Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
25. juni 2004


Den lille drage
*Salamanderen snor sig vrider sig i giftens favntag
skrumper ind.
Over den drypper en pesticidbefængt bjørneklo
ikke storkenæbbet.
Storken kommer med et helt anderledes barn
– en drage.
Den udtørrende ild kan ikke slukkes nu.

Eva Kjeldsen, København SV

Mest sult for pengene
*Man må glæde sig over, at Bjørn Lomborg går frivilligt fra center for miljø-nedvurdering. Desværre har hans ideer om, hvordan verdens problemer skal prioriteres allerede bredt sig. Hvordan man kan lave en så kortsigtet cost benefit analyse, der viser, at det bedre kan betale sig at gøre noget ved sult og ikke ved drivhuseffekten. Den globale opvarmning vil netop øge sult-problematikken, da der vil blive mere ørkenspredning, tørke og oversvømmelse af landbrugsjorde i takt med, at klimaet ændrer sig.

Julie Albeck, De Grønne

Adskilt i badekarret
*Spørgsmål til Torben Jacobsen,forfatter til debatindlægget ‘Kirken ikke ud med badevandet’(23.juni): Kan Folkekirkens demokrati og fællesskab ikke overleve en adskillelse fra staten? Os, der i hyklerisk magelighed snylter på kirken i flæng, selv om vi ikke ved, hvad vi skal tro, skal nok ende med at støtte op om foretagenet alligevel, om ikke andet i ønsket om at bevare en kæmpe kulturarv.

Jeanette Vindbjerg Nissen
Roskilde

Anders Fogh som President of Europe
*Vi må gå ud fra at tanken om Anders Fogh Rasussen som efterfølger for Romano Prodi bygger på en nøje analyse af hans kvalifikationer. Disse må være
nat måtte gå af som minister på grund af kreativ regnskabsførelse
nen ledelsesstil som indebærer offentlig uydmygelse af underordnede, såsom en udenrigsminister og en kvindelig assistent
nen udhuling af hævdvundne nordiske demokratiske konsultationsprocesser i det parlamentariske liv
nat fremme USAs magtelites interesser slavisk
nat erstatte erfarne eksperter med egne smagsdommere.
Og man kunne fortsætte.
Disse må være oplagte kvalifikationer for at sikre, at den demokratiske underskud i EU ikke bliver udhulet.

Robert Phillipson, professor og
Tove Skutnabb-Kangas, dr.phil.

Dommedagsprofeter på spil
*Informations tema den 24. juni om olie trak den gamle traver af stalden: Nu slipper olien snart op. Almindelig logik siger, at olien må slippe op engang, da der ikke dannes ny olie. Så langt er vi enige.
Derimod ser jeg mere positivt på de ressourcer, som findes. Det mest nærliggende område er Nordsøen, hvor Dan feltet har produceret olie siden 1972 og leveret 30 procent af den danske olieproduktion. Der er 20 olie- og gasfelter i produktion.
Det mest interessante er imidlertid den geologiske opdagelse, at der nu ikke bare findes olie fra Tertiær og Kridt, men fra Jura, Trias, Perm, Karbon, Devon og Kambrium (Kaliningrad). Afrika er næsten ikke udforsket.
Jorden er ikke udforsket for energi under et par kilometers tykkelse og derfor har vi reelt ingen viden om, hvad der findes.
Det er for tyndt et grundlag til afsigelse af dommedag for olieproduktionen om nogle år.

Hans Kloster
Frederiksberg

JuniBevægelsen overflødig?
*Der var flere grunde til at JuniBevægelsen mistede stemmer ved parlamentsvalget. Én af dem var, at de etablerede partier tilsyneladende gik til valg på JuniBevægelsens valggrundlag.
Partiernes kandidater overgik nærmest hinanden i deres iver efter at bekæmpe svindel og nepotisme. Alle ville gøre en indsats for at gøre EU mere demokratisk. Alle ville skabe bedre miljø, bekæmpe giftstoffer og tilsætningsstoffer i maden.
Det glæder vi os til at se. I den foregående periode var det mildest talt ikke disse ting der stod på dagsordenen.
Men på et punkt var der ikke enighed med JuniBevægelsen, nemlig holdningen til EU-forfatningen. Den måtte der til gengæld ikke tales om.

Jens Kimby
JuniBevægelsen

Må vi være her?
*Hvad er det lige (jævnfør forsidelederen den 22. juni), der gør at flere såkaldt almindelige mennesker over 45 end ditto under skulle forarges over Grosbølls ord?

Ole Cederstrøm
distriktsleder

Smal diskussion
*Det er en ejendommelig diskussion, der føres om mainstream og smal litteratur. Skellet er et postulat, det går simpelt hen mellem godt og skidt.
Diskussionen bliver ikke mindre overfladisk, når Michael Larsen i Information den 16. ds. meddeler, at »mainstream er en forpligtelse. Smal litteratur er sådan en defensiv helgardering.« Og »Al litteratur, der virkelig sparker røv, sælger i mere end 400 ekspemplarer.« Det kan vist, oven i købet meget nådigt, karakteriseres som gedigent vrøvl.
I øvrigt indrømmer M.L., at han er holdt op med at læse den såkaldte smalle litteratur. Der er såmænd ikke noget at ‘indrømme’. M.L. er, som alle, fri til at læse lige, hvad han har lyst til. Men han er da så behageligt fri for at blive distraheret af kendsgerninger, når han vil diskutere smal litteratur.
Bedre bliver det ikke, når M.L. fortsætter sin før hørte jamren over Statens Kunstfond, som beskyldes for nepotisme. Bortset fra, at jeg ud fra egen erfaring kan erklære beskyldningen for uretfærdig, må det siges at høre hjemme i en anden, helst mere sober diskussion.
Bunden nås med følgende: Det var snarere her (en ekstrem hård konkurrence fra amerikanske film og tv), at vi alle, smalle som brede forfattere, kunne lære noget, hvis vi ikke var så skidtvigtige, fordomsfulde og frankofile.«
Det er muligt, måske sandsynligt, at der her foreligger et rids til en selvkarakteristik, men ved at bruge den om en betegnelse for samtlige danske forfattere, viser M.L., hvor lidet egnet han er til at være deltager i en seriøs diskussion.
Det er godt og naturligt, at dansk litteratur diskuteres, men vigtigst af alt må være at holde sig for øje, at det eneste krav, der kan stilles til forfattere, er, at de skal skrive så godt, de overhovedet kan.

Niels-oluf Petersen
forfatter

Igen igen
*Tak til Georg Metz for kritikken af Danmarks Radio. Helt enig, bliv endelig ved. Men jeg har et par tilføjelser:
Antallet af genudsendelser er helt amok formiddagsprogrammer gentages to-tre gange inden middag, og så om eftermiddagen og om natten, om en uge, næste måned og kommende år. Og al den gudelige propaganda fra morgen til aften – også flittigt genudsendt. Den kirkelige mafia må have et godt fast greb om radioen.

Hans Geisler
pens. journalist

Rektor på glatis
*I Informations artikel fra 15. juni ‘SDU-strid ulmer på ny’ forsøger rektor Jens Oddershede, SDU, at affeje den principielle sag om nepotisme ved stillingsbesættelser ved at pådutte professor Christen Sørensen, som har rejst sagen, uklædelige motiver. »Han pakker det ind i forskellige former for forklædning med sager om ansættelser, censur osv. Det er for mig at se kun et hylster«, siger Oddershede til Information. Men læser man Christen Sørensens åbne brev til Videnskabsministeren og Folketingets udvalg for videnskab og teknologi, fremgår det klart, at det er bekymringen for nepotisme ved de helt afgørende beslutninger på et universitet, nemlig stillingsbesættelser, der er årsagen til, at han har påtaget sig den åbenbart risikable rolle som kritiker.
Læser man det åbne brev, står det endvidere klart, at Oddershede ikke undslår sig for at fastholde forkerte påstande, selv om han må vide, at de er forkerte. I det åbne brev, som Informations artikel omtaler, giver Christen Sørensen en række dokumenterede eksempler på, at Oddershede flere gange har fremsat urigtige påstande, som han oven i købet fremturer med også efter, at han er blevet oplyst om, at de er forkerte/usande.
Det er bemærkelsesværdigt, at Oddershede nu også offentligt fremsætter trusler mod Christen Sørensen i den nævnte artikel. Men som det fremgår af det åbne brev, er der ikke noget nyt i det. Men virkningen heraf kan meget vel være, at andre kritiske kolleger ikke tør ytre sig.
I Forskerforum fra marts i år skrev Oddershede, at han ikke har »noget præcist svar på, hvad der skal til for at løse denne her konflikt.«
Det kan da ellers ikke være så svært: En rektor, der fortsætter med at komme med urigtige påstande om en medarbejder, vel vidende at de i flere tilfælde er forkerte, bør straks trække sig tilbage.

Asger Boertmann
Hellerup

Ferland i selvsving
*Poul Ferland skriver den 23. juni, at min nye bekendtgørelse til fremme af ligestilling fremmer kønsdiskriminering på universiteterne. PF har tidligere skrevet til mig om samme problem og jeg kan blot gentage mit svar. Vi kan ikke lukke øjnene for, at forskermiljøet er meget mandsdomineret og at netop her kan bekendtgørelsen gavne. Med den i hånden kan man nemlig opfordre det underrepræsenterede køn til at søge bestemte stillinger. Men den bedst kvalificerede skal altid ansættes – uanset køn.

Henriette Kjær
social- og ligestillingsminister (K)

Tænk, forsker
*Først en tak for den fine serie om forskning, men det er dog sørgeligt, at konklusionen på den er mlk’s forsimplede leder den 24. juni. Forskeren er i lederen reduceret til samfundets informationsmedarbejder, og der kræves kontant afregning. Formidl, for vi i samfundet vil gerne vide.
Lars Henrik Schmidts og Erik Albæks berettigede bekymringer (folk som er meget i medierne) vendes på hovedet for at vise, at forskerne holder formidling i modsætning til god forskning. »Hvorfor skal viden være offentlig for at blive anerkendt,« spørger Schmidt? Ja, hvorfor egentlig? Er det det gumpetunge skatteyderne-betaler-hvad kan vi bruge det til-argument, der skinner igennem mlk’s leder? Betragt bare pengene fra skattefar til humaniora som kunststøtte!
Den med journalisterne og vanskeligheden med at finde forskere, der vil udtale sig, holder heller ikke. Journalister fra- og tilvælger forskere ud fra den vinkel, de vil lægge på historien, lige så ofte som forskere selv fravælger deltagelse. I journalistikken vil der være et plot/setup, som forskeren skal tale sig ind i, eller virker det ikke. Det er jo naivt at tro, at journalister selv blot er formidlere. En journalist skal da også bruge en forsker til at sige noget bestemt. Det er ikke en kritik af journalistikken – sådan er det bare. Samtidig er det intet til hinder for, at erfarne journalister kan udtale sig lige så klogt (svar der passer til spørgsmål) om et emne som en forsker, og derfor ser man da også mediernes egne eksperter hyppigt, hvilket rent tv-mæssigt fungerer fint. Forskning og offentlig formidling er forskellige ting, og det ville være meget fint, hvis forskere kunne både forske og formidle, men de skal nu helst kunne forske.
Der skal bestemt ses kritisk på forskningen fra mediernes side, men kritikken bør efterlyse mere faglighed, elite, peer-reviewing og frihed til at forfølge det ypperlige, som måske kun en håndfuld andre forskere på kloden er med på. Forskere bruger masser af tid på at udtænke søgt ’samfundsrelevans’ for at rejse midler, få stillinger og stipendier. Man skal jo i forvejen bilde en masse folk ind, at det er enormt vigtigt, det man laver. Når forskere deltager i medierne, er det oftest ikke på baggrund af deres personlige forskning, men de deltager, fordi de ’dækker’ emnet. Altså basalt set fordi de har læst nogle bøger om det, og derefter er gymnasielærere i TV-Avisen. Forskning er også i samfundets tjeneste ved ikke at være det.
Niels Åkerstrøm har ret, når han siger: »Vor ydelse er ikke at levere svar på spørgsmål stillet af andre end os selv. Vi skal ikke danne grundlag for politiske beslutninger.« Hvis man arbejder ud fra spørgsmål stillet af for eksempel politikere, så er man vel en slags videnskonsulent. Det er den slags arbejde, der desværre trænger sig ind på universiteterne, men det er knaldgodt i formidlingsøjemed.

Jakob Feldt
phd-stipendiat, Kbh. Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her