Kronik

Dalila – en såkaldt femme fatale

Manden ønsker at overgive sig til kvinden, men er bange for at blive tilintetgjort af hende - og mange år senere tog Tom Jones hævn for Samson...
Debat
10. juni 2004

Kronik
Why, why, why Delilah? My, my, my Delilah. Forgive me Delilah, I just couldn’t take anymore.
Tom Jones

Navnet Dalila er gennem tiderne blevet brugt til at beskrive en femme fatale, og manden (det kan kun have været en mand), der skrev Tom Jones’ sang, brugte dette faktum, da han fortalte historien om den utro kvinde, der myrdes af sangeren. At kvinden naturligvis (med det navn) selv var ude om det, undskylder sangerens handlinger og får os til at holde med manden – der er en morder – i stedet for kvinden – offeret.
Men er det korrekt, når eftertidenkalder Dalila for en femme fatale? Og hvad ligger der bag dette billede?
Bibelen er den mest indflydelsesrige bog i den kristne verden. Den påvirker med hensyntil, hvad vi anser for moralsk korrekt eller forkert. Den er imidlertid mandschauvinistisk og giver unuancerede billeder af kvinder som enten luder eller madonna. Det er derfor vigtigt at stille spørgsmålstegn ved de værdier, der optræder i dens historier.
Historien om helten Samson og kvinden Dalila illustrerer et af de typiske kvindebilleder, der optræder i Bibelen. Den har i dag nærmest mytisk karakter, men dette er baseret på en falsk forståelse af historien. Billedet af Dalila som femme fatale underbygges ikke af den bibelske tekst. Og forklaringen på konstruktionen af femme fatale-billedet skal søges hos manden snarere end hos kvinden.
Billedet er konstrueret af flere elementer, men først og fremmest af kvinden Dalilas identitet og hendes handlinger. Der er fire kvinder i historien om Samson. Hans moder og tre kvinder, som hver har et forhold til Samson - timnitten, den prostituerede og Dalila.
Moderen beskrives som klogere end sin mand. Det er hende, engelen kommer til for at fortælle om den forestående fødsel af Samson, og det er kun hende, der får alt at vide om sit kommende barn (om hans status, og hvilke forholdsregler han bør overholde). Den bibelske tekst understreger faderens uvidenhed ved dennes naive spørgsmål og angst. Men samtidig får man intet at vide om moderen, ikke engang hendes navn. Hun beskrives aseksuelt og får ikke engang lov til at ’kende’ sin mand før hun bliver gravid. Grunden til, at hun kan portrætteres positivt, er, at hun ikke er nogen trussel. Hun udfylder en rolle, rollen som moder.

De tre andre kvinder i historien står i opposition til moderen, og den bibelske tekst forsøger at samle dem i én og betegne denne ’den fremmede eller udenlandske kvinde’ (til forskel fra den israelske) ved at bruge de samme udtryk eller identiteter. Den fremmede kvinde bliver gennem Bibelen opfattet som farlig, og mænd advaret om at afholde sig fra dem. Det er derfor ikke så vigtigt at give oplysninger om de tre kvinder, fordi man allerede ved, at de vil medføre problemer.
Dalila bliver af mange opfattet som filister og prostitueret, men der er ikke nogen baggrund for det i teksten. Det er kun timnitten, der identificeres som filister (jødernes herskere og fjender). Den prostituerede bor i filistrenes territorium, men det er ikke ensbetydende med, at hun er filister. Dalila betragtes som filister, fordi hun tager imod penge fra dem, men derudover er hun ikke beskrevet som filister. Det faktum, at hun tager sig betalt, bliver set som bevis for, at hun er prostitueret. Men at læse de aspekter ind i den bibelske tekst er at blive narret af tekstens ideologi og acceptere, at kun israelske kvinder er respektable, mens udenlandske kvinder er forræderiske. Dalila kan derfor ikke beskrives som en femme fatale, da hun for det første ikke tydeligt identificeres som filister, og man for det andet jo ikke bare kan betegne alle filistre som farlige.

En anden måde, hvorpå de tre kvindebilleder forenes, er via bibeltekstens brug af de samme fraser i historierne. For eksempel Dalilas og timnittens måde at overtale Samson på. Timnitten plagede … ham med sin gråd,(14;17), mens Dalila plagede … ham hver dag med sine ord(16;16-17)
Hverken timinitten eller Dalila benytter sex for at opnå deres viden, så fortolkninger, der har fokuseret på brugen af sex, må derfor enten have set undertonerne, der ligger i teksten (som også forfatteren til Tom Jones’ sang), eller også har de læst deres egen forudindtagede mening ind i den. Timnitten bliver truet, mens Dalila bliver betalt for sine gerninger. De to kvinder er blot redskaber i filistrenes hænder, men de bliver alligevel opfattet som farlige. Men kvindernes farlighed er en illusion, da de tvinges til deres forræderi af mænd.
Et andet aspekt af historien, er Jahves indflydelse. Denne nævnes flere gange som årsagen til Samsons handlinger og er også grunden til, at Samson får sin styrke tilbage. Men hvis det er Jahve, der kontrollerer det hele, kontrollerer han også filistrene og dermed de to kvinder, timnitten og Dalila. Dette giver et helt andet perspektiv på kvinderne og deres rolle i historien, der også negerer idéen om den farlige kvinde.
Dalila er altså ikke en femme fatale, hvis man læser Bibelen korrekt. Hvorfor er hun sá blevet beskrevet således?
Advarselen til mænd om, at kvinder er farlige, er det mandlige synspunkt, men dette fortæller os mere om manden end om kvinden. Femme fatalen er en konstruktion, hvis fødsel og identitet skyldes den mandlige angst for kvinden. Den illustrerer mandens ønske om at overgive sig til kvinden, mens han på samme tidspunkt er bange for at blive tilintetgjort af hende. Og historien om Samson viser, hvorfor manden bør være angst. Samson engagerer sig følelsesmæssigt i timnitten og Dalila (men ikke i den prostituerede) og begge gange bliver han forrådt. At manden ønsker at overgive sig til kvinden underbygges af, at Samson fortæller Dalila sin hemmelighed på trods af, at han på det tidspunkt ikke kan være i tvivl om, at hun vil give den videre til filistrene.

Manden projicerer denne angst over på kvinden og opfinder den farlige kvinde – femme fatalen – som for eksempel sirenerne (der lokkede Odysseus), Salome ( der bad om Johannes Døberens hoved efter at have danset for Herodes) og altså Dalila. I et forsøg på at overkomme denne angst reducerer mænd kvinder til infantile, uselvstændige, følelsesladede individer, ude af stand til at påtage sig ansvar. Ved at se på kvinder på denne måde føler manden sig overlegen i forhold til kvinden. Men femme fatale-billedet er konstrueret af manden, og hvad dette undertrykker, er i stedet den skrøbelige konstruktion af den maskuline overlegenhed.
Problemet i den bibelske historie er, at Samson, som er manden par excellence, underlægger sig Dalila, og hans overlegenhed i forhold til hende udstilles som en illusion, da han tilfangetages. Resten af teksten kan derfor ses som et forsøg på fra forfatternes side at genoprette det mandlige image, og slutningen er en sejr for manden, idet han ved at ødelægge templet – trække støtterne indad (eller samle benene) – benægter sex.
At Jahve får æren af at have stået bag det hele reducerer både Dalila og Samsons ansvar for, hvad der sker. Men heltens liv er en stor pris at betale for at vedligeholde ideen om den mandlige overlegenhed.
Det er et paradoks, at den mandlige selvagtelse er afhængig af billedet af femme fatalen. Tom Jones giver med sin sang Samson mulighed for – mange år senere – at hævne sig over den Dalila, hvis historie jeg her har søgt at skildre, set fra hendes side.

*Sameena Matthiessen læser litteraturvidenskab. Hun bor og arbejder i England på The University of Manchester

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her