Læsetid: 8 min.

DEBAT

Debat
21. juni 2004


Hvilket FN-spor?
*Ved høringen på Christiansborg i april om Irak-krigen forlangte tidligere justitsminister og nuværende folketingsmand for socialdemokraterne Frank Jensen, at Danmark vendte tilbage til FN-sporet. Her må jeg efterfølgende spørge Frank Jensen: Hvilket FN-spor er det, Danmark skal vende tilbage til? Natos krig i Kosovo imod Serbien var også uden FN’s godkendelse, men her var Frank Jensen og de fleste af hans ligesindede tilhængere af krigen. Hvor og hvornår er det, man skal følge FN-sporet – og hvor og hvornår er det, man kan være ligeglad med FN-sporet, Frank Jensen?

Niels Erik Søndergård, Odense SV

Tavshed er tale
*Erik Boel skriver den 16. juni, at mere end tre ud af fire vælgere i Danmark ved valget til EU-parlamentet stemte på partier, der vil af med forbeholdene, og at de således skulle have sendt et signal til regeringen om, at tiden skulle være moden til et opgør med disse forbehold. Han tager fuldstændig fejl: Færre end to ud af fire vælgere stemte i det hele taget. Dermed må signalet til politikerne være, at ikke overlade mere magt til et parlament, der ikke nyder folkelig opbakning!

Bjørn Ringgaard, Ans

Fortsat god søndag
*»Fortsat god dag,« sagde taxachaufføren, der kørte mig hjem fra en begravelse.
»Mit navn er Martin Sommer og fortsat god søndag,« sagde min clockradio lidt før klokken 6 mandag morgen den 14. juni. Dermed satte Danmarks Radios P1 punktum for en delvis søvnløs nat.
Det er ikke første gang, at jeg er blevet ønsket en fortsat god dag af P1 sammen med alle de mennesker, der lige har fået en alvorlig diagnose, har voldsomme tømmermænd, er dumpet til eksamen, har mistet en af deres nærmeste eller som bare har en rigtig dårlig dag.
Et er, at Danmarks Radio sjusker og ikke fjerner eller ændrer tidsangivelser i genudsendte programmer. Noget andet er, at institutionen overtager en idiotisk talemåde fra servicesektoren og detailhandlen.

Jan Krag Jacobsen
Farum

Jytte Hildens bagside
*Det hedder da 60+ og ikke +60.

Jørgen Christian Wind Nielsen
Hellerup

Det enkle liv
*I nogen tid har jeg været nysgerrig på fænomenet ’Simple Living’, hvorfor det også var interessant at læse Jeppe Villadsens artikel om det den 16. juni.
Umiddelbart har det forekommet mig at være en positiv tendens; det moderne menneske vågner op og forholder sig bevidst til sin tilværelse, i stedet for at piske rundt i det tidens rotteræs af karriere, materialisme, ambitioner og evigt uforløste forventninger. Og jeg håber stadig, det er dét, ’Simple Living’ er udtryk for.
Men i den forbindelse må man bemærke en faldgrube. Kultursociolog Dorte Odde Sørensen siger om ’Simple Living’, at »mange vil nok sætte det i modsætning til kristendommen, som man ikke forstår eller ikke synes, man kan bruge til noget i sin dagligdag, fordi det er en meget mere abstrakt tankegang. Med simple living får man nogle konkrete anvisninger.«
Kristendommen rummer faktisk én konkret anvisning, der tilmed er formuleret simpelt: ’Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv’.
Hvorvidt den første del af anvisningen kan bruges til noget, må den enkelte selv vurdere. Men med den anden del som mål for det simple liv, tror jeg, man kommer langt i forhold til sjælefred og sindsro. Det ikke er tilstrækkeligt at smide halvdelen af sit jordiske gods ud og male den anden halvdel hvid.

Jeanne Hansen
Frederiksberg C

Nej til Tyrkiet
*Tyrkiet hører ikke hjemme i EU, så længe der foregår tortur på tyrkiske politistationer. Ellers er det jo meningsløst, at der er nogle minimumskrav til et ansøgerlands overholdelse af menneskerettighederne.

C.-E. Hamle
Silkeborg

Overfed humanistisk succes
*Der skrives for tiden en del om overproduktionen af humanister. Men frisk mod! Iflg. en undersøgelse har mere en hver fjerde ansat i transportsektoren lært så lidt i skolen, at de ikke behersker de mest basale læse- /skrivefærdigheder. Da der i de fleste tilfælde er tre sæder i førerhuset på lastbiler og varevogne, kunne cand.mag.erne så tage plads til højre for chaufføren og hjælpe ham med papirarbejdet. Og da de fleste humanister er kvinder, og de fleste lastbilchauffører er mænd, kunne det være, at de ville finde sammen, og når de så får børn, har vi brudt den sociale arv.
Lad os derfor håbe, at der også i fremtiden bliver et stort overskud af arbejdsløse humanister og endnu flere elever, der hverken kan læse eller regne. Det mål er slet ikke uopnåeligt med matematiklærere, der ikke kan lide faget, og med dansklærere hvis livsfilosofi dikterer, at det ikke er så vigtigt, hvis lille Per ikke kan læse lige nu, for det kommer nok (det kaldes på kaudervælsk "livslang læring"). Hvorfor han rykkes helt op til niende ganske automatisk, også selv om han ikke kan alfabetet.
Jeg tror, vi har fat i noget af det rigtige her, og vi vil nok på det internationale plan blive betragtet som foregangsland. I hvert fald vil vi være helt alene med vores succesmodel, og det er jo vigtigt at skille sig ud i en globaliseret tidsalder, hvor konkurrencen er benhård.

Bjørn Paarmann
humanist

Kirkestrid
*Taarbæk-præstens opfattelse af kristendommen er i fuld overensstemmelse med ’gud er død-teologien’. En teologisk retning, der startede omkring århundredeskiftet og som har haft en stærk periode i 1950'erne og 60'erne i USA.
Jeg mener således ikke, som biskoppen udtalte til TV-Avisen , at der mangler forkyndelse. Tværtimod. Den forkyndelse, præsten er kommer med, er i overensstemmelse med nævnte teologi.
Det, man kan sige, der mangler, er numinøsitet, men det er også i overensstemmelse med nævnte teologi.

Niels Ljungberg
Ribe

*Jeg finder det sympatisk, at Information engagerer sig i trosspørgsmål og eventuelle uretfærdigheder inden for Folkekirken.
Men hvor var Information, da Bent Feldbæk Nielsen blev anklaget for kætteri, kom for en præsteret og blev dømt? Jeg mindes ikke at have læst meget om den sag, endsige nogen form for støtte til Nielsens kætteri?
Men hans kone og hund var nok ikke så smarte som Grosbølls...
Bent Feldbæk Nielsen mente ikke, at dåben var tilstrækkelig. Han døbte ikke på, men til den kristne tro og forkyndte, at der skulle menneskelig knofedt til for at blive frelst.
I bund og grund er Nielsen og Grosbøll enige: De har ikke stor tiltro til Gud, men en overdreven tillid til hans mennesker. De overlader os til os selv.

Karin Friis Plum
sognepræst

Den kristne kunstner
*Klaus Rifbjerg røber i Information den 18. juni, at han med interesse har fulgt diskussionen af Kierkegaards etiske karakter. »Men jagten på den specifikke godhed som basis for god kunst har noget sødladent over sig, som ville have fået det til at vende sig i Kierkegaard.« Rifbjerg har selv været med til at kanonisere Kierkegaards biografi som »et billede af kunstneren til alle tider«, hvorfor det selvfølgelig må ærgre ham, at jeg insisterer på, at kunsten i tilfældet Kierkegaard er mere og andet end kunst.
Imidlertid har jeg ikke været så tåbelig at påstå, at Kierkegaards godhed var basis for hans kunst. Alt, jeg hævder, er, at en redelig forståelse af Kierkegaard – hans liv såvel som hans forfatterskab – må tage hensyn til, at kristendommen er den idé, for hvilken han ville leve, skrive og dø.
Det vil Rifbjerg ikke høre tale om, for han bekender sig til »den humanistiske hedenskab«. Det gjorde Kierkegaard ikke, og derfor må han vende sig i sin grav, når Rifbjerg og konsorter søger at franarre ham kristendommen ved at subsumere den under kunsten.
Lad blot Rifbjerg glæde sig over 'Guds død', men kunne han så ikke i det mindste vise et gran af interesse for, hvad dette kulturhistoriske faktum betyder for os i dag?

