Læsetid: 9 min.

DEBAT

29. juni 2004


Flueknæppere
*60+ får pikhovedet frem
i hver en slapssvans.

Ivan Gullev, Frederiksberg

Hokus pokus
*Man kan ikke leve af Ingenting. Det hører man saa ofte, især af Præster.
Og just Præsterne gør dette Konststykke: Kristendommen er slet ikke til – og dog lever de deraf.

Søren Kierkegaaard
(fra "Øieblikket" Nr. 6, 1855)

Geografiundervisning
*Ifølge det nye kommunale Danmarkskort er Vejle en by på Fyn.
Til gengæld må Danmark så være en by i Rusland...

Wilfried Schuhmacher, Gadstrup

Slå ørerne ud, journalist
*Det var en slagkraftig bredside, Marie-Louise Kjølbye i Informations leder den 24. juni afleverede til den begrænsede formidlingslyst hos den danske forskerstand.
Når man som forsker kan gribes af tilbageholdenhed over for pressen, er en del af forklaringen, at man for ofte oplever, at få sine synspunkter tilbage i forgrovet eller decideret misvisende form.
Et relativt harmløst, men dog betegnende eksempel: Jeg blev hen under jul 2002 ringet op af en journalist fra Jyllands-Posten, som ville vide noget om Et barn er født i Bethlehem. Jeg fortalte blandt andet, at Grundvigs menighed brugte populære sangmelodier til flere af hans tekster. Noget af det trykte hun da også, men hun citerede mig derudover for, at man kunne synge salmen på melodien til I en kælder sort som kul, og som »jeg« tilføjede: »prøv selv«. Jo tak, prøv endelig. Et barn er født i Bethlehem har i bedste fald fire linjer per strofe, mens I en kælder sort som kul har otte. Hvad man skal synge i de sidste fire linjer er ikke helt klart. Nogen har formentlig fortalt hende, at man kan synge Grundtvigs adventssalme Blomstre som en rosengård på melodien, og det har så blandet sig i hovedet på hende.
Eksemplet er uskadeligt for alle andre end mig, der måtte gå rundt og gøre opmærksom på, at jeg ikke var blevet skør, men det viser en central fare, som gør forskere tilbageholdende. På grund af journalistisk lemfældighed kan man kan blive tillagt fejlagtige synspunkter til skade for sin anseelse og gennemslagskraft i de videnskabelige miljøer, eller man kan blive spændt for synspunkter, man ikke deler. Faren opstår i øvrigt ikke kun i forbindelse med interviews. Den er der også, når vi selv fatter tastaturet. Vi har alle oplevet, at forklaringer er blevet klippet i stykker af forhastede redaktører eller udstyret med misvisende eller aggressive overskrifter.
Hvis nu vi bekender vore synder og kryber til tastaturet, kunne I så ikke gøre os trygge og glade ved lidt mere konsekvent at slå ørerne ud, når vi faktisk forsøger?

Sune Auken
Brønshøj

Friedman vinder
*I et ægte demokrati må borgerne kunne vælge mellem flere forskellige retninger for den politiske udvikling. Men sådan kommer det ikke til at være i det EU, den nye forfatning lægger op til. I forfatningen grundlovfæstes nyliberalismen, så det politiske flertal i et givet EU-land, uanset politisk farve, må følge de nyliberale dogmer.
Dette er en opfyldelse af et længe næret ønske hos den nyliberalistiske ypperstepræst Milton Friedman, Chicago-økonomen, der i 1970’erne var økonomisk rådgiver for General Pinochets diktatur i Chile. Han foreslog for længe siden et grundlovssikret forbud mod alle andre former for økonomisk politik end den monetaristiske.
Da Friedmans økonomiske politik blev ført ud i livet i Pinochets Chile, Thatchers Storbritannien og Reagans USA blev den stadig anset for temmelig ekstrem. Men hvis EU-forfatningen vedtages, er nyliberalismen ikke bare blevet stueren, men en hellig ko på linie med presse- og ytringsfrihed.
Grundlovsfæstning af nyliberalismen er den endegyldig punktering af myten om, at EU er en politisk kampplads, og at det derfor er vigtigere at tale om højre/venstre, end for og imod EU. Med forfatningen skrumper EU’s politiske arena, som i forvejen er i babystørrelse, nemlig ind til det rene ingenting.
Det er nok naivt at tro, at man kan bringe Steen Gade og foreningen Nyt Europa ud af deres euronationalistiske rus. Men der er dog stadig håb om, at SF ikke ved sit landsmøde til efteråret vil støtte denne grundlovsfæstning af nyliberalismen.

Lars Henrik Carlskov
medlem af Enhedslisten

Besmittet af Bush
*Ellen Trane Nørby (V) har i Information den 14. juni tre budskaber:
*John Kerry har ret i, at Bush har ført den mest arrogante amerikanske udenrigspolitik i nyere tid. I modsætning til faderen er han ingen stor leder.
*Europa har heller ikke mange store statsledere. For eksempel er Chirac og Schrøder et par uforlignelige populister. Men der undtagelser:
*Vores egen Anders Fogh Rasmussen og Tony Blair er blandt de få europæiske ledere, der har haft visioner til at sætte en offensiv dagsorden i Europa og haft vilje til at forsvare vore værdier.
Ellen Nørbys budskaber strider imidlertid mod hinanden. Vor statsminister har givet uforbeholden opbakning til Bush, når denne insisterer på at enkelte lande har ret til at fortolke, hvorvidt Sikkerhedsrådets resolutioner er overtrådt, når Bush kalder Sikkerhedsrådet irrelevant, fordi han ikke kan få flertal til at gøre, som han ønsker, og når han går i krig uden mandat fra Sikkerhedsrådet.
Hvordan kan man undgå at se at Fogh Rasmussen er besmittet af Bush, – at han har ført den mest arrogante danske udenrigspolitik i nyere tid – at han er en dårlig leder?

Jørgen Nyboe
Kbh. Ø

Jeg gider ikke faxe
*Ditte Staun (DS) afviser den 24. juni al tale om, at Norges indflydelse på forholdene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde begrænser sig til at stå ved faxen og kopiere retsakter besluttet i EU.
I hendes optik er Norge mere frit og uafhængigt land end Danmark. Nordmændene kan eksempelvis sige nej til retsakter fra EU – det kan Danmark ikke, påpeger hun. Korrekt må man sige, fordi Danmark er en del af et mellemstatslig demokrati med overstatslige træk, hvor vi har haft mulighed for at gøre vores indflydelse gældende. Men som det er med love her til lands, så følger vi dem, når de er vedtaget af de politiske valgte organer.
Selvfølgelig kan Norge afvise retsakterne, men i så fald bryder de betingelserne for at handle med EU – f.eks. da retsakterne indeholder bestemmelser til beskyttelse af EU-borgerne ved krav til varernes beskaffenhed og indhold. Stemte Norge nej, ville de lukke døren for sig selv.
DS mener også, at norske repræsentanter med forslags- og taleret i komiteer og arbejdsgrupper under Europa-Kommissionen fuldt ud opvejer indflydelsen på lovgivning fra: 14 danske folkevalgte MEP’er i Europa-Parlamentet, danske MF’er i EU’s forsamling for nationale parlamentarikere COREPER og den danske regerings repræsentanter i diverse ministerråd.
Et fantastisk argument. Jeg er vokset op med, at jeg går ind og gør min indflydelse gældende, hvor der bliver besluttet forhold, der påvirker min hverdag. DS og Folkebevægelsen ser det åbenbart anderledes – og peger på, at det økonomiske udbytte af EU er lille for Danmark. Ja, fraregnet landbrugsstøtten er det da muligt. Men det er heller ikke det, som det handler om. Jeg vil have indflydelse på verden omkring mig – og da jeg bor i et lille land, mener jeg, at det bedst gøres ved at pulje min indflydelse i en større pulje – nemlig EU, så den samlede vægt bliver øget. Det kræver research, argumentation og kompromisvilje at få mine synspunkter frem i en større forsamling. Det er vilkårene på den politiske arena som EU – i stil med Danmark – er. Og det er jeg fuldt tilfreds med. Hellere kæmpe for mine synspunkter og øve indflydelse på EU-lovgivningen end at stå ved faxen sammen med Ditte Staun.

Kim Elmose
medl. af Arbejdsudvalget for Nyt Europa og medl. af Det radikale Venstre

Svensk modstand
*Information og Annegrete Rasmussens (AG) EU-jubel må siges at være uden grænser. Det er i øvrigt en interessant cocktail, at dække det britiske stof med en korrespondent, der har diametralt modsatte holdninger til EU end flertallet af den engelske befolkning.
Information har tilmed The Independent til samarbejdspartner, der ligeledes er klart EU-positivt, og som efter EU parlamentsvalget tendentiøst beretter om de østeuropæere, der har ladet sig ’lokke på afveje’ af racister og højreradikale EU-modstandere. De har åbenbart ikke evnet at fatte, hvilken lovende nyliberalistisk fremtid, der venter dem.
Information har ikke hæftet sig ved, at den EU-venlige svenske statsminister Göran Persson tabte EU-parlamentsvalget så eklatant, at Socialdemokratiet blev banket tilbage til det laveste stemmetal i næsten 100 år. Det nye tværpolitiske parti Junilisten (stiftet af erhvervsledere og økonomer i Stockholmsregionen) – som AG kalder populistisk – fik uventet tre repræsentanter i EU-parlamentet.

Niels Lundwall
Værløse

Kultur og struktur
*Allerede i 1920’erne skrev Carl Wessenberg-Lund: »Man har for økonomiske hensyn, der ofte er af meget lokal natur ofret betydelige nationale værdier, såvel af æstetisk og af kulturel værdi.« Han konkluderede, at det er nødvendigt at deponere en del ansvar hos en overordnet instans, der skal sørge for, at vi også er ansvarlige, når en sag er i modstrid med vores økonomiske interesser. Den nyliberale trend har negligeret dette i den nye strukturreform. Hvorfor er det så svært at indse, at den enkelte med sine friheder og krav skal underordne sig helhedens tarv?

Poul Erik Pedersen
miljøkonsulent

Statskontrol af elever er uønsket
*Den 24. juni bringer Information en artikel under overskriften ’Svensk statskontrol af skoleelever’. Den refererer til en statslig uddannelsesinspektion, der blev indledt i 2003, og som i løbet af seks år skal nå rundt i alle Sveriges kommuner.
De danske medier har før refereret til dette svenske initiativ. Det var da rapporterne fra uddannelsesinspektionen i Håbo forelå. Det forholder sig nemlig sådan, at SKUB-projektet i Gentofte har hentet en del af sin inspiration herfra, så derfor gav det genlyd, at inspektionsrapporterne udtrykte kritik af skolesystemet i Håbo. Det er tankevækkende, at de danske medier har hæftet begrebet evaluering på Skolverkets uddannelsesinspektioner og på Håbo-rapporterne. Svenskerne selv beskriver ikke uddannelsesinspektionens arbejde som evaluering. Man lægger ikke skjul på, at det er inspektion, der er tale om.
Der foreligger en del inspektionsrapporter, som kan findes på Skoleverkets hjemmeside www.skolverket.se/inspektion/index.shtml, og det skal bemærkes, at konklusionerne ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden.
Konklusionerne fra Håbo, er således hverken dårligere eller bedre end gennemsnittet fra andre svenske kommuner.
Inspektørerne gennemfører rapporteringen på baggrund af følgende punkter, som jeg har oversat fra en af de tilgængelige rapporter:
*Dokumenter (dvs. eksisterende rapporter, præsentationspjecer m.v.) fra kommunerne.
*Informationer indsamlet ved observationer, interviews og samtaler i løbet af inspektionsbesøgene. Udvalget af interviewpersonerne har med få undtagelser været styret af »Skolverkets« inspektører.
*Anden information om kommunens virksomhed, som er registreret i Skolverkets nationale opfølgningssystem.
*Øvrigt grundlag har været e-mails og telefonsamtaler fra forældre (og hvad mon de har gået ud på?), samt anmeldelser (kritik) som er indgået til Skolverket.
Parenteserne er mine kommentarer. Denne inspektionsform minder mig om noget andre lande har forsøgt sig med, og som mig bekendt ikke har været en ubetinget succes. Og hvorfor bliver denne inspektionsform i Danmark opfattet som evaluering? Hinsidan er man udmærket klar over, at der er forskel på inspektion og evaluering. Og Sverige har tradition for ’statskontrol’. Jeg kunne godt ønske mig en mere nuanceret samtale om, hvordan en fremadrettet evaluering kan blive en integreret del af den måde, hvorpå vi udvikler folkeskolen i Danmark.
Jeg kunne også godt ønske mig, at de danske medier gik nogle spadestik dybere omkring de pædagogiske udfordringer, vi står overfor, når den opvoksende generation skal dannes og uddannes til en ukendt fremtid uden at miste fodfæste i den kultur og historie, de er rundet af.
Og jeg tror ikke, at statskontrol er vejen.

Erik Torm
skoleudviklingskonsulent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu