Læsetid: 2 min.

Baumann eller Baumann

Vanskeligt at forholde sig til Georg Metz’ kritik, når han ikke konkretiserer det, han kalder visse-vasse-hir-hir
10. juni 2004

Kommentar
Georg Metz beklager sig i en leder den 3.juni over P1, som angiveligt skulle have udskiftet det »humanistisk-kritiske, oplysningsorienterede grundkoncept« med »det ytringsfrihedsbegrænsende, éndimensionerede og ensrettede medieideal, der umiddelbart må tolkes i den borgerlige modstand mod oplysningsforestillingerne«. Kvalitetsradioen er ifølge Metz erstattet af »et snikke-snakke-hygge-nygge-putte-vissevasse-hir hir-hvad-følte-du-grødomslagstapet, der ikke er til at holde ud«.
Metz nævner ingen eksempler på hvilke programmer, det er, han sigter til. Det gør det lidt svært at indgå i en dialog. Jeg har gennemgået P1s program den pågældende dag for at se, om jeg kunne genkende Metz’ billede af kanalens deroute. Er det morgenens tre timers nyheder og journalistik, han sigter til? Eller Poul Friis, som denne torsdag havde en samtale med Lomborg om Copenhagen Consensus? Er det Koplevs Krydsfelt? Eller det efterfølgende portræt af den 85-årige Edith Reske-Nielsen? Eller er det Nyhedstimen kl. 12-13 med Radioavisen og Debatsektionen, hvor medlemmer af Værnepligtrådet fortalte om virkningerne af tortur af krigsfanger? Kunne det være eftermiddagens reportage fra Friland – det økologiske boligprojekt på Djursland? Eller montagen om 300 politisk bevidste unges ambitioner i organisationen Danske Skoleelever? Eller Estrid Anker Olsens udsendelse om magtens sprog i danske virksomheder? Eller P1s retspolitiske magasin, hvor Venstres ordfører Ulrik Kragh og Fristadens talsmand Peter Post drøftede Christiania-loven?

Skylder undskyldning
Metz’ leder blev trykt samme dag som det klassiske P1-program Orientering udvidede til to timer – med historier om GMO (Karen Hjulmand), Chalabis fald (Lars Møller Rasmussen), CIA og George Tenet (Tage Baumann), om Iraks fagforeninger (Niels Lindvig) – og et interview med sociologen Zygmunt Baumann. Derefter fulgte nyheder fra Grønland og Kulturnyt med reportager om musiklivet i Grønland og Norge, før Eksistens bød på en intens samtale med idéhistorikeren og bevidsthedsforskeren Jes Bertelsen.
Jeg har svært ved at genkende Metz’ billede af »ruin« og »det finale farvel til kvalitetsradioen«. Hvis det er de nævnte medarbejdere og medvirkende, han har i tankerne, når han taler om »visse-vasse-hir-hir-hvad-følte-du-grødomslagstapet«, skylder han dem en undskyldning. Hvis ikke skylder han at fortælle, hvor han ser problemerne.
Som en levende engageret radiokanal skal P1 tåle kritik og modsigelse. Om den interne efterkritik siger vi sommetider, at den skal være »kærlig, konkret og konstruktiv«. Jeg forventer ikke Metz’ kærlighed, men ville ønske, at han ville være mere konkret. Det ville gøre den mere konstruktiv end de generaliserende sammenkædninger med regeringen, folketingsflertallet, EU-kommissionen, ’magthaverne’ og tidsånden. Det er meget morsomt at læse om radioledelsens »dialektiske bedemølle«, men uden eksempler og belæg ligner det hele blot en »depressiv trædemølle« for nu at blive i Metz’ sproglige boldgade.
Historikeren Hans Vammen omsætter den 4.juni sin kritik af P1 til en opfordring om boykot af kanalen grundlovsdag. De, der måtte have fulgt hans opfordring, gik glip af både klassiske og nyere P1-programmer – som Mennesker og Tro, Refleks, Tværs og montagen, samt Hardisken, Dokumentaren, Eksistens, Principia, Agenda og Politisk Debat – og en halv snes andre eksempler på, hvad jeg fortsat ser som gedigen kvalitetsradio.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu