idealet om »selvdannelse«. Et risikosamfund er et samfund, der producerer de risici, som det skal afhjælpe, og som i afhjælpningen af risici producerer nye risici. Med et aktuelt eksempel forstår man, at de mest risikable æg at spise er æg fra økologiske høns, dvs. høns hvis sundhed man har gjort det yderste for at fremme. En velfærdsstat er en stat, der skaber sine egne velfærdsproblemer, blandt andet fordi det sikreste resultat af velfærdsstatens ydelser er velfærdsforventninger, som den ikke selv kan leve op til. Det selvdannende individ er det endelige resultat af idealet om individuel frihed, for det er et individ, der danner sig selv ud af sig selv, dvs. sig selv af sine egne forudsætninger. Alt dette kan sammenfattes i modebegrebet »stress«, for den vigtigste årsag til stress er, at man ikke kan håndtere sit stress. I så fald står man jo nemlig med et selvskabende, dvs. uløseligt problem.
Bag disse små paradokser ligger et stort paradoks: At et samfund, der er blevet omnipotent, selv undergraver sin egen almægtighed, dvs. har sig selv som sin værste fjende. Jeg har allerede nævnt velfærdsstaten og risikosamfundet. Det globale eksempel er, i Jürgen Habermas’ jargon, »den velmenende unilateralisme«, fordi den »…er grundlæggende mangelfuld med hensyn til procedurer for legitim beslutningstagen.« Eller udtrykt på normaldansk: USA er som – antageligt velmenende – global ordensskaber blind for sin egen blindhed.
Der er små og store paradokser. De store er livsfarlige. Hvis man ikke træder ud af deres tryllekreds, er de som andre paradokser uløselige.
Boks: Nils Mortensen: Det paradoksale samfund. Hans Reitzels Forlag 2004.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu