Læsetid: 7 min.

DEBAT

Debat
18. juni 2004


Hallo derinde
*Telefonen ringer.
Du siger, du troede
det var en anden.
Det er da en anden,
end du troede.

Leif Grage

Gå efter bolden, Kerry
*I takt med at Bushøgenes ideologi udkrystalliseres, modnes modstanden på tværs af skel. Flere og flere forstår, at klodens hypermagt er på gale veje.
Når (’hvis’) Kerry kommer til, bør han dog huske, at katastrofekursen alene kulminerer med Bush og er lagt tidligere. Bush misbruger magtens muskler, men kan/vil Kerry stække høgene? Forberedelserne til 9/11 fandt også sted under Clinton, hvorfor Bushmodstanden bør overleve Bush og hjælpe Kerry med opgøret med den amerikanske selvopfattelse.

Jeanette Vindbjerg Nissen, Roskilde

Den gode kunstner
*For en uforstående, men dog initieret boglæser, har det været lærerigt at følge med i de mange artikler om Søren Kirkegaards godhed eller mangel på samme, om han har været flink ved de mennesker, han har haft boende i sin lejlighed, eller om han har givet folk 50 rigsdaler i almisse eller kun fem. Og først og sidst om han var en god kristen.
Det sidste er ekstremt vigtigt – åbenbart – i tider som disse, hvor alle er på jagt efter en tro, og den humanistiske hedenskab har trange kår. Jeg tror bestemt, der findes gode kunstnere og gode kunstnere, der er kristne.
Men jagten på den specifikke godhed som basis for god kunst har noget sødladent over sig, som ville have fået det til at vende sig i SK. Etisk fordring eller ej.
(Gud)skelov taler hans kunst for sig selv, så han klarer nok også denne tur i bedemøllen.

Klaus Rifbjerg
Málaga, Spanien

Schmidt smøler
*Miljøminister Hans Chr. Schmidt smøler med at træffe beslutning om at forbyde efterårsanvendelse af sprøjtemidler indeholdende glyphosat (bl.a. Roundup).
Det er nu over to år siden det blev dokumenteret i det danske varslingssystem for pesticidrester i grundvandet, at regelret anvendelse af glyphosat om efteråret kan medføre kraftig forurening af det højtliggende grundvand på lerjorder.
Og det er i klar strid med de centrale principper for den danske pesticidpolitik, der indebærer, at der ikke kan tillades anvendelse af pesticider, der ved regelret anvendelse medfører udvaskning af pesticidrester på over 0,1 mikrogram/l.
Miljøministeren udskød alligevel i foråret 2002 beslutningen om at forbyde efterårsanvendelse af glyphosat et år, og i sommeren 2003 blev forbuddet så sendt til høring hos producenterne af glyphosat, inden det skulle træde i kraft. Miljøministeren lovede dengang en endelig afgørelse i september 2003. Men der foreligger stadig ingen endelig afgørelse her i juni 2004, selv om langt den største forurening af grundvandet fra de i dag godkendte pesticider skyldes glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA.
I Storstrøms Amt findes glyphosat og AMPA i henholdsvis 12 pct. og 19 pct. af de undersøgte boringer og brønde, og grænseværdien for drikkevand er overskredet i 8 pct. af de undersøgte anlæg.
Både producenterne af glyphosat bl.a. Monsanto og Cheminova og Dansk Landbrug har modsat sig et forbud mod efterårsanvendelse på lerjord og har krævet yderligere undersøgelser.
Det er på høje tid, at miljøministeren griber ind.

Hans Nielsen
Det Økologiske Råd

Fedme som sygdom
*Den engelske professor Stephen O’Rahilly har en række undersøgelser vist, at genforstyrrelser kan være baggrunden for, at børn udvikler en kraftig fedme (Information den 12.juni).
En række stoffer, for eksempel leptin, giver signaler i hjernen, som begrænser fødeindtagelsen. En genetisk sygdom som medfører mangel på leptin viser sig derfor som en medfødt voldsom appetit og overvægt i løbet af de første leveår. Giver man et barn med leptin-mangel leptin, normaliseres vægten efter kort tid, og barnet får under forsat behandling med leptin en normal længde- og vægt-udvikling.
I Danmark har der været fremsat forslag om, at kraftig fedme hos børn skal føre til tvangsfjernelse fra familjen. En sådan tvangsfjernelse ikke vil kunne hjælpe et barn med leptin mangel. I værste tilfælde vil en tvangsfjernelse flytte fokus fra den korrekte årsag til problemet og fra den korrekte behandling.

Finn Edler von Eyben
speciallæge

Ej symbolpolitik
*Information bragte den 14. juni et indlæg af Astrid Haug og Merete Riisager. Med stor energi beskylder de to skribenter mig for at vige udenom lovgivning, for det skulle ifølge de to håbefulde kvinder være det eneste rigtige våben i kampen for ligestilling. Jeg er ked at være den, der ødelægger deres illusion, for sådan er virkeligheden ikke. Det ville da være rart og belejligt, hvis man kunne skaffe ligestilling med lovgivning. Et enkelt trylleslag – en ny lov, og kvinder og mænd fik samme muligheder i samfundet, på arbejdsmarkedet og i hjemmene. Men sådan er virkeligheden desværre ikke.
For det er ikke lovgivning, der mangler. Vi har love om lige løn, om ligebehandling på arbejdsmarkedet, om ligestilling i pensioner og om ligestilling i det offentlige rum. Lovgivning, der både er nødvendig og vigtig. Arbejdet med ligestilling kræver målrettet, aktivt og fremsynet arbejde, hvis kvinder og mænd skal opnå fuld ligestilling. Jeg tror derfor ikke på den formalistiske holdning, som de to skribenter synes at hylde, en holdning, som minder om ren symbolpolitik.

Henriette Kjær
socialminister

A-kraft ikke nok
*Den 15. juni skriver civ.ing. Jens Møller Andersen om kernekraftens umulighed som redningsplanke. Lad mig tilføje lidt om ressourcerne (1 EJ er 1.000.000.000.000.000.000 J).
De opmålte ressourcer af uran svarer til ca. 850 EJ, mens de »totale« (dvs. gættede eller formodede) svarer til ca. 2.500 EJ. Det globale energiforbrug er ca. 390 EJ/år. Hvis vi skal bremse udviklingen af det globale drivhus, skønnes det at kun 10% heraf, eller 40 EJ/år, må komme fra fossile brændsler.
Hvis alle resterende 350 EJ/år skal komme fra kernekraft, betyder det at der er opmålt uran til under 2,5 års forbrug, mens de formodede ressourcer rækker til 7 år. Hvis vi, mere beskedent, kun satser på at dække 1/3 af de 350 EJ/år med kernekraft, har vi opmålt uran til 7 år (og formodet uran til 20 år). I alle eksempler er der set bort fra vækst der blot vil give endnu kortere tidshorisonter.
Det turde være klart, at selv hvis vi skulle satse så hårdt på kernekraft som at dække blot 1/3 med den, bliver vi nødt til meget snart at indføre alternativer, og blandt dem er kun energibesparelser og -effektiviseringer kombineret med vedvarende kilder indtil nu udviklet til et realistisk stade.
I øvrigt er det værd at erindre at kernekraft giver affald der skal tages hånd om i 5.000 generationer eller mere.

Georg Galster
lic.techn., fhv. koordinator af energistudierne på DTU

Inf. mobber
*Er det ikke for billigt af Information at kalde Marianne Jelved for »fru Håndtaske herself«? Lidt i stil med den med den kvindelige minister med kavalergangen.
Er det ikke det, man kalder mobning? Som I har lange kronikker om det forkastelige i at benytte sig af?

Niels–Jørgen Tortzen
Nykøbing

Dyreværn tjener ikke forsøgsdyr
*Den 15. juni bragtes på forsiden en artikel om, at EU’s kemikaliereform ville medføre en række nye dyreforsøg. Artiklen viderebragte skræmmende påstande fra svenske og danske dyreværnsorganisationer. Lignende påstande har været publiceret fra dyreværnsorganisationer i EU ved flere lejligheder i de seneste år, og de er lige så tit blevet tilbagevist med henvisning til, hvad der står i lovforslaget.
I Det Økologiske Råd er vi enige i, at dyreforsøg ikke skal gentages, og at de kun skal laves, hvis der ikke er gode alternativer. Men dette er der allerede taget højde for i kemikaliereformen.
Reformen vil ikke medføre nye dyreforsøg på 30.000 kemikalier. Det passer heller ikke, at dyreforsøg skal være reglen nærmere end undtagelsen. For 20.000 af stofferne kræves kun forsøg, hvor der ikke anvendes dyr, og for de resterende 10.000 har industrien ikke lov til gennemføre et eneste dyreforsøg, før myndighederne har vurderet, om forsøget er gennemført i forvejen, eller om oplysningerne kan skaffes ved hjælp af andre undersøgelser, som ikke involverer dyr.
Det passer heller ikke, at man afviser at bruge computerundersøgelser som alternativ til dyreforsøg. Men man kræver en høj grad af sikkerhed, før de kan bruges. Vi ønsker mere vidtgående brug af computermodeller, men det forudsætter en mere vidtgående brug af forsigtighedsprincippet: hvis et stof ser ud til være farligt, skal det betragtes som sådan, indtil mistanken måtte være tilbagevist.
Det er også en udbredt misforståelse, at kemiske stoffer ‘skal testes forfra’. Tværtimod skal kemikaliereformen netop skaffe oplysninger om alle de stoffer, som aldrig er blevet vurderet for deres miljø- eller sundhedsfare, eller hvor industrien ikke har offentliggjort disse oplysninger. Problemet er, hvis en virksomhed, som har lavet dyreforsøg, nægter at dele resultaterne med andre. Her er vi enige i, at de bør kunne tvinges hertil.
Vi vil opfordre dyreværnsorganisationerne til at kæmpe målrettet mod sådanne unødvendige gentagelser af dyreforsøg, men også til at undlade generel mistænkeliggørelse af kemikaliereformen, hvormed de risikere at støtte den mest reaktionære del af industrien.
Dyreværnsorganisationerne kunne gøre mere gavn ved at påvise, hvilke specifikke dyreforsøg, der kan erstattes af andre typer forsøg - vel at mærke uden at der i stedet bliver tale om forsøg på mennesker, når vi som forbrugere og arbejdstagere udsættes for stoffer, hvis virkninger ikke er undersøgt.

Sidsel Dyekjær
kemipolitisk rådgiver,
Det Økologiske Råd

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her