Læsetid: 3 min.

Angst, frygt og selveje

Var der Søren Kierkegaard selv, der ’opfandt’ den genstandsløse angst – eller var det blot Kierkegaard, der gav modernitetens nye fænomen et præcist navn?
Debat
18. juni 2004

Kommentar
Sprogmanden Lars Brink spurgte mig for nylig (åhja, kendte mennesker beder mig jævnligt om bistand, tag ikke fejl) om, hvorvidt Kierkegaards berømte skelnen mellem den genstandsløse angst og objektrettet frygt er hans eget påfund – eller om Kierkegaard heri følger en filosofisk tradition.
Jeg blev ham svar skyldig, men efter nogen tid vendte han tilbage.
Selv hvis Kierkegaard digter, så må han intuitivt have fundet et eller andet overbevisende sprogligt "håndtag". Og Lars Brink havde fundet det: For mens vi ikke kan bruge ordet "frygt" uden i samme åndedrag at nævne frygtens genstand (frygt for ...), så tillader sproget os at tale om "angst" uden nødvendigvis også at angive angstens genstand. Omtrent ligesom som vi gerne må kalde en person "Lars" uden at angive efternavnet – hvorimod "Lars von" kræver et efterfølgende "Trier". Brinks analyse er nu, at Kierkegaard heraf har draget den fejlslutning, at ordene "angst" og "frygt" følgelig måtte betegne to forskellige tilstande. For det er jo klassisk at så snart vi går på afstand af ordenes daglige brug og objektiverer dem, bliver vi let fremmedgjorte – omtrent som når vi gør tiden til objekt.

Sproget bereder indsigt
Ordet "angst" vil dog nok være mere nærliggende for personer med introspektive tilbøjeligheder – lige som der faktisk er god fænomenologisk grund til at skelne mellem klassisk frygt og fritsvævende ængstelse. Men Brink har ret i at det er lettere at opdage denne forskel hvis allerede sproget har forberedt det. I så fald bruger Kierkegaard altså en udvendig sproglig forskel som anledning til begrebsligt at udmejsle hvad hans intuition har vejret, med hans egen eksistentielle vånde som afsæt. Man kunne da formulere Brinks analyse sådan, at Kierkegaard har været så heldig, at hans fejlslutning angående ordenes forskellige betydning har gjort det lettere for ham at opdage og formulere nævnte fænomenologiske skel – og derfor bruges ordene "angst" og "frygt" i dag vitterlig ofte forskelligt.
Det næste spørgsmål er så om ikke den genstandsløse angst har fandtes før, og hvorfor den ikke er blevet beskrevet. Jeg blev klogere på det spørgsmål ved at læse Thomas Bredsdorffs bog "Den brogede oplysning". For ifølge den udmaler allerede digteren Johannes Ewald uforløste tilstande af eksistentiel ambivalens – svarende til Kierkegaards beskrivelse af angstens dobbelthed af frastødning og tiltrækning 50 år senere.
Men modsat den introverte Kierkegaard er Bredsdorff oplysningsmand og ser de to skribenters vånde i historisk belysning. For netop på Ewalds tid florerede de revolutionerende nye tanker om individet som sin egen lykkes smed, frigjort af slægten, arven og traditionen: kort sagt den "atomare" frihed, hvis bagside netop er den eksistentielle angst. Og Bredsdorff refererer samtidige rapporter om mange fæstebønders fortvivlelse da de blev tvunget af progressive grever med moderne økonomiske ideer til som selvejere at flytte deres huse fra det trygge gamle landsbyfællesskab ud på hver deres isolerede parcel.

Angst slår igennem
Når den genstandsløse angst først nu bliver beskrevet, kan det således være fordi den først nu slår igennem som almindeligt træk. For selv om allerede Jesus lærer os at sætte gudsforholdet over slægt og samfund, så har det eksistentielt frisatte individ selv blandt de kristne reelt været undtagelsen: De fleste var jo kristne og behøvede derfor ikke – modsat visse fritænkere – at bryde med slægt og venner for deres tros skyld; og kontroversielle retninger dannede menigheder med desto mere intime fællesskaber. Bredsdorff kan derfor have ret i, at frihedens angst slår igennem da det isolerede selvansvar bliver normen, og da reelle valgmuligheder på egen risiko bliver alment historisk vilkår.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her