Læsetid: 6 min.

DEBAT

Debat
3. juni 2004


Menneskelig mishandling
*Forslag til opdatering af forældet genèvekonvention. Der indføres følgende nye retsstandarder: Mishandling efter humane principper og ydmygelse med et menneskeligt ansigt.

Peter Bidstrup, Snekkersten

Den lille forskel
*Løkken-Vrås borgmester Knud Rødbro har det ikke godt med, at firmaet Beach Camp som noget nyt arrangerer en uges ferie for homoseksuelle i Løkken. Men det er vel hverken værre eller bedre, at det er festglade homoseksuelle, der fylder gaderne i Løkken, end hvis det var heteroseksuelle? Eller er det?

Mads Brandsen, Odense M

Pinligt!
*Information 28. maj har man fra redaktionens side valgt at skyde det kommende Europa-Parlamentsvalg i gang. Dette er et godt initiativ. Det er virkelig på tide, at debatten om, hvilket Europa vi som borgere ønsker, kommer i gang.
Men hvor er det pinligt, at Informations journalister ikke har bedre styr på fakta end tilfældet er. Avisen laver tre grove fejl, når den fortæller, at Danmark skal vælge, hvem der skal besætte de 16 pladser ud af 786 i de kommende fire år. Danskerne skal vælge 14 parlamentarikere ud af de 732 der skal sidde i Europa-Parlamentet. Desuden er parlamentarikerne valgt for en fem-årig periode. Det er pinligt for Information, men desværre et meget godt billede af danskernes viden om EU, men hvordan kan man også forvente andet, når medierne ikke engang selv er inde i EU-stoffet?

Casper Rasmussen
Frederiksberg

EU-modstanderne på museum
*En frisk Gallup-måling i Berlingske Tidende viste søndag, at hele 69 procent af vælgerne er tilhængere af, at Danmark er med i EU - den højeste tilslutning siden vores indmeldelse i 1972. Det er endnu et eksempel på, at modstanderbevægelserne burde stoppe i politik og i stedet udstilles på Nationalmuseet.
Det er længe siden, at EU har handlet om for eller imod - og hvad skulle vi da uden for et fællesskab, som efter den store udvidelse omfatter snart sagt hele Europa?
Ved valget til Europa-Parlamentet bør vælgerne droppe modstanderlisterne og støtte de politiske partier. Vi vil ofte noget forskelligt - ligesom på Christiansborg og på det lokale rådhus - men vi arbejder alle konstruktivt inden for rammerne af det fællesskab, der nyder så stor opbakning i hele Europa og herhjemme.

Gitte Seeberg, MF og spidskandidat til Europa-Parlamentet (K)

Befriende
*Vi blev så opmuntrede ved at se Junibevægelsens annonce med Walkusch og Hindrup Andersen.
På den ene side: Ungdommelighedens troldske fanden-i-voldskhed. Og på den anden side: Det modne menneskes erfaring, opsamlet i rynker om øjnene og vigende hårgrænse.
Den sprælske tatovering og den nydelige læderjakke. Klæder skaber folk. At de to lader sig se på samme billede signalerer imødekommenhed på tværs af alder og kultur. Rummelighed. Begge har et glimt i øjet. Et glimt af drilsk energi.
Hvor befriende, at vi er kommet på afstand af de dage, hvor en kvinde ikke kunne tillade sig at se tiltrækkende ud, hvis hun ville tages alvorligt. Vi mindedes, hvordan en blonde-bh på tørresnoren blev set som beviset på ejerindens borgerlighed og brugt som argument for, at hun skulle flytte fra vores kollektiv! Heldigvis er det fortid, sagde vi til hinanden. 70’ernes og 80’ernes snerpede og jomfrunalske vadmelsspuritanisme er et overstået kapitel. Vi syntes at billedet så fint udbyggede overskriften »Verden er større end EU« og fik lyst at læse teksten.
Men ak: Så kom Annelise Ebbes irettesættende indlæg. Her læste vi, at både smil, en nøgen arm, læderjakke og ikke mindst: kombinationen af ung og midaldrende er kvindenedgørende og utroværdigt (Inf. 26. maj).
Hm!
Vi var åbenbart for hurtige til at glæde os!

Anne Birgitte Nørgaard
Claes Løfgren
8900 Randers

Bravo, jsn
*Din sammenfatning af Lomborg-konferencen i lederen 1. juni fortjener gentagelse og udhævelse:
»Fremgangsmåden svarer til, at et par med to syge børn begynder at regne på, hvilket barn de har råd til at redde uden at indregne den del af familie-økonomien, der var tiltænkt skiferie, sommerhus og bil nummer to.«

Ole Elmose
Viborg

SVAR: Tak for rosen. Men når sandheden skal frem, var Mar grete Auken den første til at drage den sammenligning.

Jørgen Steen Nielsen

Krydsild
*Kære Steffen Kretz!
Efter at have set den første politiske krydsild op til EUP-valget vil jeg forvente følgende af de næste krydsild:
1) Man tager ikke nogen af de politiske emner op, som den pågældende listes præsentationsprogram beskæftiger sig med.
2) Man konfronterer krydsildens parlamentskandidater med deres listes frafaldne og modstandere. F. eks. kan man konfrontere de konservative med Frank Hedegård. Og hvad med Mogens Glistrup? Han kunne nok give Pia lidt kamp.
På den måde kan man gøre meget for at undgå at oplyse seerne om EU og om de vitterligt store politiske problemer, der er forbundet med EU-systemet.

Enid Riemenschneider
2100 Kbh. Ø.

EU en fiasko af dimensioner
*Kære Ulla Tørnæs!
Hvad kan være den værst tænkelige folkelige hilsen til EU´s statsledere, når de lægger sidste hånd på en EU-forfatning? Endnu en fiasko for EU-parlamentsvalget! EU mangler om noget folkelig legitimitet. EU-parlamentet er EU´s overstatslige parlament, parat til at erstatte de nationale parlamenter.
De hidtidige lave stemmeprocenter repræsenterer en fiasko af dimensioner for den folkelige dimension for det overstatslige projekt. Bravo for det!
Kære opstillede EU-modstandere: Forlad jer på den afvisning, som folk vil give EU, når de ikke deltager i valghandlingen! Det er det mest simple, mest logiske og bedste at gøre for EU-modstandere i hele Europa!

Poul Kattler
2500 Valby

Gylle og nationalparker
*VK-regeringens miljøminister H.C. Schmidt har i det forløbne år sat gang i oprettelsen af nationalparker i Danmark, indtil videre dog kun i form af nogle pilotprojekter. Nationalparkerne skal omfatte nogle af de få større naturområder, der er levnet i det gennemkultiverede Danmark. Jeg er ikke modstander af nationalparker, tværtimod. Men det skal ikke være på bekostning af de små naturområder, der ligger spredt i landskabet, også nær din bopæl. For der er primært disse små pletter der er levesteder for Danmarks sjældne og truede plante- og dyrearter.
Der er i forskellige landes naturfredningspolitik to tydelige hovedprincipper, nationalparkprincippet og landskabsprincippet. Følges nationalparkprincippet som f.ks. i USA, må man (f. eks. landbruget) ingenting inde i nationalparkerne, mens man uden for må alt. Dansk naturfredningspolitik har fra starten for trekvart århundrede siden fulgt landskabsprincippet. Man har gradueret indgrebet i ejernes råderet efter fredningens formål. Man har søgt at sikre de mest værdifulde naturområder med skrappe restriktioner, mens landbrugsdriften har kunnet fortsætte som hidtil i arealtunge landskabsfredninger og i de generelle naturtypefredninger, hvor alle ’frimærkerne’ af eng, hede, overdrev er blevet fredet en bloc. Når man har valgt landskabsprincippet skyldes det, at det passer til naturen i Danmark. Vi har ingen vildmarker, og meget få store sammenhængende naturområder. Levestederne for Danmarks hjemmehørende arter ligger spredt ud som større og, især, mindre ’øer’ af natur på bakkeskrænter og i lavninger.
H.C. Schmidt er erklæret modstander af naturtypefredningerne. Som minister er det også lykkedes ham at afskaffe naturtypefredningen af overdrevene – til trods for, at overdrev er den danske naturtype, der huser flest truede plantearter, foruden masser af insekt-, fugle- og svampearter. Den største trussel mod naturen på landjorden, såvel som i søer, i vandløb og i havet, er landbrugets tøjlesløse overforbrug af gødningsstoffer, både gylle og kunstgødning. Overgødskningen rækker længere ud over markkanterne end tidligere. De mange små naturområder, som huser langt hovedparten af landets biodiversitet, er ved at kvæles i gødning. Hvad er miljøministerens svar? Nationalparker! Og det vel at mærke parker, hvor en eventuel landbrugsdrift kan fortsætte så godt som uændret, naturligvis. Det ligner en afledningsmanøvre, der skal fjerne fokus fra, at miljøministeren groft forsømmer sit ansvar for at beskytte landets dyre- og planteliv mod landbrugets forurening. Ja, til og med aktivt arbejder for at slække på den efterhånden utilstrækkelige beskyttelse der findes. Gylle kender ingen grænser. Derfor er der brug for bufferzoner omkring søer, enge, heder og overdrev. Og for hvert ekstra kvantum svin der produceres bør bufferzonerne gøres bredere.

Hans Henrik Bruun, biolog
Lunds Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her