Læsetid: 2 min.

Sukker-priser

10. maj 2004

Af Kaj Lund Sørensen
planteavlskonsulent, medlem af Mellemfolkeligt Samvirke

Verdens 49 fattigste ulande har bedt EU om ikke at ændre sukkerpolitikken. Det er viceformand i Dansk Landbrug, Henrik Høegh, der forfægter denne fremstilling i flere medier.
En lille gruppe af de allerfattigste lande har opnået særligt favorable vilkår: De har mulighed for at eksportere sukker til EU til meget gunstige priser. Der er dog foreløbig kun tale om ganske små kvoter. Landbrugsrådet har nemlig sørget for, at de ikke får fri adgang før 2009.
Er det vanskeligt at forstå, at nogle af disse fattige lande gerne vil beholde deres lukrative sukkerordninger? Disse sukkerproducenter er i præcis samme situation som Henrik Høegh og de andre sukkerroedyrkere på Lolland: De er kommet på støtten, er blevet afhængige af den, og det vil gøre ondt at komme på aftrapning.

Svagt argument
Henrik Høegh skriver, at EU »står som beskytter af de fattigste landes sukkerproduktion«. Det reelle budskab er, at man ikke skal ændre på EU’s dyre og protektionistiske landbrugsordninger for at hjælpe de fattige lande, fordi det vil så gå ud over nogle af de allerfattigste lande, der har særordninger. Men det er et ubegribeligt svagt argument. Hvis EU åbner sine markeder og afskaffer mængdebegrænsningerne, vil det tilgodese en meget større gruppe udviklingslande, herunder også nogle af de allerfattigste.
Hvis der er et reelt ønske om at hjælpe den lille gruppe lande, der kommer i klemme med deres eksport, kan det løses med en tidsbegrænset præferenceadgang. En anden mulighed er at kompensere dem i en overgangsperiode, fordi de mister specielle fordele: En ubetydelig lille brøkdel af de 785 mia. kr., som EU’s landbrugspolitik koster, vil være nok.
Henrik Høegh fremhæver også, at »EU aftager 85 procent af Afrikas landbrugseksport.« Men tallet siger intet om EU’s faktiske import målt i mængder eller værdi. Importen er lille og begrænset til bestemte varegrupper, der ikke konkurrerer mod EU’s egne landbrugsprodukter. Henrik Høegh argumenterer ikke for at »beskytte de fattigste«. Han beskytter kun sine egne medlemmers privilegier.

De riges toldmure
Udviklingslandenes eksport af landbrugsvarer er faldet fra 55 procent af den samlede eksport i 1981 til 10 procent i 2001. En af årsagerne er, at udviklingslandene ikke kan trænge igennem de rige landes toldmure og tekniske handelshindringer. En anden delforklaring er at eksportstøtten har slået prisincitamenterne i stykker i mange udviklingslande, og det kan simpelthen ikke betale sig for bønderne at dyrke jorden.
Et land som Mozambique har gode klimatiske forhold for sukkerdyrkning, men takket være EU’s eksportstøtte er der ikke grundlag for at investere i sukkerproduktionen. Mon Henrik Høegh også har hørt Mozambique og de andre 48 fattigste lande bede om, at EU fortsætter med at dumpe sukker på deres markeder?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu