Læsetid: 3 min.

Dette århundrede bliver de ældres sekel

I den demografiske udvikling skal vi være parate til bl.a. at kompensere over for de samfund, vi tiltrækker arbejdskraft fra
2. juni 2004

Kommentar
Det 21. århundrede vil især tilhøre de ældre. Et århundrede, hvor hele samfundet vil blive påvirket af den stigende levealder. Vi konservative er klar til den nødvendige forandring, for at kunne bevare vores velfærdssamfund.
Vi kan forvente, at levetiden forøges imellem 10 og 20 år i det 21. århundrede. Erhvervslivet vil skulle omstille sig til at levere ydelser og produkter til en helt anden gruppe borgere. Vigtigst af alt skal det indrette sine arbejdspladser til at kunne rumme det stigende antal seniorer. Arbejdsmarkedet vil tørste efter arbejdskraft på grund af de mindre ungdomsårgange. De ældre vil blive en eftertragtet gruppe af forbrugere.
Ældreantallet vil på verdensbasis vokse fra 600 mio. til knap to mia. individer over 60 år i løbet af de næste 50 år. I den samme periode vil den samlede befolkning vokse fra seks til ni mia. mennesker. Antallet af ældre vokser til over tre gange så mange som i dag svarende til ca. 21 procent af hele jordens befolkning. Men denne vækst er ikke ligeligt fordelt, og derfor skal landene hver især tilpasse sig udviklingen.
I lande som Italien, Spanien, Tyskland, Japan og Østeuropa vil aldringen få den største effekt. Det øvrige Europa og USA, der allerede har opbygget pleje-, behandlings- og pensionssystemer, vil ikke blive berørt på samme måde. Store dele af Afrika og Latinamerika vil mærke aldringen i et langt mindre omfang. Desværre er mange af de lande som vil være mest berørt af aldringen ikke på forkant med situationen.
Derfor et det vigtigt, at vi finder en samlet global løsning på fremtidens generationsudfordringer. Især kapitalbevægelserne vil få en markant effekt. Kommende generationer vil kunne få opbygget en fordring på oversøiske investeringer. Men vi i den vestlige verden må vælge: Kan vi acceptere at vi bliver rentemodtagerlande og så være afhængig af produktionen i andre lande? Kan de respektive lande i Asien, Latinamerika og Afrika acceptere dette?

Tænke frem
Der findes et andet alternativ! Vesten trækker produktionen til sig og importerer den nødvendige arbejdskraft, som er afgørende for en fortsat vækst i økonomien. Vælger vi denne model, da må vi være parate til at investere den nødvendige mængde ressourcer til integration. Derfor skal der laves en sammenhængende politik på dette område. Derudover skal vi være parate til at kompensere de samfund, som vi tiltrækker arbejdskraft fra.
Det er afgørende, at politikerne tager befolkningspolitik mere alvorligt. Vi er nødt til at finde veje til at stabilisere befolkningsudviklingen, for at vi på længere sigt undgår disse store udsving i demografien. Vi må tænke endnu længere frem! Har vi fået tilrettelagt pensionspolitikken ordentligt?
Betragter vi arbejdsmarkedet, så ligger politikere og samfundet, som vi har redt. For at signalisere handlekraft og tækkes vælgerne har man etableret tidlige tilbagetrækningsordninger. Især har dette været anvendt i tider med høj arbejdsløshed, f.eks. efterlønnen. Det fik befolkningen smag for, og disse ordninger blev permanente – især i borgernes bevidsthed. Det er en nødvendighed for den fremtidige produktion og velfærd, at seniorerne fortsætter, så længe de har lysten og evnerne på arbejdsmarkedet. Sådanne tiltag vil udsende de påkrævede signaler til de ældre om, at samfundet igen har brug for dem.
Der skal dog også finanspolitiske foranstaltninger til, for at samfundet kan håndtere de stigende udgifter i forbindelse med, at forsørgelsesudgifterne vil stige. F.eks. skal flere personer i den arbejdsduelige alder transfereres fra forsørgelse til beskæftigelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu