Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
15. juni 2004


Hedetur
*Brandhanerne åbnes
og de forbyttede børn myldrer frem
ned til vandet og skynde sig at være inden sneen
Det passer mig glimrende
dalrer barfodet hen ad skinnerne
Jeg ser børnene
en farve i bevægelse mod stranden
og som en altid tilgivende mor
følger jeg dem

Rolf Steensig

Så går det som smurt
*Mest videnskab for pengene:
At forske ud fra en Bohr–platform.

Jonathan Schwartz, antropolog

Sindelagskontrol
*Sagen med Taarbækpræsten antyder, at vi hastigt er på vej væk fra den almindelige retsstat, hvor mennesker skal vurderes på handlinger og ikke på tanker og andet hjernespind. Når først vi har fået præsterne til at makke ret, kommer turen til andre statsansatte. Efter sigende skal de sværge ed til følgende trosbekendelse:
»Jeg tror på markedet, du almægtige / vækstens og alle relationers skaber/ den hellige handel/ varernes fri bevægelighed/ konkurrencens velsignelser/ bruttonationalproduktet / pengenes almagt / det syndige forbrug og den evige vækst.«

Uffe Rasmussen
Århus

Ladies’ night er da diskrimination
*Den 11. juni gør Lars Madsen grin med, at Borgerrettighedsdepartementet i delstaten New Jersey har fastslået, at fænomenet Ladies’ Night er diskriminerende og skriver med en humoristisk synsvinkel, at den mandlige sagsøger nok ikke skal gøre sig forhåbninger om at score kvinder, hvis det kommer dem for øre, at han har undermineret deres mulighed for at score billige drinks.
Kunne man forestille sig, at amerikanske kvinder kunne få svært ved at opnå ligestilling, når de på denne måde får positiv særbehandling og bliver behandlet som mindre bemidlede og fortjente til almisser, såsom gratis entré og billige drinks? Spørgsmålet er, om fænomener som ladies’ night bidrager til at fastholde et kvindesyn, der ser kvinder som svage og mindre bemidlede individer, der har brug for mændenes almisser.
Hvis Lars Madsen og Information virkelig mener dette, hvorfor sætter de så ikke prisen på avisen ned for kvinder…

Jacob Urup Nielsen

Dumme bøder
*Ulovlige bøder må ikke bruges i EU-sammenhænge. Inden for energisektoren skal man ’holde på hat og briller’, dvs. rette sig efter hvert lands nationale love. EU er et netværk af stater, der har et handelssamkvem.
Når det drejer sig om energi, kan EU ikke bestemme over danske regler. Forbrugerne ejer energiselskaberne. De betaler for den energi, de aftager. Hvis forsyningsselskaberne kan regne sig til, at der skal ske en prisstigning for det, forbrugerne modtager af varme og kraft og lys er det kun i orden at lade forbrugerprisen stige, hvis man har brug for de opsamlede midler til revision af udtjente anlæg, for gamle rørledninger og indkøb af brændsel.
Gør ens lokale forsyningsselskab dette på en fornuftig og valuarisk købmandsmæssigt korrekt og børsetisk måde, vil forbrugerne kunne konstatere, at deres energiudgifter ikke stiger.
Dette være sagt til Klaus Illum (jvf. Information den 4. juni).

Mette Groes

Farvel
*Det var dog ærgerligt, at David Trads har valgt at stoppe på Information. Det er klart, at David Trads ikke altid er på linje med Informations kernelæsere, men han udfordrer os, og det er godt.
Der er heller ikke tvivl om, at han har spillet en stor rolle i højnelsen af Informations læseværdighed. Kravene til journalisterne er slået godt igennem, for analysen af nyheder og udsagn er da langt vigtigere end præsentationen og modstandersynspunkterne. Der er rigeligt med medier, der ikke koncentrerer sig om andet end at holde mikrofonen.
Forhåbentlig fortsætter den nye chefredaktør med de gode takter. En god avis er guld værd.

Anne Grethe Olsen
København K

*I en tid med skræmmende borgerlig mediedominans var det en rystende oplevelse, da meddelelsen om David Trads' udnævnelse til chefredaktør for Information kom for et par år siden. Som læser fik jeg desværre mine værste anelser om udfaldet af den ’blanding’ bekræftet, ikke mindst når DT foldede sig ud som lederskribent eller kommentator her i bladet.
At de journalistiske medarbejdere dette til trods har været i stand til at lave så relativ meget god journalistik, blandt flere andre bør nævnes Charlotte
Aagaard og Jørgen Steen Nielsen's fornemme dækning af beslutningsgrundlaget for den danske deltagelse i Irak-krigen, viser, at der er mange gode medarbejdere, som forhåbentlig kan lægge det passerede bag sig og komme videre.
Vel ønsker jeg ingenlunde at Information skal være et menighedsblad, men de prioriteter og anskuelser, som DT har give frit udløb i sin tid i redaktørstolen, har jeg hele tiden fundet vanskeligt om overhovedet forenelige med herværende dagblads grundlag.
Forhåbentlig begår bestyrelsen for Information ikke en ny fejltagelse ved udnævnelsen af en efterfølger til David Trads, der jo tidligere boltrede sig hos Morgenavisen Jyllands-Posten, inklusive i rollen som leder af Christiansborg-reaktionen.

Paul Eric Lantzer
Rågeleje

Uværdigt
*Regeringens forslag til nyordning af specialundervisningen for unge og voksne bliver i værste fald en katastrofe - i bedste fald meningsløst.
Specialundervisning for voksne kan ikke være i kommunerne. Den skal placeres i regionerne eller subsidiært i staten sammen med de andre undervisnings- og uddannelsestilbud til unge og voksne.
Regeringen burde have lyttet til undervisningsministeriets eget kvalitetsvurderingsinstans Evalueringsinstituttet (EVA) – der i sin rapport om specialundervisning for voksne fra 2003 anbefaler netop at udbygge samarbejdet mellem voksenspecialundervisningen og andre undervisningstilbud.
Kommunalisering af specialundervisning for voksne er en nedprioritering af handicappedes undervisnings- og uddannelsesmuligheder. Det er et uværdigt.

Leif Sort
Speciallærerforeningen af 1981

Hvor er Knud Sønderby henne?
*Det japanske udenrigsministerium har udskrevet en essay-konkurrence om, hvordan Japan kan tiltrække flere turister fra de skandinaviske lande.
Kristian Ditlev Jensen skriver i den anledning den 4. juni om essay-genren, eksemplificeret ved Montaigne, Bacon, det svenske og det tyske essay. KDJ savner danske essays. Det gør jeg også. Og jeg undrer mig over, at KDJ slet ikke nævner vores store essayist Knud Sønderby (1909-1966). Hans Samlede Essays er udkommet i 1964, og de er særdeles læseværdige.
Skynd dig at læse dem!

Maj-Britt Kent Hansen
2300 København S

Børnene som den hvide mands byrde
*I artiklen Små børn skal blive gode EU-borgere (5. juni) er lektor Niels Kryger fra Danmarks Pædagogiske universitet citeret for følgende udtalelse:
»Det handler om at indfange og civilisere samfundets individer så tidligt og i så mange sammenhænge som muligt for at sikre, at de udvikler optimale kompetenser som arbejdskraft, forbrugere og borgere.«
Den tager vi lige én gang til: Indfange og civilisere i en god sags tjeneste? Det lyder unægteligt, som noget vi har hørt før og mange af os har taget afstand fra. Jeg kom til at tænke på Rudyard Kiplings digt The White Man´s Burden om alle staklerne i Englands kolonier, som vi i fordoms dage havde til opgave at civilisere og forbedre for deres egen skyld.
Hvilken opgave og hvilket perspektiv for en nutidig pædagogik!

Leif Vangdrup
lektor

Kan kernekraft redde os?
*Hvad er værst – global opvarmning eller problemer med radioaktivt affald og risiko for ulykker som Tjernobyl? Michael McCathy anbefaler i Information d. 25 maj atomkraft som en måde at bremse den stigende drivhuseffekt på.
Men vi har de teknologier der er nødvendige for, at basere vores samfund udelukkende på vedvarende energi. Det kræver dog modning og opskalering af en række specielt lagringsteknologier. Og det vil også kræve nogle lidt upopulære løsninger som flere vindmøller og højspændingsledninger. Desuden har biler, der kører på bioethanol, været en stor del af den brasilianske bilpark i mere end 20 år, så transportproblemet kan også håndteres.
Et scenario baseret på vedvarende energi vili Danmark kræve en væsentlig omlægning af energiafgifterne, og mange steder i udlandet væsentlige forhøjelser af energiafgifterne på fossile energikilder. Men energiafgifter dækker væsentlige udgifter for specielt slunkne europæiske statskasser, det er et politisk problem.
Atomkraft vil flytte teknologifokus og presse energipriserne og dræne energisektoren for risikovillig kapital i lang tid fremover (et atomkraftværk har ofte en levetid på 40 år). Dermed bremses udviklingen inden for vedvarende energiteknologier.
Vi kan omstille til vedvarende energi, hvis der er tilstrækkelig politisk vilje.
(fork. af red.)

Jens Møller Andersen
civilingeniør med speciale i
energiteknik

Kan man elske Danmark?
*Den 17. maj mødte jeg en flok feststemte nordmænd i Metroen. De sang "Ja, vi elsker dette landet…." af Bjørnstjerne Bjørnson, 1859, og jeg blev lidt rørt. Rørt, ja! For der er noget fortidigt højstemt over at elske sit land: Bjørnson digtede ud af romantikkens glød, og slutverset er en opfordring til at slå lejr om det evigt unge norske fædreland.
Nuvel! Det er EM-tid, og er godt for os, som kan lide at både se Danmark vinde, og at høre "Der er et yndigt land". Jo, jeg var i Sevilla den aften i 1993, hvor vi et kvarter før tid tabte til Spanien, og nu er selv min seks-årige datter vist også vundet for sagen, for hun var med i Farum Park til den afgørende rundt i Superligaen: Hun var overvældet, kiggede op mod himlen og sagde, at det var mærkeligt at være inde, når man var ude. Så sang FCK`erne deres kærlighedssang til FCK, og den lød næsten som den norske fædrelandssang, men var lidt savlet og patetisk: "Vi elsker FCK…., elsker FCK…., elsker FCKååååååååå". Og så fortsatte sangen lidt plat med, at selvom kæresten ville beholde èn hjemme, så talte kun FCK`s kamp: FCK`s konceptudvikling har ramt plet, for der tales til følelserne og identiteten, og man rammer lige ind i mandens trang til at huje og råbe og drikke bajere.
Min datter hoppede og klappede spontant, råbte FC….FCK, men da en FCN-spiller vred sig, og der blev råbt "tudefjæeees…., tudefjæeees", kiggede hun undrende og lidt prøvende op på mig. Sådan gør man, sagde jeg, men tænker efterfølgende, at vores pinse-kirkegang den næste formiddag i al fald stillede spørgsmål ved, om man kan elske FCK så en-øjet. Vi sad da begge pænt bænket, rejste os, når vi skulle, hørte en glimrende prædiken over dagens evangelium, så Helligånden vitterlig var tilstede, som den skal være det i pinsen, og gik så også til nadver: Det var, som det skulle være i Guds hus, og uden at have gjort sig særlig fortjent til det, mærkede jeg, at "Gud elsker os alle".
Hmmm….., medgiver man, at nordmænd selvfølgelig kan elske det hjem, de er en del af, så kan man uden sammenligning vel også elske FCK, ja, og naturligvis også Danmark – især da i lyset af, at "Gud elsker os alle". I al fald får en gudstjeneste et særligt præg, når man med dets levende evangelium går ud til livet: Der er et liv uden for kirken, og det kan også udfolde sig i Farum Park og i stolen til en EM-kamp. Fodbold er ikke religion, selvom nogle gerne vil fremføre, at de samme følelser gør sig gældende, og dermed nedgør selve religiøsitetens åndelighed. Og vi kan godt skelne mellem at elske Danmark og så konen, børnene og hjemmet.
Og! Da jeg og min datter forlod Farum Park, ville vi bare hjem, og ville de andre også: Så meget for den kærlighed til FCK og endnu et vel fortjent danmarksmesterskab, og lad os så elske Danmark!

Kristian Massey Møller
historiker og forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her