Peter Tudvad
Søren Kierkegaard
Forskningscenteret

Ingen branche er fredet
*Det er totalt misforstået, hvis nogen tror, at Told.Skats kontrolaktioner er målrettet mod indvandrermiljøer. Der er flere Hansen’er, Jensen’er og Petersen’er blandt dem, der er kontrolleret.
ToldSkats aktioner har været gennemført i hele landet og i en række brancher, hvor der er risiko for sort arbejde og socialt bedrageri.
Også i byggebranchen. Ingen branche er fredet, når det drejer sig om indsatsen mod sort arbejde. Jeg har tværtimod understreget, at vi ikke vil holde hånden over nogen branche.
Samtidig vil jeg slå fast, at der med rettigheder følger pligter. Hvis man er dagpengemodtager, kan man ikke samtidig arbejde sort. Det er skattesvig og socialt bedrageri.
Og det gælder, hvad enten man er etnisk dansker eller har anden etnisk baggrund. Så simpelt er det.
Og vi fortsætter kontrollen.

Svend Erik Hovmand
skatteminister (V)

Nej til nepotisme
*Georg Brandes begyndte sin berømte forelæsningsrække om »Hovedstrømninger« den 3. november 1871. Den ottende sætning (og han brugte meget korte sætninger!) var: »Jeg anseer det for en Pligt og for en Ære at hylde de Principper, til hvilke jeg bekender mig, Troen paa den frie Forsknings Ret og den frie Tankes endelige Sejr«.
For en forhenværende dekan har det været en sælsom oplevelse at følge med, eller prøve på at følge med, i striden mellem ledelsen på SDU og professor Christen Sørensen. En kunne fristes til at tro, at universiteterne er aldeles forandrede. Et kernepunkt i universiteternes politik har, til alle tider,i alle fakulteter og på alle universiteter, været det frie opslag af alle stillinger. Kun derved sikres en uafhængig, kritisk og universel forskning. I mit eget fakultet, dengang Det Lægevidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, har vi, så vidt jeg ved, kun en gang fraveget princippet om helt frie opslag. I 1970-71 blev den kliniske undervisning til medicinsk embedseksamen tredelt i København. Der skulle derfor ansættes 15 professor og 14 lektorer i såvel København Kommunes som Københavns Amts hospitalsvæsen. Næsten alle overlægestillinger var selvfølgelig besat, og ingen af de to hospitalsvæsner kunne ansætte 29 nye overlæger. Efter lange og dybtgående diskussiobner i fakultetsrådet blev det endelig vedtaget at godkende, at stillingerne kun kunne søges af overlæger i de to hospitalsvæsner. Mange af fakultetsrådets medlemmer var dybt bekymrede, men accepterede det som en nødvendighed – og at det ikke dannede præcedens. Frie opslag er kernen i al universitetsgerning – netop hvad Christen Sørensen altid har kæmpet for og fortsat kæmper for.
Rektor Jens Oddershede har udtrykt sin betænkelighed ved, at professor Christen Sørensen har kritiseret andre forskeres arbejde og indsats. Også her må man give udtryk for sin dybeste undren: Kritik og diskussion er jo de centrale elementer i al universitetsarbejde. Der er (eller måske var?) tale om frie universiteter og ikke ufrie akademier som i det tidligere Sovjet. Christen Sørensens programpunkter for sit arbejde, såfremt han måtte blive valgt til rektor: »Absolut stop for nepotisme« og »En ledelsesform, hvor ansatte ikke behøver at frygte personlig forfølgelse« må alle da være enige i.

Bent Sørensen
professor, tidl. dekan på Kbh. Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her